DN: Biodiversitetskrisen i havet kræver omgående handling

Hele sommeren har mange af os kastet os i bølgen blå langs de danske kyster og nydt at kunne bade, svømme og måske lege på et SUP-board i vores hav.  

Vi har kunnet spise friskfanget fisk og måske set et marsvin kløve havoverfladen med sin finne.  

Men mange har også oplevet et hav, der på grund af forurening har været ramt af iltsvind og fyldt med såkaldt fedtemøg.  

Måske har nogle hørt fra den lokale lystfisker, at torsk og fladfisk næsten er forsvundet langs kysterne i de indre danske farvande. Eller at en nyrøget sild på havnen på Bornholm er fanget flere hundrede sømil væk i Nordsøen, fordi den lokale bornholmske sild er truet. 

Biodiversitetskrisen kræver en akut, dansk havplan 

Det danske hav, som vi elsker det, er ikke, som det var engang. Havet er i en dyb miljø- og biodiversitetskrise. Det oplever vi konsekvenserne af, når vi, som her i sommer, er kommet ud til havet. 

Måling efter måling har vist et omfattende og vedholdende iltsvind i vores fjorde, den vestlige Østersø og Det Sydfynske Øhav. Et iltsvind, der på havbunden dræber alt det liv, der ikke kan flytte sig hurtigt nok. Et iltsvind, der vender tilbage år efter år og lægger havbunden øde.   

2022 er også året, hvor selv stangfiskere er blevet pålagt at holde igen og kun hive én torsk i land om dagen.  

Politikerne skal nu vise, at de kan levere de resultater på havområdet, som de tidligere har stillet danskerne i udsigt. Og at de også i en kommende valgkamp kan give svar på, hvad de vil gøre i fremtiden for at bringe balancen og livet tilbage i vores hav.

Maria Reumert Gjerding
Præsident for Danmarks Naturfredningsforening

I midt 80’erne var torsken en af Danmarks mest almindelige fisk, og der blev årligt landet over 400.000 ton torsk på Bornholm. I dag er torskebestanden i Østersøen og vores indre farvande så presset, at den er truet af kollaps, og alt målrettet erhvervsfiskeri efter torsk er lukket ned.  

Den krise kræver handling fra politikerne nu. Ikke først, når andre kriser er klaret. Så er det for sent for vores hav og livet heri.  

Presset på det danske hav er kun vokset det seneste halve år med krig i Ukraine og en truende energi- og fødevarekrise.  

Ønsket om endnu flere havvindmøller, endnu mere intensiv fødevareproduktion og flere havneudvidelser risikerer alt sammen at forværre tilstanden i havet, hvis ikke forvaltningen af havets arealer og ressourcer sker på en gennemtænkt og hensynsfuld måde.  

Der er derfor desperat brug for en dansk havplan, som lægger rammerne for en bæredygtig udnyttelse af det danske hav med plads til havnaturen. Ellers risikerer vi, at de mange interesser på havet bliver en alles kamp mod alle - med havnatur og fiskebestande som de helt store tabere.