DN: Overvågning af fisk er i alles interesse

DEBAT: Fiskebestandene i Kattegat er pressede, og derfor er kameraovervågning en god idé, skriver Maria Reumert Gjerding og pointerer, at det er fiskene og ikke fiskerne, som vil blive overvåget.

Af Maria Reumert Gjerding
Præsident, Danmarks Naturfredningsforening

Der er fuld opbakning fra Danmarks Naturfredningsforening til fiskeriminister Mogens Jensen (S) og hans beslutning om at indføre kameraovervågning af trawlfiskeriet i Kattegat. Det er naturligvis drønærgerligt, at det er nødvendigt.

Vi har nemlig kæmpet i årevis mod vigende fiskebestande, og vi har i årevis diskuteret, hvorvidt de stadigt mindre bestande skyldes overfiskeri. Torsken har det i dag alarmerende dårligt, og det ses af, at man i 70’erne hentede op mod 20.000 ton torsk op fra Kattegat til i 2018 blot at fange godt 200 tons, og i 2019 røg kvoten så ned på et rundt nul. 

Der har dog ikke været et direkte fiskeri efter torsk i Kattegat i flere år, og i dag fanges Kattegat-torsken hovedsagelig som bifangst i jomfruhummerfiskeriet. Og lad mig slå en ting fast: Det her handler overhovedet ikke om at genere fiskerne, men derimod om at få naturen tilbage i balance og få genopbygget bestandene. Og jeg er sikker på, at vi alle sammen har en interesse i at sikre bestandens overlevelse.

Ikke overvågning af fiskere
Helt konkret går kameraovervågning ud på at monitorere erhvervsfiskeriets fangster elektronisk og gøre det lettere for fiskerikontrollen at kontrollere, hvad og hvor meget der bliver fanget, hvor store fiskene er, og at der ikke smides uønsket fisk over bord, som er forbudt under landingsforpligtelsen. Den indebærer, at alle kvoterede fiskearter, der fanges i erhvervsfiskeriet, skal bringes i land. Det skal ses i lyset af, at Det Europæiske Fiskerikontrolagentur (EFCA) desværre har konstateret, at størstedelen af fiskeriet ikke overholder landingsforpligtelsen.

Derfor kan jeg ikke andet end se, at kameraovervågning må være i alles interesse – ja, endda særligt i fiskernes, idet dele af erhvervet jo føler sig uretfærdigt beskyldt for at overfiske. Kameraer – rettet direkte mod fangsterne – vil fjerne den mistro.

Så når jeg støtter fiskeriministeren i kameraovervågning, er det, fordi det kan give et mere retvisende billede af hele fangsten og altså også bifangster som for eksempel torsk. 

Vi vil få et langt bedre datagrundlag for torskebestandene i Kattegat, og DTU Aqua vurderer, at kameraovervågningen kan bruges til at tilvejebringe pålidelige estimater af arter og størrelsens sammensætning af fangsten. Og overvågning vil give fiskerne en konkret mulighed for at være med til at dokumentere, hvilke og hvor mange fisk der reelt findes derude.

Det er jo vigtigt, siden fiskerne og biologerne ofte er uenige om fiskebestandenes størrelser. Og så vil overvågningen i øvrigt også sikre sporbarheden i de mærkningsordninger, som fiskeriet selv opsøger.

Forsøgsprojekt gav god effekt
Situationen for vores fiskebestande og fiskeri er så alvorlig, at det kalder på nye løsninger, og kameraovervågning – hvor lidt man end måtte bryde sig om det – har før vist sig at være en succes. I årene 2008 til 2009 blev der gennemført et forsøgsprojekt med elektronisk monitorering på danske fiskerfartøjer. 

Projektet viste konkret, at kameraer på fiskekuttere kan mindske udsmid af fisk og dermed bane vejen for et mere bæredygtigt fiskeri. Erfaringerne fra pilotprojektet har vist, at fiskerne har været mere aktive i undgå fangster af mindre torsk.

Hvis der blev fanget store mængder af små torsk, prøvede fiskeren at finde andre fiskepladser eller forsøgte endda at ændre maskestørrelse. Derudover har fiskerne vist en øget opmærksomhed på deres fiskemønstre, og projektet gav en positiv reaktion fra fiskerne. 

Det er nok derfor, at blandt andet EU-Kommissionen også har anbefalet dette i årevis. Så lad os nu få et fuldt dokumenteret fiskeri. Det må være i alles interesse.

Forrige artikel Debat: Læg ikke vandmiljøets skæbne i hænderne på muslingefarmere Debat: Læg ikke vandmiljøets skæbne i hænderne på muslingefarmere Næste artikel Lidegaard, Messerschmidt og Abild­gaard: Læg Ring 5-udvidelser i graven Lidegaard, Messerschmidt og Abild­gaard: Læg Ring 5-udvidelser i graven