DOF: Drop dyrkningen af dårlig landbrugsjord

DEBAT: Lad de drænede marker, som alligevel kun giver bøvl i landbrugsdriften, blive til naturenge og vådområder, der kan fremme biodiversiteten, foreslår DOF-formand Egon Østergaard. Der er potentiale for en klar win-win-situation, skriver han.

Af Egon Østergaard
Formand for Dansk Ornitologisk Forening

Mange landmænd beklager sig i disse måneder over, at deres drænede og lavtliggende marker forsumper efter årtiers dyrkning. 

Det er en helt naturlig udvikling, efter at tusindvis af tørveholdige engjorde i forrige århundrede blev drænet og opdyrket med statsstøtte for adskillige 100 millioner kroner. I de seneste 200 år er 95-98 procent af vådområderne i agerlandet således fyldt op eller drænet væk. 

Dengang vidste de landbrugskyndige rådgivere, afvandings-ingeniører og lodsejere udmærket, at de indvundne marker havde en begrænset levetid, før de ikke længere kunne dyrkes. For efterhånden som tiden går, omsættes jordens organiske materiale nemlig, fordi luftens ilt med den sænkede grundvandstand får fri adgang til tørvelagene, og jorden sætter sig, nogle steder over én meter. 

Når klimaforandringerne så samtidigt har medført, at det regner 25 procent mere i dag end for 150 år siden, ja så er det ikke underligt, at mange lavtliggende marker står under vand en stor del af året.  

Opgiv kampen, og grib potentialerne
Kravene fra landmænd og nogle politikere er bedre vandløbsvedligeholdelse, og miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) har sendt kommunerne et hyrdebrev, hvor hun opfordrer kommunerne til at rense vandløbene bedre op. 

Flere folketingspolitikere har endog i ramme alvor foreslået, at Danmarks naturligt slyngede vandløb i stedet skal ændres til afvandingskanaler for landbruget.               

Øget grødeskæring, dybere grøfter og ny-dræning af de fugtige arealer er ikke vejen frem. Det løser absolut ikke problemerne. Det er tid til at erkende, at mange af de lavtliggende marker nu må opgives, for de er slet ikke rentable at dyrke - og bliver det ikke igen. 

Det er derfor lige til højrebenet for miljø-og fødevareministeren i den kommende Naturpakke at lancere en plan for, hvordan landmænd kan slippe af med de dårlige og urentable lavbundsarealer, og så engnaturen igen kan få et løft. 

Et sådant initiativ vil også have positive effekter på klimaet, når resterne af tørven i jorden ikke længere omsættes. Samtidig kan lavbundsområderne flere steder forberedes som klimabassiner, der i perioder med kraftig nedbør kan tilbageholde noget af det vand, der ellers vil kunne oversvømme byer nedstrøms. 

Tid til at tænke stort
Mange af vores ådale har tilmed et stort potentiale naturmæssigt, hvilket blandt andet det store Skjern Å-projekt fra 2000 har vist. Det var en ren win-win for landmænd, naturen og de involverede kommuner, for også turister sætter pris på natur! 

Det er tillige påvist, at lystfiskeri bidrager positivt til den danske samfundsøkonomi, så et sundt og naturligt åløb vil give sportsfiskerne bedre muligheder og samtidig være en rentabel investering. 

Det er derfor nu, der skal tænkes stort i Miljøministeriet, så landmændene kan koncentrere sig om planteavl på de høje landbrugsjorde og så præmieres økonomisk via landdistriktsmidler eller andre offentlige midler for at afgræsse engene og lade naturen gå sin gang og vandet finde sin naturlige vej i ådalen. 

Før man begyndte at opdyrke engene i ådalene for over 100 år siden, høstede man hø på de næringsrige arealer, der ofte blev oversvømmet om vinteren, hvor næringsstoffer i å-vandet blev aflejret på engene. 

