Debat

DN: Kun en bindende naturlov kan sikre Danmarks trængte natur

Biodiversiteten i Danmark er hårdt truet. Det er derfor afgørende, at det nye Folketing snart vedtager en bindende naturlov, skriver Maria Reumert Gjerding.

På billedet ses Molslaboratoriet, der er et område i Østjylland. Det ejes af Naturhistorisk Museum, som laver forsøg med at udsætte store græssere med henblik på at øge biodiversiteten.
På billedet ses Molslaboratoriet, der er et område i Østjylland. Det ejes af Naturhistorisk Museum, som laver forsøg med at udsætte store græssere med henblik på at øge biodiversiteten. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Maria Reumert Gjerding
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvis vores børnebørn skal opleve en rig natur, er det ved at være sidste udkald. Fine sommerfugle som enghvidvinge og tunge brumbasser som kløverhumle er forsvundet og tabet af biodiversitet fortsætter.

Det glæder mig derfor også, at valgets tale i 2022 var klar, og uanset hvilken regering der dannes, har et flertal af det nye Folketing lovet vælgerne, at naturen nu skal sikres ved lov.

Det haster. Biodiversitetsrådet har netop afgivet deres første beretning, og det er ærligt talt rystende læsning. Kun højst 2,3 procent af Danmarks landareal kan med sikkerhed siges at bidrage til de internationale arealmålsætninger for beskyttede områder.

Og intet dansk naturareal er i sådan en stand, at arterne kan opretholde sig selv på sigt. På havet er højst 12 procent beskyttet, og højst 4,1 procent er strengt beskyttet.

Løftet skal indfries

Nedturen er for længst begyndt, og mindst 1800 arter er i dag truede eller i fare for at forsvinde her i landet. 

Det er et enormt politisk svigt, og jeg er dybt taknemmelig for, at SF, Radikale Venstre, Alternativet og Enhedslisten kræver en bindende naturlov.

Og jeg er optimistisk, fordi også Liberal Alliance, Konservative og Venstre melder sig parate til markant højere ambitioner for vores natur og støtte til en naturlov med bindende mål. 

Målet er, at Danmark følger EU's mål om, at 30 procent af vores hav- og landareal er beskyttet.

Maria Reumert Gjerding, præsident, Danmarks Naturfredningsforening

Det lover rigtigt godt, men det er selvfølgelig helt afgørende, at løftet nu indfries og ikke blot ender som pæn, men tom politikersnak.

Det har vi nemlig hørt på lige siden Rio-konventionen i 1992, hvor landene højtideligt lovede hinanden at stoppe naturtabene.

De måtte gentage de fine ord i 2001 og igen i 2010, men handling blev det aldrig til. 

Derfor er lovgivning nu nødvendig. Helt konkret skal en naturlov fastsætte mål og rammer for den nationale biodiversitetsindsats.

Loven skal sikre, at de nødvendige indsatser igangsættes, moniteres og evalueres, så tabet af biodiversitet er vendt til fremgang inden 2030 med det langsigtede mål, at naturlige økosystemer genoprettes, så de lever op til deres fulde biodiversitetspotentiale inden 2050.

Brug for mere plads

Målet er, at Danmark følger EU's mål om, at 30 procent af vores hav- og landareal er beskyttet. Ti procent af de nye områder skal nyde streng beskyttelse.

Vi har bedt Aarhus Universitet om at lægge den model ned over det danske landareal, og konklusionen er kort fortalt, at det er muligt.

Det giver naturligvis mening at inddrage den del, der i dag - på papiret - allerede er beskyttet, mens det også giver mening at inddrage de arealer, der ejes af os allesammen - nemlig de statslige og kommunale arealer.

Naturgenopretning af Danmarks strandenge vil tilbageholde store mængder CO2.

Maria Reumert Gjerding, præsident, Danmarks Naturfredningsforening

Men Biodiversitetsrådet er klar i mælet: Naturen har brug for meget mere plads.

Det kræver, at også udvalgte arealer, der i dag bruges til landbrug, fiskeri og skovdrift målrettet og permanent skal omlægges til natur.

Her er det så vigtigt at huske på, at der er masser af synergieffekter ved at give naturen plads.

Et indlysende eksempel er de 100.000 hektar lavbundsjorder, der af klimahensyn købes fri af landbrugsdriften, men samtidig vil give en betydelig reduktion af kvælstof, hvilket igen beskytter vores havmiljø, ligesom udtagningen vil give naturen mere plads og reducere mængden af sprøjtegifte.

Naturen skal huses og genskabes

De samme synergier vil i større eller mindre omfang opnås gennem det skelsættende forslag fra Socialdemokratiet og resten af rød blok, der i valgkampen lovede, at fik de flertal, skulle 200.000 hektar udlægges til nye grundvandsparker for at beskytte vores drikkevand.

Andre synergier opstår, hvis kommunerne klimasikrer byerne ved at lade marker mod åer og søer oversvømme, mens for eksempel en naturgenopretning af Danmarks strandenge vil tilbageholde store mængder CO2.

Det er selvfølgelig afgørende, at lodsejere ikke længere straffes for at huse naturen, men tværtimod belønnes for det.

Maria Reumert Gjerding, præsident, Danmarks Naturfredningsforening

Vi kommer kun i mål, hvis vi gør landets mange lodsejere til medspillere og giver blandt andre landmænd og skovejere de nødvendige incitamenter for natur.

Det har de ikke i dag, og der skal hurtigst muligt følges op politisk på det loveftersyn, der blev lovet op til valget i 2019, men ikke er afsluttet.

Det er selvfølgelig afgørende, at lodsejere ikke længere straffes for at huse naturen, men tværtimod belønnes for det.

Naturbeskyttelseslovens § 3 og artsbeskyttelsen under habitatdirektivets artikel 12 er eksempler på, at man oplever tab ved at genskabe og huse natur. 

Naturens Parisaftale

Verden står ikke stille omkring os. Den 7. december starter FN's COP 15, hvor naturens Parisaftale skal falde på plads.

Danmark går til forhandlingerne sammen med EU om, at 30 procent af klodens land- og havareal skal være beskyttet senest 2030.

Beskyttelsen skal være reel og ikke som i dag blot streger på et papir, for kvaliteten af naturen er naturligvis afgørende.

Det er derfor så rettidigt, at EU netop nu arbejder på at sikre en omfattende naturgenopretning i medlemslandene, og som det foreligger, skal der også være forpligtende kvalitative mål for naturen.

En dansk biodiversitetslov skal selvfølgelig synkroniseres med den kommende forordning.

Danmark er et af klodens rigeste lande, men også et af de fattigste målt på biodiversitet. Nu skal vi gribe mulighederne, hvis vi oprigtigt mener, at vores børn skal arve en rigere verden end den, vi selv overtog.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Maria Reumert Gjerding

Præsident, Danmark Naturfredningsforening
cand.scient i miljøplanlægning og internationale udviklingsstudier (RUC 2006)