DTU-rektor til ministerier: Stop med at ændre i vores konklusioner

DEBAT: Ministerierne er i deres gode ret til at se bort fra fakta, men de skal stoppe med at blande sig i forskernes konklusioner, skriver DTU's rektor, Anders Bjarklev.

Af Anders Bjarklev
Rektor på DTU og formand for Rektorkollegiet, Danske Universiteter

Fusionen mellem sektorforskningsinstitutionerne og universiteterne i 2007 tilførte universiteterne en række nye opgaver i form af forskningsbaseret rådgivning og myndighedsbetjening.

Lige siden har dette samarbejde med mellemrum givet anledning til diskussion om forskningsfrihedens rammer.

Senest omtalte Politiken i begyndelsen af februar en rundspørge blandt 1.200 forskere, der tyder på, at nogle af de styrelser og ministerier, som stiller opgaverne, endnu ikke helt har vænnet sig til, at det ikke længere er deres ’egne’ folk, der leverer rådgivning og myndighedsbetjening.

Syv procent af forskerne havde oplevet, at der var blevet ændret i deres rapporter, og 13 procent havde været ude for at få stillet opgaver, hvor resultatet var givet på forhånd.

Det er vores helt klare holdning, at der under ingen omstændigheder må ændres i forskernes konklusioner.

Når vi beskriver, hvor forskningen står på et bestemt område, så er der tale om fakta, som politikere og embedsmænd kan bruge eller vælge at se bort fra. Men de kan ikke ændre i konklusionerne.

Bliv på jeres egen banehalvdel
Det er også spild af forskernes tid at bede dem om at bekræfte et bestemt syn på en sag. Hvis man ikke vil høre sandheden, så skal man ikke spørge os.

For at universiteternes myndighedsbetjening skal fungere, må alle parter respektere arbejdsdelingen mellem universiteter og myndigheder. Vi finder frem til fakta, og det politiske og administrative system anvender dem i praksis.

Denne skelnen er vigtig, fordi forskningsfriheden ligesom ytringsfriheden og pressefriheden er en uadskillelig del af de vestlige demokratiers fundament.

Overalt i verden vender man sig mod universiteterne for at få svar på, hvordan vi skal udvikle – for ikke at sige redde –  vores stadigt mere komplicerede verden.

Der er almindelig enighed om, at det er den frie forskning, der skal give svarene på de svære spørgsmål, vi står over for.

Derfor burde forskningsfriheden slet ikke være til diskussion. For politisk motiveret pres på universiteterne eller på enkelte forskere er med til at skabe mistillid til forskningens integritet og dermed dens værdi for samfundet.

Hvis man først får skabt tvivl om kvaliteten af de svar, der kommer ud af universiteterne, så ender man med at få et produkt, der ikke er det papir værd, det er trykt på. Og hvor vil man så gå hen med sine spørgsmål?

Alle vores forskere er motiveret af, at deres resultater kommer i spil og bliver brugt til gavn for samfundet.

De udfordrer hele tiden vedtagne dogmer og normer, og de kritiserer nådesløst hinandens arbejde – alt sammen for at nå så tæt på sandheden som muligt.

Det er selve forskningens natur.

Det betyder ikke, at forskernes beskrivelse af verden ikke forandrer sig over tid. De svar, vi gav for ti år siden, er ikke nødvendigvis de samme som dem, vi giver i dag.

Men det skyldes, at vi hele tiden bliver klogere, netop fordi vi ikke er bundet af dogmer og forudfattede meninger.

Vi vil gerne samarbejde
Når alt dette er sagt, så har vi heldigvis et system, hvor vi kan håndtere eventuelle uenigheder mellem os og myndighederne om fortolkningen af vores forskning.

Vi er løbende i dialog i styregrupper for hver enkelt af vores ydelseskontrakter, og som rektor mødes jeg jævnligt med ministeriernes ledelser.

Vi respekterer naturligvis også, at der også kan være behov for, at tidspunktet for offentliggørelsen af forskningsresultaterne koordineres mellem universitetet og den myndighed, der har bestilt rådgivningen.

Det kan betyde, at forskeren må vente med at publicere sine resultater, men det er en naturlig konsekvens af samarbejdet, og det har vi ingen problemer med.

Men hvis vores forskere kommer til os, fordi de oplever et politisk motiveret pres for at nå frem til bestemte konklusioner, så siger vi fra. For samfundets skyld.

Forrige artikel Esben Lunde: Vi skal opgøre Danmarks bidrag til verdens natur bedre Esben Lunde: Vi skal opgøre Danmarks bidrag til verdens natur bedre Næste artikel Karen Hækkerup: Bæredygtige løsninger kan blive til en god forretning Karen Hækkerup: Bæredygtige løsninger kan blive til en god forretning
  • Anmeld

    Henrik · Blogger og kommentator

    Ikke nogen overraskelse

    Det er ingen overraskelse, at myndighedsbetjening er blevet synonymt med præcis samme politisering, som man også benyttede i den gamle DDR-tidsalder. Udtrykket "navigere i et politisk styret miljø" har længe betydet, at man skulle kunne tie på de rigtige steder.

