Dansk Skovforening: EU’s energipolitik må ikke underminere vores nationalsuveræne skovlov

Skovene har meget at bidrage med til EU’s klimapolitik. Men skovene skal bruges klogt, og her har den danske regering en opgave.

EU er med Fit for 55-planen kommet med et bud på, hvordan vi bekæmper klimaforandringerne. Mange af elementerne i planen vedrører den måde, vi forvalter vores skove på, også i Danmark. Og der er grund til at være opmærksom på EU-udspillet og på nogle af de forslag til forordninger og direktiver, som ligger under.

Ikke alt, hvad der er fremlagt, fører til klimaforbedringer på den lange bane, og andre elementer begrænser muligheden for, at vi i Danmark selv beslutter udviklingen i vores skove og vores skovpolitik. Derfor er der brug for, at regeringen gør sin stilling op og formulerer et præcist grundlag for en dialog med de andre medlemslande.

Produktion af træ er en af vejene til at bekæmpe ødelæggende klimaforandringer.

Jan Søndergaard
Formand, Dansk Skovforening

Husk træerne i klimakampen
Hvis det overordnede mål for EU er at bekæmpe klimaforandringerne, så skal skovenes produktion af træ bruges langt mere aktivt i de politiske strategier. Produktion af træ er en af vejene til at bekæmpe ødelæggende klimaforandringer. Træer suger CO2 fra atmosfæren, og træet lagrer kulstof i alle de produkter, vi bruger det til. Jo mere vi finder ud af at erstatte andre materialer med træ, jo bedre.

Biodiversiteten er udfordret, og klimaet er i krise. Vi er nødt bekæmpe begge dele på en gang, og her er den fremlagte EU-skovstrategi ikke rigtigt balanceret. I Europa overstiger væksten i den samlede træmasse hugsten af træ. Derfor skal vi ikke græde, men glædes, når vores træer fældes, hvis vi ellers udnytter ressourcen fornuftigt.

Tænk langsigtet
Vi er også nødt til at tænke længere end til 2030, hvis vi skal bruge skovene til at lagre kulstof. Hvis vi kun satser på at lagre kulstof i de træer, vi allerede har, kan vi ikke geare skovbruget til at levere det kulstofoptag, den substitution af fossil energi og de træprodukter, som klimaambitionerne efter 2030 vil kræve.

Den bedste udnyttelse af et skovareals evne til at binde CO2 får vi ved at plante skovtræerne tæt i de rigtige artsblandinger og efterfølgende lave mange tyndinger. Tyndingerne skal så bruges enten til substitution af fossile energikilde eller til produkter afhængigt af træets kvalitet, markedets efterspørgsel og transportomkostninger. Det perspektiv tabes desværre i det forslag til revision af Forordningen om drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, (LULUCF), som er lagt frem.

Skovpolitik i balance
Endelig kan vi med det fremlagte forslag ende i en situation, hvor EU’s energipolitik styrer vores skove på en måde, der underminerer vores nationale selvbestemmelse. Her skal regeringen være opmærksom.

Helt generelt er det problematisk, hvis skovene i fremtiden reguleres gennem energipolitikken og ikke gennem den relevante nationale lovgivning.

Jan Søndergaard
Formand, Dansk Skovforening

Det må være op til medlemslandene at vurdere, om og hvordan hugst til energiformål (og alle mulige andre formål) påvirker skoven. Helt generelt er det problematisk, hvis skovene i fremtiden reguleres gennem energipolitikken og ikke gennem den relevante nationale lovgivning.

Den danske skovlov er et eksempel på, at man balancerer skovenes mange formål på én gang, både de naturmæssige, de produktionsmæssige og de rekreative. Det skal vi være glade for, og den situation bør vi så vidt muligt opretholde.

Vi får mere skov og ikke mindre skov i Danmark i de kommende årtier. 25 procent af vores areal er det nationale, politiske mål. EU’s klimaplan vil række langt ud i fremtiden og få betydning for skovene fremover. Derfor er der brug for en aktiv dansk stillingtagen og politik, når det gælder skovenes vilkår, både som producent af træ og som et sted med stort naturindhold.