Dansk Skovforening: Myndigheder skal tage ansvar for bevaring af skovtyper

Af Tanja Blindbæk Olsen
Afdelingsleder, Dansk Skovforening

Naturdebattører og biodiversitetsforskere har udtrykt forundring over, at Dansk Skovforening ønsker et eftersyn af de metoder, der bruges til at måle Natura 2000-skovnaturtypers tilstand. Et eftersyn, som også miljøminister Lea Wermelin (S) ønsker.

På Twitter medførte vores ønske om det lovede metodeeftersyn reaktioner.

Thor Hjarsen, der er seniorbiolog i Verdensnaturfonden, skrev, at Dansk Skovforening "vil have andre (og helt bestemte) forskere med end biodiversitetsforskerne. Og derudover som interessent at få indflydelse på metoderne, tilsyneladende med følgende formål: 'Det skal være muligt at kunne se en udvikling, så man ikke råber vagt i gevær, hver evig eneste gang der bliver rapporteret'".

Det er ikke korrekt. Dansk Skovforening ønsker et objektivt og retvisende billede af tilstanden og en Natura 2000-planlægning, der entydigt beskriver, hvordan målet om gunstig bevaringsstatus kan nås, og hvor lang tid implementeringen tager.

Nuværende metode er problematisk
Der er samtidig et behov for, at målemetoden bliver gennemsigtig og sammenlignelig på tværs af landegrænser. Alene sammenlignelige metoder har værdi for EU.

Der er et behov for, at målemetoden bliver gennemsigtig og sammenlignelig på tværs af landegrænser.

Tanja Blindbæk Olsen
Afdelingsleder, Dansk Skovforening

Vigtigst af alt er, at myndighederne ud fra objektive kriterier tager ansvar for den opgave, der ligger i habitatdirektivets krav om at sikre gunstig bevaringsstatus for Natura 2000-skovnaturtyperne.

De ti Natura 2000-skovnaturtyper tæller vores almindelige løvskove af bøg, eg, ask og el.

Mange af de skove, der nu er udpeget som Natura 2000-skovnaturtyper i Danmark, er maksimalt omkring 200 år gamle.

Det er skove, der er tilplantet på landbrugsjord efter indførelsen af fredskovsforordningen.

Skovene er anlagt med et klart produktionsformål, men i Danmark har myndighederne valgt, at disse produktionsskove potentielt har mulighed for på sigt at opnå gunstig bevaringsstatus efter habitatdirektivet.

Skovstruktur vil tage mange år 
Det vil tage mange år, før den krævede kontinuitet og skovstruktur, herunder gamle døde træer med en stor diameter, vil indfinde sig i skoven.

Parametre, der med den valgte metode er afgørende for, om Danmark kan eller ikke kan nå målsætningen om gunstig bevaringsstatus for skovnaturtyperne. Parametre, der ikke fremmes hurtigere ved at stoppe skovdriften.

Der findes tilmed bevoksninger, der med den nuværende målemetode vil få svært ved at opnå gunstig bevaringsstatus nogensinde. Det kan være bøge- eller egebevoksninger på mager jord, hvor det for eksempel ikke er biologisk muligt at opnå de krævede dimensioner på træerne.

De bevoksninger bliver ukritisk nedklassificeret.