DN: Erstatningsnatur er dyrt og dårligt

REPLIK: Det er uforståeligt, at L&F fortsætter kampen for erstatningsnatur, når flere rapporter netop har fastslået, at det både naturmæssigt og samfundsøkonomisk er en usædvanligt dårlig ide, skriver Morten Pedersen fra Danmarks Naturfredningsforening.

Af Morten Pedersen
Afdelingschef i Danmarks Naturfredningsforening

Er naturen virkelig i vejen for udviklingen og overlevelsen af landbruget? Den præmis prøver næstformand i Landbrug og Fødevarer Lone Andersen at stille op i et debatindlæg her i Altinget under overskriften: Erstatningsnatur kan skabe mere og bedre natur.

Det er selvfølgelig helt legitimt, at landbruget ønsker sig endnu bedre rammevilkår for deres produktion. Men når Lone Andersen skriver, at beskyttelsesniveauet i mange tilfælde vil være det, der "gør forskellen og giver en lodsejer mulighed for at udvikle sin virksomhed i stedet for at afvikle", så bør man også lige huske på, hvor meget naturen i Danmark egentlig er banket i bund.

Landbruget fylder i dag over 60 procent af arealet, hvorimod naturområder kun udgør 13 procent. Naturen er forarmet og gisper efter livet, og vi befinder os i det, som forskerne har beskrevet som den sjette masseuddøen.

Det skyldes blandt andet udviklingen af industrilandbruget, og det har efterladt naturen tilbage i små åndehuller – oaser, hvor arterne trods alt stadig kan finde helle. Det sidste vi skal gøre, er at sætte kniven ind her. For det er med erstatningsnatur, som det er med erstatningskaffe: Det bliver aldrig rigtigt det samme.

Naturen har brug for mere plads
Tværtimod er der brug for mere plads til naturen, så vi kan få vendt tilbagegangen. For fuglebestanden i landbrugslandet falder fortsat, landbrugsdriften truer sommerfuglene, og næsten halvdelen af de danske humlebiarter er truede, ligesom den massive brug af sprøjtegifte fungerer som nervegift for insekterne.

Oven i kommer, at landbruget er årsag til 95 procent af Danmarks samlede ammoniakudledning, som påvirker både naturtyper og vandmiljøet negativt.

Derfor er det næsten uforståeligt, at landbruget fortsat beklager sig over, at naturen er i vejen, når nu tilstanden er så dårlig, som den er. Og det bliver ikke mindre uforståeligt, når man samtidig tager i betragtning, at to nye rapporter fra Miljø- og Fødevareministeriet beskriver præcist, hvor stor en udfordring erstatningsnatur er.

Dyr og dårlig løsning
Dels fordi det tager meget, meget lang tid at reetablere stort set alle naturtyper et nyt sted, og dels fordi det er meget, meget dyrt. Man burde tro, at rapporterne havde manet enhver debat om erstatningsnatur i jorden – det bør kun ske der, hvor det er helt uomgængeligt (for eksempel ved store samfundsmæssigt nødvendige infrastrukturprojekter).

De to rapporter dokumenterer, helt åbenlyst, at erstatningsnatur, både naturmæssigt og samfundsøkonomisk, er en usædvanligt dårlig idé. Samtidig vil det også driftsøkonomisk være en rigtigt dårlig investering for den enkelte landmand, der ønsker at flytte en klump natur, hvis vedkommende da ellers selv skulle betale for det.

Lone Andersen efterlyser, at man tænker mere ud af boksen, og det vil vi i Danmarks Naturfredningsforening altid gerne være med til. Men hvis det innovative består i at erstatte én naturtype ét sted med en anden naturtype et andet sted, ja, så er det desværre nok mere destruktivt, end det er innovativt.

Forrige artikel Miljøforeningsformand: Danmark svigter og besegler Østersøens skæbne Miljøforeningsformand: Danmark svigter og besegler Østersøens skæbne Næste artikel Forskere: Danmarks kyster skal ikke tilpasses – de skal fremtidssikres Forskere: Danmarks kyster skal ikke tilpasses – de skal fremtidssikres
  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Fotosyntesebaseret produktion - og disrespekten over for alle, der har ydet en indsats for at begrænse denne og dennes forventede ødelæggende konsekvenser for biodiversiteten.

    Det er en ulykke af dimensioner om pesticider, syntetiske kemikalier og anden traditionel udviklet ny teknologi ikke har bidraget til et økologisk mindre uansvarligt landbrug - og til at vi på så kort tid har kunnet få så mange velfærdsgoder, lønforhøjelser, dyrtidsportioner, afgiftsnedsættelser, tilskudsordninger, skattelettelser og slappe finanspolitikker med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen, biodiversiteten, folkesundheden, dyrevelfærden, denne verdens fattigste mennesker, samt ikke mindst vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt.