Dansk Miljøteknologi: Regelbrud på dansk mærkesag er ikke uden konsekvenser

Det er ved at være fem år siden processen med at revidere det europæiske drikkevandsdirektiv startede. Reglerne trådte i kraft i januar 2021, og inkluderede en løbetid på to år til at indarbejde reglerne i national lovgivning. Men på trods af en lang implementeringsfrist er Danmark ikke kommet i mål. Det skyldes i bedste fald en naiv tro på, hvor hurtigt lovændringer kan gennemføres. Og i værste fald nøl.

Miljøministeriet forklarer forsinkelsen med direktivets kompleksitet og det faktum, at implementeringen vil medføre en større ændring af vandforsyningsloven. Men det er der ikke noget nyt i. Siden januar 2021 har myndighederne vidst, at implementeringen ville få konsekvenser for en række love og bekendtgørelser på tværs af ministerier. Der er bare ikke blevet handlet på det.

Det er overraskende set i lyset af, at Danmark har spillet en meget aktiv rolle i arbejdet med at udforme direktivet. Ikke mindst vandspild har været en dansk mærkesag i processen.

Vigtig indsats forsinkes yderligere

Miljøministeriet oplyser desuden, at de ikke vurderer, at ”forsinkelsen vil have væsentlige konsekvenser for borgerne eller virksomhederne”. Men det er en sandhed med modifikationer, for implementeringen af drikkevandsdirektivet vil medføre en tiltrængt opjustering af den danske Legionellaindsats med krav om både grænseværdier for bakterieforekomster og udarbejdelse af risikovurderinger i prioriterede ejendomme.

Det ville ellers være passende, hvis ét af ministerierne snart tog ejerskab, for smitte med Legionella i Danmark er en opadgående kurve

Signe Sonne-holm
Miljøpolitisk konsulent, Dansk Miljøteknologi

En vigtig årsag til den langstrakte proces findes i forhandlinger mellem Miljøministeriet og Boligministeriet om, hvem der skal agere ressort for de dele af direktivet, der relaterer sig til Legionella-håndteringen. En ansvarsfordeling der i skrivende stund endnu ikke er afklaret.

Det ville ellers være passende, hvis ét af ministerierne snart tog ejerskab, for smitte med Legionella i Danmark er en opadgående kurve, og det er vigtigt at komme ud over stepperne.

Siden 2017 har Danmark ligget rekordhøjt med omkring 270 smittede hvert år. Også internationalt skiller de høje danske tal sig ud. Det Europæiske Center for Forebyggelse og Kontrol med Sygdomme (ECDC) overvåger Legionella-forekomster på tværs af EU lande, og i den seneste analyse overgås vi kun af Slovenien (2020).

Legionella er i særdeleshed farligt for ældre og/eller svækkede, så det er de mest sårbare grupper i befolkningen, der mærker konsekvenserne af den manglende danske indsats på området.

Lad teknologierne give en hjælpende hånd

Der er således mange udeståender før drikkevandsdirektivet kan betragtes som implementeret i dansk lov, og herfra skal lyde en stor opfordring til at få gang i arbejdet.

I den forbindelse er det vigtigt at indtænke miljøteknologiske løsninger til gavn for både miljø, sundhed og dansk erhvervsliv.

Det kan være i forhold til rensning for uønskede stoffer og reduktion af vandspild – noget vi i Danmark er noget nær mestre i – og ikke mindst i forhold til at dæmme op for Legionellasmitten. Der er udviklet teknologiske løsninger, der kan knække de opadgående kurver.