Ornitologer: Miljøministeren skal redde de truede engfugle

DEBAT: Miljøminister Lea Wermelin (S) skal revidere handlingsplan for engfugle. Afsæt midler på finansloven, som via Naturstyrelsen målrettes statslige enge og strandenge, mener ornitologer.

Af Egon Østergaard
Formand, Dansk Ornitologisk Forening

Der er bred enighed om, at brandmandens lov er vigtig, når vi skal prioritere indsatsen for at bevare en rig og varieret natur.

Det er derfor lige til højrebenet for miljøminister Lea Wermelin (S), for Miljø- og Fødevareministeriet ejer selv nogle af de mest værdifulde tilbageværende engfuglelokaliteter, hvor de farverige brushaner, de statelige store kobbersnepper, de 'pylrede' engryler og de viltre viber stadig yngler.

Uden dem forsvinder en vigtig brik i englandskabet, og det flade landskab langs fjorde og i Vadehavet vil blive fattigere.

I 2005 skrev minister Connie Hedegaard (K): "En succesfuld gennemførelse af denne plan vil være et væsentligt bidrag til at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten i Danmark og EU som helhed."

Det gælder stadig, men de mange indsatser, der blev igangsat, bør evalueres, og resultaterne vurderes.    

Udviklingen i ynglebestandene viser, at der er brug for en målrettet indsats på enge og strandenge – og ikke mindst på statens arealer.

I årene efter at handlingsplanen blev sat i værk, igangsatte og gennemførte Skov- og Naturstyrelsen (nu Naturstyrelsen) adskillige gode tiltag, der forbedrede yngleforholdene på en række store statslige områder, for eksempel på Harboøre Tange, ved Nissum Fjord og på Tipperne i Ringkøbing Fjord.

Siden da er flere af disse tiltag fortsat, og fokus i flere af Natura 2000-planerne er netop at forbedre forholdene for denne specielle fuglegruppe.

Brug for en ny plan
Selv om Miljøstyrelsen og Dansk Ornitologisk Forening i dag har en aftale om, at vi fortsat skal have et skarpt øje på engfuglene, er der brug for en ny handlingsplan for 25 af vores vigtigste engfuglelokaliteter.

I forbindelse med sådan en plan bør det vurderes, om forvaltningen af statens engarealer faktisk tilgodeser engfuglene optimalt. Her er flere faktorer vigtige, men vegetationshøjden er en af dem, og jordens fugtighed en anden.

Det er ikke nemt at forvalte arealer for engfuglene, der også i flere tilfælde har modsatrettede krav til levestedet. Vi ved dog i dag ret meget om, hvordan et område skal forvaltes for at tilgodese flest mulige arter.

Disse erfaringer er blandt andet høstet på de statslige arealer på Tipperne i Ringkøbing Fjord, på Saltholm og i Vadehavsområdet. I Nordjylland på Vejlerne, der ejes af Aage V. Jensens Naturfond, er der også stor erfaring med at skabe gode ynglevilkår for engfuglene.

Stort problem med for lidt plads
Der tales og skrives for tiden meget om, hvilken forvaltning ikke mindst staten skal benytte sig af for at optimere biodiversiteten i skove og på lysåbne habitater. På mange arealer er rewilding eller wilding, om man vil, formentlig svaret, men det er ikke løsningen overalt.

Så hvad ønsker engfuglene?

Grundlæggende er det store problem også for engfuglene, at de har for lidt plads. Deres tidligere naturlige yngleområder, engene og strandengene, er i mange tilfælde forringede. Drænet, dyrket op eller groet til. Der er derfor kun ganske få store områder med ynglende bestande.

De hidtidige erfaringer med helårsgræsning på enge og strandenge tyder på, at det ikke er den bedste forvaltning for de ynglende engfuglebestande.

Dog er der også her brug for at prøve sig lidt frem nogle steder. Det afgørende er naturligvis, at engfuglene reagerer positivt med stigende bestande og god ynglesucces. Hidtil har en målrettet naturforvaltning med kreaturafgræsning vist sig mest succesfuld.

Vigtigt med mål og midler
Hvis vi skal bevare gode ynglelokaliteter for engfuglene, er det afgørende vigtigt at have klare og specifikke naturmål. Det er her, at de hidtidige erfaringer skal i spil sammen med en finansiering, der ikke er styret af andet end de formulerede naturmål.

Anvendes der EU-landbrugsstøttekroner, kan der meget let opstå konflikter i forhold til naturmålene, da betingelserne for at modtage disse euro til tider strider mod god naturmæssig forvaltning. Rigide regler kan her være en forhindring for at opnå gunstige forhold for ynglefuglene.

Der er derfor brug for ekstra nationale midler, der via Naturstyrelsen allokeres til en målrettet indsats, så landbrugsstøttekroner ikke styrer en forvaltning, der ikke er optimal for naturtypen og fuglene. I sidste ende handler det om de økonomiske rammevilkår for styrelsens konkrete naturforvaltning.

