Debat: Læg ikke vandmiljøets skæbne i hænderne på muslingefarmere

Af Steen Ulnits og Nina Bjarup Vetter
Henholdsvis fiskeribiolog og cand.theol.

Limfjordsrådet har onsdag indkaldt til et politisk temamøde på Christiansborg.

Emnet er opdræt af de såkaldte "miljømuslinger". Mødet er lukket og dermed også lukket for den åbne debat, som emnet fortjener. Derfor dette orienterende indlæg.

Skadelige følgevirkninger
Som det nærmest er blevet kutyme, bruges FN's verdensmål i øjeblikket som løftestang for ethvert tiltag. Således tages de nu også til indtægt for, at en række danske fjorde skal lægge ryg og bund til forurening fra store muslingefarme og med dem en lang række skadelige følgevirkninger.

Muslinger lever af at filtrere store mængder vand fra et stort område. Blåmuslinger kan således filtrere næsten ti liter vand i timen – per gram tørvægt af muslingekødet.

Muslingerne optager de spiselige dele, som indbygges i kroppen. Og udskiller de ikke-spiselige dele sammen med ekskrementerne.

Blåmuslinger fra Limfjorden har endda vist sig at indeholde svinevirus fra gylle udledt på de tilstødende marker.

Steen Ulnits og Nina Bjarup Vetter
Hhv. fiskeribiolog og cand.theol.

"Miljømuslinger" er det nye navn for de muslinger, som vandbruget fremover vil dyrke for at fjerne kvælstof fra landbruget. Der fjernes kvælstof fra vandmiljøet, når der høstes muslinger fra et vandområde.

Samtidig bliver det filtrerede overfladevand typisk klarere omkring en muslingefarm. Umiddelbart et positivt resultat.

Men muslinger har en fordøjelse som alle andre levende organismer. Problemet er her, at samtlige deres ekskrementer havner på bunden under muslingefarmene.

Muslingerne filtrerer store mængder vand fra et område, der er mange gange større end deres egen afgrænsede lokalitet. De koncentrerer således forureningen fra et stort vandområde til et meget lille område under og omkring farmen, hvor bundmiljøet uundgåeligt ødelægges. 

Fylder og forurener
Samtidig fylder muslingefarme rigtig meget. Fra debatten om den forrige regerings planer for nye forurenende havbrug i Kattegat fik vi meget varierende tal om det nødvendige areal.

Miljøstyrelsen mente selv, at der kun skulle godt én kvadratkilometer muslinger til for at kompensere forureningen fra et standardhavbrug med en udledning på 100 ton kvælstof.

Forskere fra Københavns Universitet mente allerede dengang, at der snarere skulle tre til fire kvadratkilometer muslinger til for at rense op efter samme forurening.

Og de seneste tal nåede helt op på ti kvadratkilometer i farvande som Kattegat, der ikke kan sammenlignes med referenceanlægget i den meget næringssalt-belastede Skive Fjord.

Fra én til ti kvadratkilometer for fjernelse af kvælstof fra ét enkelt 100 tons havbrug. Det er de flere hundrede meter lange liner eller sorte smartfarm-plastrør, som muslingerne hænger fra, der sammen med utallige bøjer fylder voldsomt på søterritoriet.

Hvor skal der dog kunne findes plads til flere kvadratkilometer store anlæg i de allerede tæt trafikerede indre danske farvande?

Plastforurening i højeste potens
Muslingeopdræt resulterer ikke kun i organisk forurening lokalt under anlæggene. Ud over en permanent visuel forurening, som skæmmer kyst og fjord, driver rigtig mange løsrevne bøjer og liner i land efter perioder med storm og blæst.

De bliver kun undtagelsesvis samlet op igen. Det har vi set samtlige steder, hvor der er dyrket muslinger – om det så er Limfjorden, Horsens Fjord, Mariager Fjord eller Knebel Vig, hvor man i flere år og uden held har forsøgt sig med muslingeopdræt. Plastforurening i højeste potens.

De filtrerende blåmuslinger forurener ikke blot lokalt under og omkring muslingefarmene. De opkoncentrerer også forekommende tungmetaller samt eventuelle skadelige stoffer fra giftige alger, der efterfølgende kan optages af de mennesker, som spiser dem.

Maveinfektioner efter indtagelse af forgiftede eller fordærvede muslinger er derfor ganske almindelige.

Svinevirus og havkolera
Blåmuslinger fra Limfjorden har endda vist sig at indeholde svinevirus fra gylle udledt på de tilstødende marker. Det blev ved et tilfælde opdaget i 2013, da man moniterede muslinger fra hele landet. 

Myndighederne sagde efterfølgende, at svinevirus i muslinger er uskadeligt for mennesker. Men det sagde de jo i sin tid også om svine-MRSA. Det siger de ikke mere nu, hvor mennesker er døde af infektion med disse resistente bakterier. Slut med at lade skolebørn kysse bløde grisetryner ude i staldene.

Flere restauranter afviste efter fundet af svinevirus at servere limfjordsmuslinger for deres gæster. Den årlige skaldyrsfestival i Nykøbing Mors med sine mange turister stod jo også på spil.

Og hvis der kan være svinevirus i blåmuslinger, så er det jo nok også tilfældet i de berømte østers. De filtrerer jo det samme vand fra Limfjorden.

Muslinger er også kendt som overvintringssted for de vibrio vulnificus-bakterier, der forårsager havkolera – en potentielt livstruende infektion. De er især farlige ved vandtemperaturer over 20 grader. 

Myndighederne har valgt at registrere havkolera som blodforgiftning, hvilket da også er den endelige dødsårsag. Trods anbefalinger i Ugeskrift for Læger om at etablere et centralt register, så man løbende kunne følge udbredelsen af netop havkolera med de stigende vandtemperaturer.

Fiktive høsttal
De i litteraturen af DTU Aqua og Aarhus Universitet opgivne tal for høst af muslinger har desværre vist sig ikke at have hold i virkeligheden.

De matcher i hvert fald ikke de reelle og registrerede høsttal, men lægges alligevel til grund for de nuværende planer om et fremtidigt muslingeopdræt. Branchen vrimler med røde tal trods millionstore tilskud. 

Vi kan her blot tage det danske referenceanlæg 112, som af branchen selv, DTU Aqua og Aarhus Universitet frejdigt opgives til at have en produktion på "1.100 ton friske muslinger om året og fjerne 600-900 kilogram kvælstof per hektar om året samt 30-40 kilogram fosfor per hektar om året."