Dansk Skovforening: Myndigheder skal tage ansvar for bevaring af skovtyper

DEBAT: Det skabte debat, da Dansk Skovforening udtrykte et ønske om at revurdere den måde, som vi måler tilstanden på Natura 2000-skovnaturtyper. Faktum er, at de nuværende metoder er mangelfulde og værdiløse i EU, mener Dansk Skovforening.

Af Tanja Blindbæk Olsen
Afdelingsleder, Dansk Skovforening

Naturdebattører og biodiversitetsforskere har udtrykt forundring over, at Dansk Skovforening ønsker et eftersyn af de metoder, der bruges til at måle Natura 2000-skovnaturtypers tilstand. Et eftersyn, som også miljøminister Lea Wermelin (S) ønsker.

På Twitter medførte vores ønske om det lovede metodeeftersyn reaktioner.

Thor Hjarsen, der er seniorbiolog i Verdensnaturfonden, skrev, at Dansk Skovforening "vil have andre (og helt bestemte) forskere med end biodiversitetsforskerne. Og derudover som interessent at få indflydelse på metoderne, tilsyneladende med følgende formål: 'Det skal være muligt at kunne se en udvikling, så man ikke råber vagt i gevær, hver evig eneste gang der bliver rapporteret'".

Det er ikke korrekt. Dansk Skovforening ønsker et objektivt og retvisende billede af tilstanden og en Natura 2000-planlægning, der entydigt beskriver, hvordan målet om gunstig bevaringsstatus kan nås, og hvor lang tid implementeringen tager.

Nuværende metode er problematisk
Der er samtidig et behov for, at målemetoden bliver gennemsigtig og sammenlignelig på tværs af landegrænser. Alene sammenlignelige metoder har værdi for EU.

Vigtigst af alt er, at myndighederne ud fra objektive kriterier tager ansvar for den opgave, der ligger i habitatdirektivets krav om at sikre gunstig bevaringsstatus for Natura 2000-skovnaturtyperne.

De ti Natura 2000-skovnaturtyper tæller vores almindelige løvskove af bøg, eg, ask og el.

Mange af de skove, der nu er udpeget som Natura 2000-skovnaturtyper i Danmark, er maksimalt omkring 200 år gamle.

Det er skove, der er tilplantet på landbrugsjord efter indførelsen af fredskovsforordningen.

Skovene er anlagt med et klart produktionsformål, men i Danmark har myndighederne valgt, at disse produktionsskove potentielt har mulighed for på sigt at opnå gunstig bevaringsstatus efter habitatdirektivet.

Skovstruktur vil tage mange år 
Det vil tage mange år, før den krævede kontinuitet og skovstruktur, herunder gamle døde træer med en stor diameter, vil indfinde sig i skoven.

Parametre, der med den valgte metode er afgørende for, om Danmark kan eller ikke kan nå målsætningen om gunstig bevaringsstatus for skovnaturtyperne. Parametre, der ikke fremmes hurtigere ved at stoppe skovdriften.

Der findes tilmed bevoksninger, der med den nuværende målemetode vil få svært ved at opnå gunstig bevaringsstatus nogensinde. Det kan være bøge- eller egebevoksninger på mager jord, hvor det for eksempel ikke er biologisk muligt at opnå de krævede dimensioner på træerne.

De bevoksninger bliver ukritisk nedklassificeret.

Lav en retvisende kortlægning
I skovene findes andre og biodiversitetsmæssigt endda mere interessante bevoksninger end de 10 Natura 2000-skovnaturtyper.

Der findes bare ikke en registrering af de interessante arealer, der sammen med Natura 2000-kortlægningen giver et samlet billede de danske skoves biodiversitet.

Derfor anbefalede Dansk Skovforening i april sammen med Danmarks Naturfredningsforening og daværende miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) at få sat gang i en kortlægning af de naturmæssigt særligt værdifulde skove – de såkaldte § 25-skove. Det er forsat vores anbefaling til miljøminister Lea Wermelin.

Den kortlægning vil give et mere retvisende og komplet billede af biodiversiteten i skovene og et bedre grundlag for en politisk plan og indsats for at beskytte og udvikle biodiversiteten i skovene i samarbejde med skovejerne.

Forrige artikel Aktører: Ministeren har ret - der skal styr på det urensede spildevand Aktører: Ministeren har ret - der skal styr på det urensede spildevand Næste artikel Landbruget til EL: Jeres model for et naturråd er et fejlskud Landbruget til EL: Jeres model for et naturråd er et fejlskud
  • Anmeld

    Thor Hjarsen · Seniorbiolog

    Interesseorganisationerne bør blande sig udenom...

    Tak for opmærksomheden i ovenstående interessentindlæg fra Dansk Skovforening. Det glæder mig, at mine tweets læses... ;-)

    Danmark er overhovedet ikke i nærheden af at overimplementere EU's naturbeskyttelsesdirektiver. Eller have ambitiøse naturindsatser i vores skove. Endnu.

    Når skovforeningens afdelingschef Tanja Bindbæk Olsen lige efter offentliggørelse af den nye EU-naturtilstandsvurdering citeres for følgende, så rykker det naturligvis nervøst i mit policy-knæ - også historien taget i betragtning:

    ”Det skal være muligt at kunne se en udvikling, så man ikke råber vagt i gevær, hver evig eneste gang der bliver rapporteret".

    Men tallene er ikke gode - ja de er faktisk blevet ringere:

    I 2019: 95 % af naturtyperne & 57 % af arterne i ugunstig bevaringsstatus.
    I 2013: hhv 90% & 39%.

    Det er naturligvis en uønsket udvikling.

    Ønsker vi en positiv udvikling, må vi kigge på biodiversitetsindsatserne, og sørge for at de er evidensbaserede og virker. Det er HER vi har problemet. Det er ikke vurderingsmetoderne.

    I dag spildes skattekroner på biodiversitetsindsatser også i privatskove, der ikke er omkostningseffektive eller mangler evidens. Det er rigtigt ærgerligt, ikke mindst for de skovejere, som tror, de gør det rigtige med offentlig støtte i ryggen.

    Metoderne i naturtilstandsvurderingerne skal vi overlade til forskerne. Her skal interesseorganisationerne træde et skridt tilbage. Objektivitet er altafgørende. Men der er OGSÅ brug for §25-registrering i privatskovene, som blev indstillet under den foregående regering.

    Mht metoderne i EU-naturtilstandsvurderingerne, vil jeg minde om hvad professor i biodiversitet, Carsten Rahbek udtalte i den forbindelse:

    "De forskningsbaserede biologiske miljøer på Københavns Universitet har allerede konkluderet i 2013, at der ikke er noget galt med kvaliteten hos Aarhus Universitet i forbindelse med deres vurderinger af naturens tilstand i Danmark. Og derfor undrer det mig, at ministeriet kommer med det her en gang til," siger Carsten Rahbek." (https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/ny-forskerkritik-af-metode-tjek-ingen-grund-til-at-saa-tvivl-om-fagligheden).