Tiden er kommet til at vende tilbage til fordums tid, hvor engene blev udnyttet ekstensivt i landbrugsdriften. 

Kan bygge bro til biodiversiteten
Et naturligt åløb, der ikke længere modtager drænvand med næringsstoffer fra de omliggende marker, vil samtidig medvirke til at sikre et bedre vandmiljø undervejs gennem søer og ud i fjordene. Det vil være rettidig omhu, at samfundet understøtter landbruget i den udvikling. 

Der er ikke brug for at grave grøfter, hverken konkret eller i overført betydning, men i stedet for at bygge bro mellem ekstensiv landbrugsdrift på lavbundsjorde og en udvikling af biodiversiteten med smukke orkideer, rene vandløb og glade viber over engen.  

Naturrige ådale vil blive fantastiske spredningskorridorer for biodiversiteten, og de vil give befolkningen et hav af oplevelsesmuligheder.                  

Den kommende Naturpakke kan blive startskuddet.

 

Forrige artikel DØR: Hold op med at tale ned til forbrugerne DØR: Hold op med at tale ned til forbrugerne Næste artikel Assens-direktør: Miljøstyrelsen misser pointen Assens-direktør: Miljøstyrelsen misser pointen
  • Anmeld

    Jørgen

    DOF - Fugle experter

    Hvornår er DOF blevet experter på snart alt ude i naturen!
    Lad nu folk med viden om jordbrug, vandløb, biodiversitet mv udtale sig og komme med gode faglige forslag og begræns DOF expertise til fugleverdenen, som DOf må vide noget om. Jeg ser kun en vibe nævnt i ovenstående rådgivning og natursyn ?!
    DOF glider her med på den negative bølge af negative synspunkter vedr den danske natur pt.
    Hvorfor ikke kaste sig over at lovpriser den meget gunstige og flotte udvikling vore store rovfugle pt er inde i - næsten 300 havørne registreret for nylig i DK - flere Glenter osv . Nej, det skal absolut være negative og stærkt kritiske kommentarer hele tiden i fælles samklang med DN.

  • Anmeld

    Jack Jensen

    DOF er selvforherligende

    DOF tror efterhånden at de har eneret på den danske natur.
    I øjeblikket er der et jagtministerium i støbeskeen her i DK.

    Det kræver vilje til samarbejde - men DOF's fanatikere er jo ikke indstillet på at samarbejde.
    - og da slet ikke med jægerne - som de angriber så snart de kan.
    DOF betaler ikke en pind til den danske natur - men de er gode til at stikke snablen i statskassen.

    Fjernelsen af brakstøtten er det værste der er sket for den danske natur.

    Jægerne betaler en dyr jagtleje, betaler for foder og udsætning af fasaner.
    Ud af egen lomme!
    Vildtbiologisk Station har fulgt fasaner i mange år - så det er fakta - 40% af de udsatte fasaner bliver skudt - resten producerer kyllinger til året efter!

    Ornitologer ringmærker bevidstløs fugle som man udmærket kender trækruterne for??

    Ornitologer forstyrrer havørne og mange andre ynglefugle.
    Jeg kender et terræn hvor ornitologer skulle have nogle gode billeder til deres samling.
    - forældrefuglene blev holdt væk fra reden i over 25 min. - og så er æggene kolde - og der kom ingen unger det år!

    Jeg synes DOF skulle være mere samarbejdsvillige og i stedet rydde op i sin egen lejr!

    Og så begynde at betale til den danske natur (ikke skattekroner)

    Mvh. Jack Jensen

DF langer hårdt ud efter V-minister: Du taler landbruget ned

DF langer hårdt ud efter V-minister: Du taler landbruget ned

KRITIK: Jakob Ellemann-Jensen og regeringen har ikke fundet balancen mellem miljø og landbrug. Tværtimod "kommer man med grovfilen og taler dansk landbrug ned," siger Peter Skaarup. Partiet vil nu splitte Miljø- og Fødevareministeriet i to.