Danske Vandværker: En klimatilpasningsplan skal beskytte vores grundvand

Vores klima ændrer sig med store økonomiske og menneskelige konsekvenser for de mange mennesker, der bliver ramt af storme og oversvømmelser. Og der er brug for en klimatilpasningsplan, som ikke kun har fokus på byområder, men også indtænker landområderne.

I Danske Vandværker har vi selvfølgelig et stort fokus på, at planen også inkluderer, at vores adgang til godt drikkevand fra hanen bevares og beskyttes. Det vil sige, at der også skal være fokus på de steder, hvor drikkevandet dannes.

Klimatilpasning er mange ting, og for mig handler det da også om cirkulær økonomi og bæredygtig brug af vores arealer.

Vi kan kun bruge den samme kvadratmeter én gang

Samfundet kan ikke blive ved med at drive rovdrift på naturen og indvinde nye råstoffer som jord, grus, ler og kalk uden at tænke det ind i den samlede påvirkning af vores natur, vores miljø og vores klima. Sagt på en anden måde hænger vores brug af arealerne sammen med, hvor robuste vi er i forhold til klimaforandringer.

Bruger vi for eksempel arealerne på råstofindvinding eller højhusbyggeri, kan vi ikke samtidig få skovrejsning og biodiversitet. Og hvis ikke vi tager højde for, at lavtliggende vandboringer kan blive truet af oversvømmelser, har vi ikke passet godt nok på vores ressourcer.

Vi skal blive ved med at plante træer, og Danmark bør have en permanent skovfond med særlige muligheder for også at støtte træer på mindre arealer. For træer beskytter også vores grundvandsressourcer.

Susan Münster
Direktør, Danske Vandværker

Vi har brug for flere træer og urørte græsmarker

FN’s klimapanel har i en rapport fra 2019 beskrevet klimaforandringer inden for landbrug og skovbrug. Samtidig bød rapporten på løsninger, som kan være med til at forebygge klimaforandringer. Rapporten anslår, at helt op til 30 procent af verdens udslip af drivhusgasser stammer fra landbrugsaktiviteter.

Det gør det meget tydeligt, at landbruget spiller en af hovedrollerne i verdens CO2-udslip, og derfor vil det have stor betydning, hvis flere landmænd har fokus på klimavenlig produktion.

Ifølge Danmarks Statistik udgør landbrugsarealet 62 procent af Danmarks samlede areal. Det betyder, at vi bor i det mest opdyrkede land i Europa, og det betyder også, at der ikke er så meget plads tilbage til natur.

Naturen kan mere end afhjælpe den truende biodiversitetskrise, den hjælper os også med nogle af de store klimudfordringer. Naturen er god til at optage og tilbageholde CO2, og på den måde kan den mindske den massive belastning, som drivhusgasserne udgør for vores klima. Men det kræver, at vi giver mere plads til uberørte græsmarker, vilde enge og summende insekter.

Vi skal blive ved med at plante træer, og Danmark bør have en permanent skovfond med særlige muligheder for også at støtte træer på mindre arealer. Træer beskytter også vores grundvandsressourcer, og skov er et af de mest effektive midler til at fjerne CO2 fra atmosfæren.

Stor klimagevinst ved vådlægning af lavbundsjorde

Med jævne mellemrum ser vi marker blive oversvømmet efter længere tids voldsomme regnskyl. Oversvømmelser kan også ramme kritisk infrastruktur som forsyning af drikkevand dér, hvor vandværket er placeret i lavtliggende områder.

Derfor giver det ekstra god mening at udtage sårbare lavbundsjorde og omlægge dem til natur. Vådlægning af lavbundsjorder gennem multifunktionel jordfordeling giver god mening.

Vores grundvandsparker skal være sprøjtefrie landbrug, skove og naturarealer. Her vil der være et øget optag af CO2, hvilket vil bidrage til klimastrategien, og samtidig får vi skabt attraktive, rekreative områder til glæde for os alle.

Susan Münster
Direktør, Danske Vandværker

Multifunktionel jordfordeling så dagens lys i september 2018 og er en del af en hjælpepakke til landbruget. Der er afsat 150 millioner kroner til en fond, og pengene forventes brugt i perioden 2019 til 2022.

Ideen er at tænke landbrugsproduktion sammen med biodiversitet, drivhusgasreduktion, klimatilpasning, rent vandmiljø, friluftsliv og samtidig skabe udvikling i landdistrikterne.

Det er værd at notere sig, at jordfordelingsfonden skal tilvejebringe erfaringer og input til en eventuel senere jordreform i større skala, for i første omgang vil der kun kunne fordeles, hvad der svarer til 0,3 procent af det samlede landbrugsareal. Men som en ekstra og meget positiv krølle på halen har forligskredsen bag landbrugsaftalen for nyligt besluttet at afsætte yderligere 20 millioner kroner til puljen.

Vi skal dyrke vores vand i grundvandsparker

Den gode nyhed er altså, at mange problemer kan løses ved at bringe en række forskellige værktøjer i sving, og en af de løsninger, vi gerne ser bragt i spil, er grundvandsparker.

På disse områder skal der være sprøjtefrie landbrug, skove og naturarealer, og her vil der være et øget optag af CO2. På den måde vil grundvandsparker bidrage til klimastrategien, og samtidig får vi skabt attraktive, rekreative områder til glæde for os alle – og ikke mindst turisterne. 

Som jeg skrev i indledningen, er klimatilpasning mange ting. Da arbejdet med en klimatilpasningsplan begyndte, var ideen at fokusere på de grundlæggende strukturelle udfordringer i byer og på landet samt at finde helhedsløsninger på tværs af ministerier og styrelser.

Den grundtanke kan jeg kun tilslutte mig, for det er vigtigt, at den nye nationale plan kommer til at hvile på mange ben og bliver bredt forankret i vores samfund. For klimaet påvirker os alle, og vi er nødt til at tænke helhedsorienteret, cirkulært og bæredygtigt i alt, hvad vi gør – ikke mindst i forhold til at fremtidssikre vores drikkevand.