Dansk Miljøteknologi: Affaldsteknologien har overhalet lovgivningen

DEBAT: Der bør være langt lavere grænseværdier for urenheder i det affald, som anvendes til jordbrugsformål. Teknologien har overhalet de uambitiøse lovkrav, skriver Mette Boye fra Dansk Miljøteknologi.

Mette Boye
Chefkonsulent, Dansk Miljøteknologi

Den netop udstedte bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål, der blev offentliggjort 3. juli 2018 (også kaldet slambekendtgørelsen), er et konkret og ærgerligt eksempel på uambitiøs miljølovgivning, hvor den teknologiske udvikling har overhalet lovgivningskravene, længe inden bekendtgørelsen er offentliggjort.  

Bekendtgørelsen omhandler krav til, hvad der må spredes på vores marker.

I marts måned 2018 skrev Dansk Miljøteknologi i sit høringssvar på baggrund af sine medlemmer, at ”ambitionsniveauet er for lavt, hvad angår grænseværdier for fysiske urenheder (plast, glas og kompositmaterialer)”.

Her efter offentliggørelsen i starten af juli kan vi notere os, at grænseværdierne står uforandrede.

Baggrunden for vores vurdering af grænseværdierne er, at vi allerede nu har forbehandlingsteknologier, som kan levere biopulp (fra organisk affald) med indhold af fysiske urenheder langt under de foreslåede grænseværdier.

Grænseværdierne burde fungere som en driver, der kan få leverandører af forbehandlingssanlæg til at levere endnu renere biopulp. Hertil kommer, at de svenske regler er mere restriktive end de danske.

Sænk mængden af plast
Derudover anser Dansk Miljøteknologi den foreslåede grænseværdi for plast, der må spredes på markerne, for alt for rummelig, set i lyset af at både EU og Danmark fornuftigt nok vil sætte ind over for spredning af plast i miljøet.

Det giver ikke mening at sprede plastik ud over markerne, når vi samtidig forsøger at begrænse udbredelse af plast via en kommende national såvel som europæisk plastikstrategi.

Den foreslåede grænseværdi for plast vil betyde, at der kan spredes op til 10,5 kg plast pr hektar. Dette svarer til 318 bæreposer/hektar (bærepose fra et supermarked lig 33 g pose). En mere forståelig sammenligning er 32 poser per år i en villahave på 1.000 m2. En værdi under 1/10 af den foreslåede grænseværdi ville være mere passende.

Denne type lovgivning er vigtig, da den kan bidrage til at motivere danske virksomheder til at udvikle endnu bedre og ambitiøse løsninger, hvilket er til gavn for miljø, eksport og arbejdspladser.

 

Forrige artikel Bæredygtigt Landbrug: Intet viser øget kvælstofudledning efter Landbrugspakken Bæredygtigt Landbrug: Intet viser øget kvælstofudledning efter Landbrugspakken Næste artikel Margrete Auken: L&F sætter kemigiganternes profit over borgernes sundhed Margrete Auken: L&F sætter kemigiganternes profit over borgernes sundhed
  • Anmeld

    Jakob zeuthen · Miljøpolitisk chef

    Kilder til mikroplast skal nedbringes

    Enig med Dansk Miljøteknologi at man skal udnytte teknologien til at bremse potentielt set ti kg plast og dermed kilder til mikroplast på landbrugsarealer- især når det er muligt. Regulering kan være på vej for brug af tilsat mikroplast i kosmetik og nok også for visse engangsplastprodukter og plastbæreposer og emballager.

  • Anmeld

    Nils Olsen · Seniorkonsulent

    Fejl i indlægget fra Mette Boye

    Mette Boye har ikke ret, når hun hævder, at der ikke skete ændringer i høringsfasen - og at de svenske krav er skrappere end de nye danske.
    Faktisk blev plastkravet ændret fra 1,5 cm2 pr. tørstofprocent i pulpen til 1 cm2 fra udspillet til den endelige bekendtgørelse. Med typisk max. ca. 15-17 % TS (pulpen skal jo helst kunne pumpes) bliver det danske arealkrav umiddelbart skrappere end det svenske (selvom de ikke måles helt på samme måde).
    Og det kan godt være en udfordring for nogle af de nuværende teknologier. Men selvfølgelig skal teknologierne udvikles, så plasten ikke følger pulpen!

