DF: Strandbeskyttelsen trænger til sund fornuft

Af Pia Adelsteen
MF og miljøordfører for Dansk Folkeparti

Det varer næppe længe, før forhandlingerne om planloven og strandbeskyttelseslinjen genoptages. Det er jeg meget glad for, for der er virkelig behov for fornuftige ændringer. Især må jeg sige, at strandbeskyttelseslinjen er fuldstændig håbløs på nogle områder, og mit indlæg her vil kredse sig om netop dette.

For ret så besynderligt, så bliver debatten om strandbeskyttelseslinjen af visse typisk ført nærmest udelukkende ud fra følelser og ikke fakta. Og det ofte af folk, som ellers påstår, at netop de sætter faglig viden i højsædet. 

Derfor skulle det undre mig meget, hvis ikke disse mennesker igen forsøger at få afsporet debatten, og det er altså en dårlig ting. 

Manipulation og overdrivelse
For når følelser og ikke fakta dominerer debatten, så er der en overhængende fare for, at beslutningerne bliver truffet på det forkerte grundlag. 

Så går der nogen tid, hvori det viser sig, at beslutningerne var forkerte og har uhensigtsmæssige konsekvenser, og så skal vi starte forfra. 

Efter min mening er loven om strandbeskyttelseslinjen alt for rigid, ufleksibel og problematisk i forhold til almindelig sund fornuft.

Pia Adelsteen
Miljøordfører for Dansk Folkeparti

I dette tilfælde vil jeg så sige, at det store problem er, at tilhængerne af at opretholde strandbeskyttelseslinjen i alt for høj grad manipulerer. De maler så at sige fanden på væggen og overdriver groft det, som blandt andre regeringen og Dansk Folkeparti vil.

I dag er det sådan, at der er et forbud ved lov mod tilstandsforandring fra vandkanten og 300 meter ind i landet. Det er rent ud sagt uhensigtsmæssigt og noget værre bøvl for dem, det berører. 

Nødvendigt med et opgør
Hvis man er haveejer, virksomhed eller kommune, som har en grund eller dele af en grund, der ligger mindre end 300 meter fra vandkanten, så må man altså ikke gøre den mindste ting uden tilladelse. 

En haveejer i den situation må altså ikke plante en busk eller opsætte en trampolin i sin egen have uden at skulle spørge staten om lov først. Det er barokt. 

Kommuner må ikke gøre noget ved et havneområde eller et område, som ligger mellem en by og en havn. Det er mildt sagt bøvlet. En kommune har fået afslag på at sætte en pæl op på en strand, som badende kan hænge håndklæder op på!

Det er den slags, som vi kan, skal og vil gøre op med! For det er dybt nødvendigt.

Skræmmekampagner holder ikke
Det er aldeles ikke det samme, som at Dansk Folkeparti og andre partier i den såkaldte blå blok vil plastre danske strande til med grimme hoteller, så den jyske vestkyst kommer til at ligne en billig udgave af de værste steder på Sunny Beach i Bulgarien. 

Jeg er så med på, at det igen bliver den skræmmekampagne, vi kommer til at høre fra oppositionspolitikere og organisationer såsom Danmarks Naturfredningsforening, men det er simpelthen ikke sandt.

Som det er i dag, kan almindelige borgere ikke plante et pæretræ i deres egne baghaver uden at skulle spørge staten om lov, og efter min mening er loven om strandbeskyttelseslinjen alt for rigid, ufleksibel og problematisk i forhold til almindelig sund fornuft. 

Det er derfor, vi skal have forhandlet os frem til en model, som på den ene side bevarer vores allesammens natur, samtidig med at vi får gjort op med de håbløse elementer, som der er i strandbeskyttelseslinjen i dag.