DN glæder sig over grøn tørkepakke: Et skridt i den rigtige retning

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Der er grøn glæde over den netop aftalte tørkepakke, der sikrer kriseramte landmænd en hjælpende hånd på 380 millioner oven på en rekordvarm og tør sommer.
Tørkepakken, som er aftalt mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, indeholder nemlig en jordfordelingsfond på 150 millioner kroner.
Gode nyheder, mener Danmarks Naturfredningsforening (DN).
"Jordfordeling bør være et helt centralt element i den fremtidige regulering af vores landbrug. Derfor er det et vigtigt skridt i den rigtige retning, at der er afsat penge til det," siger Morten Pedersen, natur- og miljøpolitisk afdelingschef i DN.
Dårlig jord bliver til natur
Jordfordelingsfonden skal med sine 150 millioner kroner i ryggen understøtte, at landbrugets mindre frugtbare jord kan tages helt eller delvist ud af drift.
Disse jorde kan i stedet gøre gavn som grønne arealer – til fordel for kvælstofreduktion, friluftsliv og biodiversitet.
"Hvis vi tager landbrugsjord ud af produktionen på fornuftig vis, kan vi slå mange fluer med et smæk," siger Morten Pedersen.
Foruden selve jordfordelingsfonden indeholder tørkepakken en tilskudsordning til jordfordeling på ti millioner kroner. Penge, der skal lette transaktionsomkostningerne, når jorde skifter hænder landmænd imellem.
Ikke penge nok
Selvom jordfordelingsfonden er et skridt i den rigtige retning, ærgrer DN sig over fondens størrelse.
Man får ikke meget jordfordeling for 150 millioner kroner, forklarer Morten Pedersen fra DN.
"Det er en spæd start, vi er vidne til. Det tror jeg, både vi og landbruget er enige om. Vi skal op og afsætte en halv milliard kroner om året over en tre-fire år, hvis det her for alvor skal batte," siger han.
Det er anden gang på under en måned, at der fra politisk side gives milliontilskud til jordfordelingsprojekter.
5. september landede blå blok en aftale, der afsatte 20 millioner til jordfordeling. Målet: at sætte mere skub på vådområde- og lavbundsprojekter, der skal sikre et bedre vandmiljø.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Udvalget spørger Jacob JensenSkal forureneren betaler-princippet også gælde for landbrug?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Nøgleområder i central grøn aftale melder om problemer: Tidsplanen er urealistisk
- KL ser mørke skyer over treparten: "Jeg er oprigtigt talt bekymret"
- Grønne aktører: Der kan ikke længere være tvivl om, at Tange Sø skal droppes, og Gudenåen slippes fri
- EU-Kommissionen vil tæmme galoperende gødningspriser, inden krisen rammer vores middagsborde
- Hofor og DI: Vandforsyningen er presset. Vi har brug for et sprøjteforbud og nye mål for skovplantning

















