DN: Naturen har ikke brug for landbrugspakke 2.0

DEBAT: Der er brug for et massivt løft af den danske naturindsats, hvis Danmark skal have bare en mikroskopisk chance for at vende tabet af biodiversitet, skriver Ella Maria Bisschop-Larsen fra Danmarks Naturfredningsforening.

Af Ella Maria Bisschop-Larsen
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Det skortede ikke på store ambitioner, da miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen mandag fortalte pressen om forhandlingerne i blå blok om en ny naturpakke: Landbrugets kvælstofindsats skal reduceres, biodiversiteten skal styrkes i skoven og det åbne land, og endelig skal Danmark leve op til internationale forpligtigelser på naturområdet.

Det er flotte ambitioner, men nu rækker den hidtidige offentligt kendte budgetramme på 89 mio. kroner for de næste 4 år desværre ikke langt.

Men én ting er i hvert fald helt sikkert – hvis naturindsatsen skal lykkes, så skal der være klare mål og håndfaste og dokumenterede virkemidler, der sikrer en reel indsats.

Blind tro på frivillige aftaler
Indtil videre har den politiske diskussion handlet om en ”landbrugspakke 2.0”, hvor frivillige aftaler og hensigtserklæringer fylder det meste af naturindsatsen. Det mest håndfaste har været venstres udspil om at tage 25.000 hektar skov ud af drift.

Her kom det for nyligt frem i Altinget, at Naturstyrelsen allerede har planlagt at udtage 12.500 hektar, hvilket kun er en brøkdel af de 75.000 hektar, som forskerne anser som en minimumsindsats for at gøre en afgørende forskel for biodiversiteten. Forudsat at indsatsen sker i hele landet - også de private skove - ellers skal der langt flere hektar til for at nå målet.

Tiltagene for det åbne land ser ud til at blive helt frivillige og med fuld kompensation til lodsejerne. Nogle vil dermed kunne veksle lempelser i landbrugspakken til rede penge. Der er primært tale om at styrke naturplejen af det åbne land gennem enkelte nålestiksprojekter, hvilket hurtigt vil sluge de 89 millioner.

I sidste uge lancerede ministeren planer for Natura 2000-områderne. Her skal der laves naturpleje for 1,8 milliarder EU-midler. Men hvad med de 208.000 hektar plejekrævende natur, der ligger uden for disse områder? Her forslår 89 millioner som en skrædder et vidst sted.

Frivillige aftaler fejler historisk set
Det samme gør sig gældende for den kvælstofreduktion, som nu er blevet en del af pakken, hvor regeringen efter pres fra konservative har besluttet at rydde en smule op efter de miljøskader, der bliver resultatet af ”landbrugspakken 1.0” til det dybt forgældede landbrugserhverv.

Her skal frivillige aftaler om dyrkning af efterafgrøder, der kan trække overskydende kvælstof ud af jorden, kompensere for den øgede brug af gødning. Men det er som at spille på en hest, der altid kun har tabt.

De frivillige aftaler med landbruget har været en eklatant fiasko, og det er stort set aldrig lykkes at opnå det, som man politisk har aftalt.

Et eksempel er de frivillige randzoner fra den såkaldte vandmiljøplan tre. Her blev det besluttet i 2004, at der i 2009 skulle være udlagt 30.000 hektar randzoner, mod at landmændene fik økonomisk kompensation for at lave dem. Men ordningen spillede fallit, og i 2008 var der blot udlagt 700 hektar randzoner. Ikke engang den daværende miljøminister Troels Lund Poulsen (V) havde udlagt randzoner på sin egen jord, stod der på forsiden af Politiken dengang. Derefter droppede man de frivillige randzoner.

Naturen er presset i bund
Hvis Danmark skal have bare en mikroskopisk chance for at leve op til internationale forpligtigelser om at vende tabet af biologiske mangfoldighed, som vi har forpligtiget os til inden 2020, så skal der helt andre veldokumenterede politiske virkemidler i spil. Og det skal ske nu – for tiden er knap.

Landbrugspakken flytter målstregen, idet den ikke bare vil øge kvælstofbelastningen af fjorde, kystvande og drikkevandet, men også til den sårbare natur i det åbne land, hvor en tredjedel af de truede danske arter lever.

Derfor er der brug for løsninger, der gør det både attraktivt og obligatorisk for aktører i land- og skovbrug at udvikle natur. Samfundet har krav på at få naturforbedringer til gengæld for de milliarder, vi betaler for gennem talrige støtteordninger til landbruget. Lodsejerne har krav på, at vi påskønner det forvalterskab, de påtager sig – f.eks. gennem skattefrihed for natur.