  • Anmeld

    Rune Nyhuus · Adm Direktør, Gemidan A/S

    Miljøstyrelsen har med den nye skærpede lovgivning pr. 1 august 2018 begået et fint stykke arbejde - Nu skal vi så bare have alle teknologiudbydere til behandling af KOD og organisk erhvervsaffald med

    Kære Mette

    Jeg repræsenterer Gemidan A/S som gennem datterselskabet GemidanEcogi A/S producerer forbehandlingsanlæg til behandling af Kildesorteret Organisk Dagrenovation samt behandling af affald fra erhverv med det formål at producere biopulp til biogasanlæggene.

    Jeg er både enig og uenig i dit indlæg.

    Enigheden går på at den teknologi GemidanEcogi A/S er i markedet med producerer en pulp som er optil 5-10 gange renere end det den nye lovgivning pr. 1 august 2018 sætter som krav for spredning til jordbrugsformål, hvorfor Ecogi teknologien ligger et godt stykke foran lovgivningen.

    Men her hører enigheden så også op. Du skriver følgende:

    Den netop udstedte bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål, der blev offentliggjort 3. juli 2018 (også kaldet slambekendtgørelsen), er et konkret og ærgerligt eksempel på uambitiøs miljølovgivning, hvor den teknologiske udvikling har overhalet lovgivningskravene, længe inden bekendtgørelsen er offentliggjort.
    Ifølge min opfattelse, så er det faktisk en meget ambitiøs miljølovgivning og miljøstyrelsen har udført et godt stykke arbejde.

    Dine regnestykker omkring mængden af plastic i de danske haver må bygge på en misopfattelse af lovgivningen. Lovgivningen kobler både et vægtkrav og et arealkrav sammen, som medfører at Danmark er et foregangsland på området og faktisk har et højere krav til renheden end det du hævder i forhold til den svenske lovgivning.

    De skærpede krav er efter GemidanEcogi’s viden en af de strengeste i Europa omkring kravene til den pulp, der produceres og bliver spredt på landbrugsjord.

    Bekendtgørelsen stiller skærpede krav til grænseværdierne for fysiske urenheder som skal overholdes, inden materialet (pulpen) kan spredes på landbrugsjord:
    jf. Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål, Bilag 2, Litra E: ”Grænseværdien for indhold af plast større end 2mm er 0,15 vægtprocent og 1 cm2 pr procentpoint tørstof målt i 1 liter biopulp.”

    Med ovennævnte in mente vil din mængde af plastic i de danske haver og på de danske landbrugsarealer se noget anderledes ud. Havde man valgt at skærpe kravene yderligere og givet GemidanEcogi teknologien nærmest monopollignende forhold, så havde mængden af fremmedlegemer, herunder plastic været endnu lavere.

    Skal man endelig dadle miljøstyrelsen for at have udført dårligt arbejde, så mener jeg, at der er tale om dårligt håndværk, når styrelsen med den ene hånd sætter baren højt i forhold til at skærpe kravene pr. 1. august 2018 og med den anden hånd udsteder en dispensation pr. 31. juli 2018 til en dansk miljøteknologi som IKKE er i stand til at overholde de pr. 1. august 2018 nye skrappe danske krav til overholdelse af grænseværdierne.

    Så desværre for nogle teknologier er situationen den at affaldsteknologien IKKE har overhalet lovgivningen – Tvært imod !!!!

    Jeg står naturligvis til rådighed for fremsendelse af dokumentation for ovennævnte påstande. I så fald kan jeg kontaktes på rune@gemidan.dk

    Rune Nyhuus
    Adm direktør, Gemidan A/S