DN til Dyrenes Beskyttelse: Alle arter får bedre vilkår i de nye naturnationalparker

Vi skal sætte ind nu, hvis vi skal stoppe tabene af arter og naturtyper i Danmark og de kommende naturnationalparker er en del af nøglen. I Danmarks Naturfredningsforening er vi ikke i tvivl. Alle arter får bedre vilkår i de nye naturområder. 

Det har vi naturligvis sikret os, fordi vi er ligesom alle andre - være sig almindelige borgere, politikere og organisationer - ikke under nogen omstændighed indforstået med, at dyr skal lide, ligesom vi jo også kæmper mod, at arter uddør.  

Men forestillingen om udhungrede, lidende og døende dyr, hvor biologer blot står med hænderne i lommen og ser på, florerer i små grupper rundt omkring i landet. Det er jo ærgerligt, men endnu mere besynderligt er det, at Dyrenes Beskyttelse spæder til den fortælling. 

Lovteksten er soleklar
Dyrenes Beskyttelse har over en længere periode udtalt voldsom kritik af dyreetikken i de kommende naturnationalparker og skriver på deres hjemmeside, at "politikerne har rystet dyrebeskyttelsen i sin grundvold. De har krænket en ellers ukrænkelig rettighed for dyr."

Det undrer os oprigtigt, at Dyrenes Beskyttelse ikke anerkender de ellers stramme lovtekster. Det er som om, at hele den del af afgørende pointer er sløjfet og de stærke paragraffer, der sikrer dyrevelfærden, omtales slet ikke på foreningens hjemmeside eller i foreningens høringssvar.

Foreningen går ganske vist ind for vild natur, men - som der står på deres hjemmeside, “det må aldrig betyde, at man tilsidesætter fundamentale behov for de husdyr, der sættes ud.” Dermed efterlader Dyrenes Beskyttelse jo det indtryk, at man faktisk vil tilsidesætte dyrenes fundamentale behov i de kommende naturområder. 

I lyset af at vilkårene endnu ikke er formulerede, kan det måske undre, at man i Dyrenes Beskyttelse allerede nu konkluderer, at vilkårene ikke vil være fyldestgørende?

Bo Håkansson
Biolog, Dansk Naturfredningsforening

Det er en and. Den generelle Dyrevelfærdslovs §2 gælder uantastet i hele Danmark og altså også i naturnationalparkerne, og det gælder også, at man ikke kan dispensere fra den §2. Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe." I Danmarks Naturfredningsforening mener vi, den tekst er umisforståelig.  

Sultende dyr vil være hamrende ulovligt
Heller ikke, når man dykker længere ned i paragrafferne, rammer Dyrene Beskyttelses skiven. For at sikre sig, at dyrene har det godt, skal de selvfølgelig tilses. Lov om naturnationalparker fastsætter, at der skal stilles vilkår om tilsyn.

Vilkårene kan af gode grunde først udarbejdes, når man ved hvor naturnationalparkerne skal lægges, hvilke dyr, der skal græsse der, hvordan naturtyperne er og så videre, og så videre. 

I lyset af at vilkårene endnu ikke er formulerede, kan det måske undre, at man i Dyrenes Beskyttelse allerede nu konkluderer, at vilkårene ikke vil være fyldestgørende? For loven er krystalklar: Forudsætningen for at kunne dispensere fra bestemmelserne om tilsyn af dyrene er, at der skal fastsættes juridisk bindende vilkår om tilsyn af dyrene i den pågældende NNP, med udgangspunkt i de valgte arter af dyr og områdets karakter. Og de vilkår skal fastsættes af eksperter i Fødevareministeriet, hvorunder Dyrevelfærdsloven jo i øvrigt hører. Og så tilbage til billedet af de sultende dyr. 

Det vil være hamrende ulovligt. For loven er også her fuldstændig umisforståeligt klar. Det er en klar og ubetinget juridisk forudsætning for en dispensation fra bestemmelserne om fodring og vanding af dyrene, at det til enhver tid sikres, at der ad naturlig vej er vand og føde tilgængelig.

Det er allerede fastlagt i samtlige foreliggende projektbeskrivelser, at det skal sikres, at der er føde nok, herunder ved om nødvendigt at udtage dyr. Og man kan og skal fodre, hvis særlige omstændigheder som eksempelvis en usædvanlig hård vinter skaber pludselig fødemangel.