Der er flere eksempler på, at det kan lade sig gøre allerede i dag – for eksempel i England, hvor landmænd får økonomisk støtte efter, hvor gode de er til at nå den naturindsats, der er aftalt for en art eller et naturområde.

Opløftende er det dog ikke, at blå blok som led i naturpakken netop har vedtaget at ophæve forbuddet mod at sprede gift og gylle i den beskyttede danske natur. Der er ikke en fugl, ikke en frø, ikke en fisk, der får det bedre af det.

Forrige artikel Forsker: Landbrug og skovbrug må vige for naturen Forsker: Landbrug og skovbrug må vige for naturen Næste artikel Nyt debatpanel om Esben Lundes naturpakke Nyt debatpanel om Esben Lundes naturpakke
  • Anmeld

    Dirch Ehlers

    Se de nyeste videnskabelige resultater fra Kristianstad


    Altinget indlæg 28 april 2016

    Esben Lunde Larsen har startet indledende drøftelser om reduktion af kvælstof og fosfor udledning og har lanceret 252 naturplaner. Der er i disse ikke taget hensyn til, at nye videnskabelige undersøgelser viser, at vegetations højden falder ved afgræsning med gæs, dette får insektmængden til at falde og dette fører til reduktion i antallet af vadefugle (Vattenriket i fokus 2013:05 Gunnar Gunnarsson1, Rebecca Hessel1, och Richard Ottvall2 mars 2013). Biodiversiteten falder. Man har ikke i Danmark implementeret målemetoder af vegetations højde, insekttællinger og målt gæssenes betydning for afgræsningen og biodiversiteten. Gak til Sverrig og bliv vis. Afgræsning af gæs er helt anderledes voldsom sammenlignet med kreatur afgræsning. Der er ikke ensartede definitioner og målemetoder for engarealer i EU. Der er ikke danske undersøgelser om virkningen med afgræsning af gæs.
    Bestanden af bramgæs fordobles på 2-3 år. Bramgæssene er en stor transportør af kvælstof (N) og fosfor (P) fra land til vand. Dette er ødelæggende for mark og engarealer og for vandmiljøet i søer, åer og sund og bælt. Bramgæssene skal reguleres med alle midler. Se seneste videnskabelige dokumentation: Inland Waters Geese as vectors of nitrogen and phosphorus to freshwater systems Lisa Dessborn, Rebecca Hessel, and Johan Elmberg Division of Natural Sciences, Kristianstad University, Kristianstad, Sweden * Corresponding author: lisa.dessborn@hkr.se Received 2 June 2015; accepted 7 January 2016; published 27 January 2016.

    https://www.fba.org.uk/journals/index.php/IW.

    Når landmanden spreder gødning om foråret kommer der vækst i afgrøden. Millionvis af bramgæs spiser den spirende afgrøde. Bramgåsen har afføring hvert 2 3/4 minut og en stor del af afføringen lander i søer, åer og sund og bælt til skade for landmanden, engen, miljøet og biodiversiteten! Mange tons kvælstof og fosfor transporteres på denne måde af gæssene fra land til vand. Dertil kommer nyt review som belyser gæssenes indflydelse på miljøet: Fox, Elmberg, Tombre, Hessel 2016_Biological Reviews_Goose grazing. Tony Fox, Aarhus universitet må kunne kontaktes herom.

    Naturstyrelsen har i modstrid med national og international lov om luftfart ikke efterkommet Københavns Lufthavn A/S ønske om at adgang til at regulere gæs på Amager og Saltholm se: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/59246 og CK547.pdf til stor skade for flysikkerheden og ansvars pådragende.

    https://www.youtube.com/watch?v=InznKeB8a-g

    https://www.youtube.com/watch?v=P_G_SrSR5ow

    https://www.youtube.com/watch?v=zQuhPK3VT9I

    Iøvrigt henvises til møde afholdt i Naturstyrelsen om emnerne den 11. april 2016 (se korrigeret referat).

    Naturstyrelsens indlæg er hvad enten det er planer, vejledninger, notater eller vurderinger eller lignende ikke videnskabelige dokumenter, som for eksempel doktordisputatser, phd afhandlinger eller artikler. De er partsindlæg, spørg bare UdValgene for Videnskabelig Uredelighed (UVVU).
    Det har jeg gjort vedrørende en konsekvens høring om Saltholm i 2014, og fik det svar at konsekvens vurderingen ikke var et videnskabeligt dokument. Jeg kunne ikke forstå at hensynet til flyvesikkerheden ikke blev nævnt eller behandlet i høringen! Prøv at søg på Naturstyrelsen om antallet af videnskabelige dokumenter og vejledninger etc!