DN: Biodiversitetskrisen i havet kræver omgående handling
Politikerne må ikke miste fokus på havmiljøet, selvom folketingsvalget er lige om hjørnet. For biodiversitetskrisen i de danske have kræver akut handling, skriver Maria Reumert Gjerding.
Maria Reumert Gjerding
Præsident, Danmark NaturfredningsforeningHele sommeren har mange af os kastet os i bølgen blå langs de danske kyster og nydt at kunne bade, svømme og måske lege på et SUP-board i vores hav.
Vi har kunnet spise friskfanget fisk og måske set et marsvin kløve havoverfladen med sin finne.
Men mange har også oplevet et hav, der på grund af forurening har været ramt af iltsvind og fyldt med såkaldt fedtemøg.
Måske har nogle hørt fra den lokale lystfisker, at torsk og fladfisk næsten er forsvundet langs kysterne i de indre danske farvande. Eller at en nyrøget sild på havnen på Bornholm er fanget flere hundrede sømil væk i Nordsøen, fordi den lokale bornholmske sild er truet.
Biodiversitetskrisen kræver en akut, dansk havplan
Det danske hav, som vi elsker det, er ikke, som det var engang. Havet er i en dyb miljø- og biodiversitetskrise. Det oplever vi konsekvenserne af, når vi, som her i sommer, er kommet ud til havet.
Måling efter måling har vist et omfattende og vedholdende iltsvind i vores fjorde, den vestlige Østersø og Det Sydfynske Øhav. Et iltsvind, der på havbunden dræber alt det liv, der ikke kan flytte sig hurtigt nok. Et iltsvind, der vender tilbage år efter år og lægger havbunden øde.
2022 er også året, hvor selv stangfiskere er blevet pålagt at holde igen og kun hive én torsk i land om dagen.
Politikerne skal nu vise, at de kan levere de resultater på havområdet, som de tidligere har stillet danskerne i udsigt. Og at de også i en kommende valgkamp kan give svar på, hvad de vil gøre i fremtiden for at bringe balancen og livet tilbage i vores hav.
Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening
I midt 80’erne var torsken en af Danmarks mest almindelige fisk, og der blev årligt landet over 400.000 ton torsk på Bornholm. I dag er torskebestanden i Østersøen og vores indre farvande så presset, at den er truet af kollaps, og alt målrettet erhvervsfiskeri efter torsk er lukket ned.
Den krise kræver handling fra politikerne nu. Ikke først, når andre kriser er klaret. Så er det for sent for vores hav og livet heri.
Presset på det danske hav er kun vokset det seneste halve år med krig i Ukraine og en truende energi- og fødevarekrise.
Ønsket om endnu flere havvindmøller, endnu mere intensiv fødevareproduktion og flere havneudvidelser risikerer alt sammen at forværre tilstanden i havet, hvis ikke forvaltningen af havets arealer og ressourcer sker på en gennemtænkt og hensynsfuld måde.
Der er derfor desperat brug for en dansk havplan, som lægger rammerne for en bæredygtig udnyttelse af det danske hav med plads til havnaturen. Ellers risikerer vi, at de mange interesser på havet bliver en alles kamp mod alle - med havnatur og fiskebestande som de helt store tabere.
Det kommende valg må ikke fjerne fokus fra havet
Danmark er som alle andre EU-lande pålagt at udarbejde en havplan for, hvordan vores hav skal beskyttes og benyttes de næste 10 år.
Arbejdet har været i gang længe, og tilbage i marts 2021 kom regeringen så med sit forslag til en havplan. Det er næsten halvandet år siden, men havplanen er endnu ikke på plads.
Derfor er det fortsat kun små 0,03 procent af det danske hav, der strengt beskyttet, mens EU’s mål for strengt beskyttet, urørt hav er 10 procent.
Inden der gik valgrumlen i den, var politikerne ellers godt i gang med forhandlingerne. Et rødt-blåt flertal udenom regeringen var før sommeren klar til at udlægge 10 procent urørt hav til naturen. Jeg kan kun anbefale, at de holder fast i det mål, og får det gennemført nu.
Sidste år blev regeringen og støttepartier enige om, at Bælthavet skal fritages for bundtrawl, og det er afgørende, at den aftale bliver realiseret nu.
Bælthavet er enormt vigtigt for vores torskebestand. Her findes både lave havområder, hvor unge torsk vokser op, samt dybe render, hvor de store torsk samler sig for at gyde.
Derfor skal vi have et stort, sammenhængende område, hvor torsken i alle dens livsstadier er beskyttet mod skadelig trawlpåvirkning.
I nabolande som England og Sverige har beskyttede havområder skabt grundlaget for en genoprettet havnatur med sunde fiskebestande og et skånsomt og bæredygtigt fiskeri, der lever af dem.
Det kan også ske i det danske Bælthav og blandt andet hjælpe torsken tilbage i de indre danske farvande.
Det danske hav er vigtig for danskerne. Det viste sommerens mange aktiviteter ved strand og havnekaj.
Danskernes kærlighed til havet bør tages alvorligt, og et rent og levende hav bør være højt på politikernes dagsorden.
De skal nu vise, at de kan levere de resultater på havområdet, som de tidligere har stillet danskerne i udsigt. Og at de også i en kommende valgkamp kan give svar på, hvad de vil gøre i fremtiden for at bringe balancen og livet tilbage i vores hav.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
.jpg)