Heller ikke det faktum er taget med i Dyrene Beskyttelses fortælling om den nye natur. På hjemmesiden fremgår det tværtimod at: "Hvis deres [dyrenes] naturlige fødekilde slipper op for eksempel igennem en hård vinter, kan det føre til sult, tørst, fejlernæring, sygdom og død. Det er en kendsgerning, når naturnationalparkerne er indhegnede, så dyrene ikke kan søge føde andet sted, som de ellers ville, hvis de havde levet vildt i naturen."

Det er måske en forglemmelse ikke at tage den del af lovgivningen med, der fastslår, at dyrenes tarv i områderne skal sikres, og endda at der af dyrlæger skal udvikles helt ny kriterier for at vurdere dyrenes tarv ("huldscore"), og at man kan og skal fodre om nødvendigt, så man sikrer, at ingen dyr vil lide under sult og den rette måde at udmønte det på i praksis. 

Tilsyn sikrer dyrenes velfærd
Måske beror bekymringen på omfanget af tilsyn? I Danmarks Naturfredningsforening deler vi til fulde ønsket om at tilsynet skal sikre dyrenes tarv, også i praksis. Men i en sammenligning med dyrenes vilkår uden for naturnationalparkerne hæfter vi os ved, at den generelle Dyrevelfærdslov (§ 9 stk. 2) for dyr på græs jo alene fastsætter "et jævnligt," og altså ikke dagligt, tilsyn af dyrene. Kun heste er omfattede af særregler om pligt til dagligt tilsyn.

Vi har i Danmarks Naturfredningsforening den dybeste respekt for ønsket om at sikre dyrenes tarv.

Bo Håkansson
Biolog, Dansk Naturfredningsforening

Sammenholdes pligten til blot et "jævnligt tilsyn," der jo altså defineres af den enkelte husdyrholder med forpligtelsen til at følge specifikke juridisk bindende område- og artsspecifikke vilkår fastsat af eksperter i fødevareministeriet, kan det umiddelbart være vanskeligt konkret at se baggrunden for, at Dyrenes Beskyttelse vurderer, at "politikerne har rystet dyrebeskyttelsen i sin grundvold. De har krænket en eller ukrænkelig rettighed for dyr." 

Den enormt fleksible elastik-bestemmelse om blot "jævnligt tilsyn" har i øvrigt været gældende i mange år, og under skiftende regeringer, som ikke har fundet anledning til at stramme den op.

Det er helt rigtigt, at lov om naturnationalparker indebærer, at der i højere grad end uden for kan føres et tilsyn på bestandsniveau end individniveau. Men der står i bemærkningerne til lovforslaget faktisk at "tilsynet skal kunne sikre, at dyrenes velfærd ikke kompromitteres."

Kompetent forvaltning er en selvfølge
Men Dyrenes Beskyttelse giver også nogle rigtigt gode og afgørende forudsætninger for ansvarlig forvaltning af græssende dyr i naturnationalparker, der som vi læser dem, går ud på følgende: En forvaltning, der på alle årstider sikrer, at områdets fødegrundlag matcher dyrenes behov, og et reaktivt tilsyn, der sikrer, at man opdager syge og tilskadekomne dyr.  

Et kompetent tilsyn, som udføres af fagkyndige og erfarne mennesker med husdyrkendskab. Og at teknologiske løsninger kan supplere det menneskelige tilsyn for eksempel med droner eller forskellige mærkningsordninger.

I Danmarks Naturfredningsforening er vi fuldstændig enige. Og vi glæder os derfor over, at loven fastsætter at fødegrundlaget til enhver til skal være tilstrækkeligt samt, at der netop i naturnationalparkerne skal fastsættes specifikke vilkår om tilsynet, såvel som at det i bemærkningerne til lovforslaget jo er nævnt at teknologiske løsninger kan supplere (men ikke erstatte) menneskeligt tilsyn. 

Og vi tager som selvfølge, at tilsynet skal være fyldestgørende og udføres af folk, der har forstand på dyr. Vi har i Danmarks Naturfredningsforening den dybeste respekt for ønsket om at sikre dyrenes tarv.

Vi ikke alene deler ønsket. Vi kræver det. Vi glæder os også over den brede politiske og folkelige opbakning til princippet om at genskabe vild natur i Danmark. Det er vores opgave som fagligt respekterede foreninger at sikre en sober debat om de reelle udfordringer ved at sikre fyldestgørende vilkår for det praktiske tilsyn i de nye naturområder. Den debat må nødvendigvis tage afsæt i fakta, og alle relevante fakta, så vi nu for alvor kan komme i gang med at sikre Danmarks vilde vidunderlige natur.