Debat

DOF: Urørt skov må ikke ryge i skraldespanden

DEBAT: Det er skidt for både skovens frie fugle og regeringens troværdighed, at den nu trækker i land i spørgsmålet om urørt skov og samtidig slækker på reguleringen af landbruget, skriver DOF-formand Egon Østergaard. Han frygter et uklædeligt løftebrud.

Formand for Dansk Ornitologisk Forening, Egon Østergaard, havde glædet sig til udlægningen af urørt skov. Nu er han bekymret for projektets fremtidsudsigter.
Formand for Dansk Ornitologisk Forening, Egon Østergaard, havde glædet sig til udlægningen af urørt skov. Nu er han bekymret for projektets fremtidsudsigter.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Egon Østergaard
Formand for Dansk Ornitologisk Forening

Det er direkte uklædeligt, når regeringen midt i tilbagerulningen af bræmmer og forbud mod gødskning og sprøjtning af grønne enge nu tilmed vakler i spørgsmålet om udlægnings af 20 procent af statens skove som urørt skov.

Oprindeligt lanceredes planen som en kompensation for, at randzoner og beskyttelse af enge og vådområder skulle svækkes af hensyn til landbrugets konkurrenceevne. 

Så blev det i løbet af valgkampen til, at udtagningen til urørt skov under alle omstændigheder skulle gennemføres – uafhængigt af bræmmer og andre anslag mod den beskyttede natur. 

Fakta
Vil du også blande dig i debatten?
Send dit indlæg til [email protected].

Og nu oplever vi så, at bræmmerne og forbuddet mod gødskning og sprøjtning af grønne enge rulles tilbage, samtidig med at forslaget om 20 procent udtagning tilsyneladende også gør det. 

Det er skidt for såvel troværdigheden som skovens frie fugle.

Foreningen forventer fortsat, at finanslovsforslaget vil slække på indtjeningskravet til statens skove, så der skabes økonomisk råderum for en udtagning, som regeringen lovede.

Egon Østergaard
Formand for Dansk Ornitologisk Forening

En nødvendighed for dyrerne
Urørt skov, med alt hvad det indebærer af dødt ved og et mylder af insekter, er nemlig til uvurderlig gavn også for fuglene. 

De lever nemlig for mange arters vedkommende af det insektliv, som trives i dødt ved. 

Og spætterne har derudover brug for døde og døende træer til at udmejsle deres redekamre i, som de så efterfølgende overlader til andre af deres fjerede slægtninge.

Regeringen må holde sit løfte
Biologer herhjemme er helt enige om, at udlægning af urørt skov er det vigtigste skridt at tage for at nå EU’s og FN’s mål om at stoppe tilbagegangen i tabet af biologisk mangfoldighed inden 2020.

DOF havde derfor set frem til en hurtig udtagning af disse 20 procent, og foreningen forventer fortsat, at finanslovsforslaget vil slække på indtjeningskravet til statens skove, så der skabes økonomisk råderum for en udtagning, som regeringen lovede.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Egon Østergaard

Formand, Dansk Ornitologisk Forening
lærer (Nr. Nissum Seminarium 1981)

0:000:00