Naturfredningsforeningen om Grønt Danmarkskort: Vejledning mangler mål

REAKTION: Vejledningen til Grønt Danmarkskort er sendt i høring, men den mangler ifølge Danmarks Naturfredningsforening et klart mål for naturprojektet.

Foto: Colourbox
Daniel Bue Lauritzen

En vejledning til udpegningen af områder til Grønt Danmarkskort, der både mangler ambitioner og konkrete mål, er sendt i høring. 

Det mener Danmarks Naturfredningsforening, der savner krav til mængden og kvaliteten af nye grønne områder. 

”Det er en mangel ved vejledningen, at den undlader at forholde sig til, hvad kommunerne skal opnå med Grønt Danmarkskort,” skriver Nina Larsen Saarnak, der er ansvarlig for blandt andet planlovs-spørgsmål i Danmarks Naturfredningsforening. 

Dokumentation

Sådan tegnes Grønt Danmarkskort
Kommunerne skal anvende et digitalt naturkort, der indeholder oplysninger om alt fra truede dyrearter til økologiske marker og Natura 2000. For at gøre arbejdet med de tre nationale kriterier lettere for kommunerne medfølger også en 8-trins-guide til, hvordan arbejdet med udpegningen kan foregå.

Trin 1: Natura 2000-områder
Allerede oprettede Natura 2000-områder skal indgå i Grønt Danmarkskort. Kommunerne opfordres derfor til at starte optegningen med dem.

Trin 2: Eksisterende natur
Herefter kan kommunerne vælge at indtegne anden eksisterende natur. Det kan eksempelvis være de såkaldte §3-områder, nationalparkerne eller ’økologiske forbindelser’ fra kommuneplanerne fra 2013. 

Trin 3: Truede dyrearter
Med det digitale naturkort kan kommunerne også finde områder, der er levested for truede dyrearter eller har stort potentiale for biodiversitet. På den måde kan kommunerne hurtigt danne sig overblik over områder, der vil give et stort afkast på naturbundlinjen.

 Trin 4: Potentiel natur
Som fjerde led kan kommunerne se på muligheder for at udvide naturområderne. De har i tidligere kommuneplaner allerede udpeget mulige udvidelser af naturen, men de skal genovervejes, så de lever op til at titlen som ”potentielle naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder”.

Trin 5: Synergi-effekter
Under dette trin skal kommunerne sikre, at de udpegede naturområder også tager højde for ting som klimaændringer og friluftsliv. Eksempelvis kan der med det digitale naturkort findes områder, der er truet af oversvømmelser. Kommunerne opfrodres også til at inddrage deres lokale friluftsstrategi.

Trin 6: Andre arealinteresser
Når kommunerne med trin 1 ti 5 har udpeget naturudvidelser og eksisterende natur, skal der tages hensyn til især landbrugets interesser. Det vil være en afvejning, og der følger med retningslinjerne ingen nærmere beskrivelse af, hvordan kommunerne skal prioritere.

Trin 7: Sammenhæng over kommunegrænserne
Når de enkelte kommuner har udpeget områderne, skal der sikres sammenhæng over kommunegrænserne. Det kan kommunerne vælge at gøre gennem løbende dialog eller ved en reel høring.

Trin 8: Biddrag fra naturråd
Der oprettes 19 naturråd, der skal give inputs til udpegningen af naturområder. Naturrådene vil inddele Danmark i mindre områder på mellem tre og ti kommuner og skal bestå af repræsentanter fra både landsdækkende og lokale erhvervs- og naturinteressenter. Det kræves, at der i rådene er ligevægt mellem natur-, miljø- og friluftsinteresser på den ene side og erhvervsinteresser på den anden side. Der kan maksimalt sidde 20 medlemmer i hvert råd, og organisationer, der er interesserede i medlemskab, kan ansøge på kommunernes hjemmesider.

Kilde: Udkast til vejledning om Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesinteresser, Miljøstyrelsen.


Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00