Derfor opfordrer Dansk Ornitologisk Forening Lea Wermelin til snarest at revidere den gamle handlingsplan for engfugle og at afsætte en national pulje for eksempel på finansloven, der via Naturstyrelsen kan målrettes de statslige enge og strandenge.

Fuglene vil uden tvivl kvittere, hvis vi gør det rigtige, og det koster ikke en bondegård.

Forrige artikel Miljøforeningsformand: Grønne organisationer svigter befolkningen Miljøforeningsformand: Grønne organisationer svigter befolkningen Næste artikel António Guterres: Vi har en lang vej foran os for at redde verdenshavene og skove António Guterres: Vi har en lang vej foran os for at redde verdenshavene og skove
  • Anmeld

    Nikolaj H. Correll · Biolog

    Hvilke erfaringer?

    Citat: "De hidtidige erfaringer med helårsgræsning på enge og strandenge tyder på, at det ikke er den bedste forvaltning for de ynglende engfuglebestande."

    Hvad er det for nogle hidtige erfaringer?

    Det kunne være rart med en reference, når man i DOF har erfaring med, at den proces, der har været en betingelse for engfuglenes eksistens i millioner af år, ikke virker. Eller er DOF af den overbevisning, at engfuglene er evolutionært udviklet i samspil med landbrug inden for de sidste 6000 år?

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Økologi og pesticider

    Det er en ulykke af dimensioner om syntetiske pesticider og anden traditionel udviklet ny teknologi ikke har bidraget til en økologisk mindre uansvarlig fotosyntesebaseret produktion - og til af vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik, social retfærdighed, ekspansiv finanspolitik og grøn omstilling med så uventet få ødelæggende konsekvenser for engfuglene, naturen, folkesundheden, dyrevelfærden, denne verdens fattigste mennesker samt ikke mindst vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt.

  • Anmeld

    Egon Østergaard · Formand for DOF

    Helårsgræsning og engfugle

    Der er en del erfaringer med helårsgræsning i engfugleområder, også nogle negative, men der er dog ingen, der har analyseret erfaringerne mere systematisk og har skrevet artikler eller rapporter om det.
    De vigtigste problemer med helårsgræsning i engfugleområder ser ifølge engfugleekspert Ole Thorup ud til at være:
    1) Engfugleområder for de kritiske arter som brushane, engryle og stor kobbersneppe skal normalt altid være så fugtige, at de er uegnede til græsning om vinteren og det tidlige forår. Der sker omfattende ødelæggelser af vegetationen ved jævnlig færdsel af kreaturer, når der er meget blødt. Det betyder, at helårsgræsning kun er velegnet, hvis der er naboområder til de våde enge, der ligger højere, hvor kreaturerne (eller/og hestene) kan græsse i den våde årstid, hvor de lavestliggende arealer skal hegnes fra.
    2) Vi har set, at den ovennævnte problemstilling kan motivere til at holde enge mere tørre, end hvad der er optimalt for engfuglene (og nødvendigt for brushane) ved afvanding eller mindre tilbageholdelse af vand.
    3) Der anvendes ofte det princip ved helårsgræsning, at der ikke må tilskudsfodres. Da det er umuligt præcist at forudsige, hvor langt græssets vækstsæson i oktober-november vil blive, og igen hvornår vækstsæsonen starter i april-maj, vil det reelt være nødvendigt at undergræsse et sådant område, for at undgå at dyrene kommer til at sulte alvorligt i især marts-maj. Det betyder på sigt, at engene gror til, hvis man ikke foretager det nødvendige supplerende græsslæt
    4) Hvis man rammer græsningstrykket rigtigt, er området fuldstændigt græsset ned i marts-april, mens vegetationen vokser meget hurtigere end dyrene kan følge med fra en gang midt eller sidst i maj. Det betyder, at vegetationen står for høj og tæt i anden halvdel af juni og i juli, hvilket er skidt for nogle af engfuglenes unger, især for en art som engryle. Det betyder også, at der ikke er redehabitat for stor kobbersneppe i slutningen af april og starten af maj
    Konklusionen er således, at ud fra den nuværende viden kan det se ud til, at indførelse af helårsgræsning som habitatforvaltning i de våde strandenge rammer de samme tabere, som i forvejen har det svært: engryle, brushane og stor kobbersneppe. Vibe og rødben ser ud til at klare helårsgræsning fint.

  • Anmeld

    Aggesen Kurt

    Skræmmes småfugle af vindmøllers vinger?

    Jeg har set hamstere som een gang var ved at dø af skræk, da vi benyttede en løvrive til at bære græs hen til dem. Løvrivens kant kan ligne rovfuglevinger. En vindmølle i horisonten, hvor en vinge periodisk viser sig kan muligvis forurolige småfugle, så de lægger klatter istedet for æg?