Direktør i Friluftsrådet: Fællesskaber i naturen kan hjælpe med at vende de unges trivsel

Angst, depression, stress og andre former for mistrivsel er desværre en del af hverdagen for alt for mange af vores unge. 44 procent af de unge mellem 16 og 25 år oplever en grad af mistrivsel, og hver gang der bliver foretaget en ny undersøgelse, er den værre end den forrige.

Man kan spørge sig selv om, hvorfor natur og friluftsliv ikke fylder mere i indsatserne for mental trivsel, når alt nu peger på, at det skulle være så godt?

Winni Grosbøll
Direktør, Friluftsrådet

De to års usikkerhed med isolation under corona har helt sikkert puffet yderligere til en årgang, der i forvejen var presset af fremdriftsreform, karakterræs, sociale medier og en forventning om at skulle præstere på alle felter.  

Emnet er flere gange blevet diskuteret i den offentlige debat, senest i valgkampen. Men der er stadig lidt diffust, hvad man egentlig tænker at gøre ved det.

Der bliver fokuseret meget på behandling af dem, der har det dårligt, men det er som om, at man glemmer det potentiale, der er i at arbejde forebyggende med at styrke det gode børne- og ungeliv og dermed højne alle unges trivsel.

Her er adgangen til naturen og et rigt friluftsliv i foreningerne et oplagt redskab til at styrke de unges mentale sundhed og trivsel. Men også så oplagt at vi måske glemmer det lidt?  

Naturen kan øge mental sundhed

Vi ved, at naturen kan noget helt særligt i forhold til mental sundhed. 75 procent af danskerne oplever, at friluftsliv øger deres livskvalitet, og 84 procent oplever, at friluftsliv har positiv effekt på deres psykiske velvære og humør.

Oplevelser i naturen og friluftsliv er også et effektivt redskab i forebyggelse og behandling til mennesker med psykiske lidelser som stress og depression, og der findes efterhånden en hel del forskning på feltet - også med unge som målgruppe.

Man kan spørge sig selv om, hvorfor natur og friluftsliv ikke fylder mere i indsatserne for mental trivsel, når alt nu peger på, at det skulle være så godt?

Hvorfor har alle danske børn ikke krav på en hverdag i naturen?

Og hvorfor er vi ikke mere optagede af, at de unges deltagelse i foreningslivet falder drastisk, når de når teenageårene?

Naturens fællesskaber skal være for alle

Der er mange aspekter af friluftslivet, som kan styrke de unges mentale sundhed. Friluftsaktiviteter indebærer stort set altid et vist fysisk aktivitetsniveau, hvilket i sig selv er godt, men man kan aldrig tabe i naturen.

Vil man fra politisk side arbejde med at styrke trivslen, er der altså rigtigt meget hente for en relativ lille investering ved at styrke rammerne for foreningerne i Danmark.

Winni Grosbøll
Direktør, Friluftsrådet

Det betyder, at det er let for alle at være med, der er skruet op for legeelementet, og at der er mange sociale gevinster at høste. Friluftsliv er også sjovt for dem, som ikke er god til fodbold eller at løbe stærkt.  

Naturen er også en god ramme til at dele de tunge tanker.

Jeg tror, at de fleste af os kan genkende, at en svær samtale bliver meget lettere, når vi går sammen i naturen, end når vi er bænket på hver side af et bord.

De fællesskaber, som kan opstå ude i naturen, kan skabe et solidt fundament for vores unges mentale sundhed, og her spiller friluftslivets foreninger en hel central rolle.

Desværre er det langt fra alle børn, der introduceres til hverken foreningslivet eller friluftslivet, og som dermed klædes på til at kunne opsøge naturen i fællesskab eller på egen hånd, når de bliver større.

Det skal vi have lavet om på! Natur og udeliv bør være en langt større del af alle børnenes hverdag. Og der er faktisk nogle frugter, som er relativt tilgængelige, hvis vi vil plukke dem.  

Foreningslivets styrke

Statsministeren kom for noget tid siden gruelig galt afsted med en bemærkning, der kunne tolkes som, at foreningslivet kunne løse trivselskrisen i Danmark, og at unge med psykiske lidelser bare skulle komme til spejder, så var det klaret.

Men hvis naturen skal kunne rumme de unges fællesskaber, så er vi også nødt til at tage deres ønsker og behov med i betragtning.

Winni Grosbøll
Direktør, Friluftsrådet

Helt så enkelt mente hun det nok ikke, men debatten fik drejet fokus væk fra, hvor vigtige foreninger og fællesskaber er for den almene trivsel.

Det at være del af en spejdergruppe, eller gå på jagt sammen betyder alverden for vores trivsel, og det er der faktisk forskningsmæssigt belæg for.

Vil man fra politisk side arbejde med at styrke trivslen, er der altså rigtigt meget hente for en relativ lille investering ved at styrke rammerne for foreningerne i Danmark.

Der er for eksempel stor forskel på de rammer, de forskellige typer foreninger har til rådighed.

Traditionelt ses drift og vedligehold af et idrætsanlæg som selvskreven kommunal opgave, mens spejderhytten, naturen og vandrestierne ikke altid har samme opmærksomhed i driftsenheden.

Vil man styrke de frivilliges engagement i børn og unges trivsel, er en hel naturlig tilgang, at man fritager dem for nogle af de sure pligter, og giver dem samme muligheder for tidssvarende rammer.

Politikerne skal se naturen som en vigtig ramme for børn og unges liv, og derfor have større opmærksomhed på, om der er faciliteter nok, om de vedligeholdes, og om de indeholder de ting, de skal, for at invitere flere med ind i fællesskabet. 

Inddrag de unges behov i planlægning

En sidste lavthængende frugt er at tage de unge mere alvorligt, når vi indretter vores fælles arealer.  

Vi så under Coronakrisen, at især de unge opholdt sig mere ude i naturen, end de plejede. Da caféerne lukkede, og de indendørs fællesskaber led under restriktionerne, så lærte de unge hurtigt, at naturen kan være en mindst lige så god ramme for fællesskabet.

Men hvis naturen skal kunne rumme de unges fællesskaber, så er vi også nødt til at tage deres ønsker og behov med i betragtning, når vi for eksempel opstiller faciliteter eller indretter grønne områder.

Der skal skabes mere natur tæt på, hvor børn og unge bor, og der skal skabes små grønne lommer i byerne, som inviterer til fællesskab og ophold. Og der skal være sociale mødesteder for byens friluftsliv - et sted, hvor man kan klæde om, stille sit grej, stille kaffekopperne, komme på toilettet eller bare hænge ud sammen i grønne omgivelser.

Problemerne med de unges trivsel er en af de største samfundsmæssige udfordringer i Danmark. Der er derfor også behov for at tænke på tværs af sektorer og tænke ud af de vante baner, hvis vi skal komme i mål.

Det gælder både i staten, i regionerne og i kommunerne og med involvering af alle de ressourcer og kompetencer, der er i vores civilsamfundsorganisationer og i foreningslivet.

De unge fortjener at finde ud af, hvad naturen kan give dem af gode oplevelser, fællesskab, ro og velvære. Så får de måske også lyst til at give noget tilbage til den en dag.