    Det er kun godt, at DTU-rektoren tager afstand og siger fra, men man kan frygte, at det politiske system vil agere med samme elegance som Trump gør ovre i USA. Man har ganske enkelt brug for, at italesætte sin agenda som om den var neutral for ikke at skulle tage stilling til det værdiskred, der er sket i dansk politik siden 1980'erne...

    En sørgelig udvikling.

  • Anmeld

    wedell christensen · Cand. pæd. almen

    Sammenblanding af politik og forskning foregår.

    God artikel, med gode konklusioner. Helt i orden, at fakta argumenteres politisk, men det skal så fremgå, hvad der er politik. Intet under, at en undersøgelse i dagens Altinget, at der ikke er tilfredsstillende tillid til embedsværket.

  • Anmeld

    Jens Ole Mortensen

    Godt sagt

    Det glæder mig når forskere har modet til at sige fra, for det kan jo få konsekvenser for vedkommende.
    Forskere bør søge sandheden og fakta.
    For politikere er det blevet anderledes.
    Sandheden og fakta et den de kan spinde.

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Socialistisk økonom

    Anders Bjarklev - det er arbejdsgiveren som leder og fordeler arbejdet

    Den gode rektor er som andre underlagt septemberforliget af 1899. Her blev det fastslået at arbejdsgiveren leder og fordeler arbejdet.

    Det skal alle rette sig efter. Dem der ikke kan lide lugten i bageriet må finde sig et andet sted at slå sine folder.

    DTU er ingen undtagelse.

    Men det er dybt kritisabelt når institutionerne lader deres samarbejde med lobbyister blive til afskrivning under dække af uvildig forskning. Det er bedrageri men anmeldes aldrig.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger, vælger

    Hårrejsende

    TAK, Anders Bjarklev, fordi du viser mandsmod til ærligt og sagligt at sige fra og redegøre for nogle meget alvorlige problemstillinger. Mig bekendt har forskere på andre universiteter været udsat for samme?
    At forskere og universiteter oplever politisk pres, at der redigeres i rapporter....og at offentliggørelse af et forskningsresultat først ønskes offentliggjort, når man som politiker eksempelvis har fået tilslutning til sin ideologi i Folketinget, er simpelthen SÅ grænseoverskridende!!
    Vedkommende minister eller folketingsmedlem overskrider da sit mandats ansvarsområde ! Det er jo manipulering med både Folketing og vælgere. Om vedkommende politiker(e) (parti) viser det en uansvarlighed overfor sit tillidshverv. Det viser, at partipolitik, ideologi og egen selvpromovering prioriteres højere end det samfundsansvar, man efter valget, ved sin tiltrædelse og sin underskrift har påtaget sig.
    ....
    Det svarer næsten til følgende, tænkte eksempel:
    På baggrund af indberetning fra skole og psykolog ....indeholdende fakta om observationer og psykologiske undersøgelser af et af en meget udadrettet elev med tydelige specifikke vanskeligheder er der udarbejdet tests undersøgelser og pædagogiske rapporter. Der indsendes indberetning, da det konkluderes, at familien har vanskeligt ved at magte opgaven.Det er fakta.
    Da de faglige konklusioner og forslag fordrer omfattende indsats, skal sagen forelægges i såvel Undervisnings som Socialudvalg.
    Tænk så, HVIS udvalgsformændene rettede i indberetningens konklusioner, eller HVIS de bad om først at få forelagt materialet efter det møde, hvor sagen var på dagsordenen!?
    Det ville være uhørt.
    Men det er jo det samme, de pågældende politikere foretager sig på Slotsholmen, når de ønsker at påvirke forskningsresultater eller tidspunktet for disses offentliggørelse. !!
    Det er helt uhørt manipulerende magtmisbrug, der burde koste den folkevalgte taburetten.
    Som borger og vælger kan jeg kun konstatere og være meget opmærksom og tænksom, når jeg går til valgurnen.
    Gid I rektorer på universiteterne ville slå Jer sammen og sige: "Nok er nok!"....for vores allesammens skyld.


  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Rettelse

    Ups, Kom i farten til at skrive indberetning, men det hedder underretning.
    Sorry

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Re: Claus Sønderkøge

    Den endeligt ansvarlige arbejdsgiver er i denne sammenhæng ministeren.
    Hvis arbejdsgiveren er en dygtig chef, der gerne vil have "firmaet" til at fungere så godt som muligt, så sørger han for, at virksomheden er tiltrækkende for dygtige medarbejdere, som oplever, at de bliver anerkendt, at opgaverne er relevante og mulige at løse omfangsmæssigt. Chefen har jo ansvaret for, at der er det rette antal medarbejdere til at løse opgaverne, hvis produktionen lægges om og en større effektivitet og kvalitet dikteres.
    Hvis arbejdsmiljøet bliver dårligt og medarbejderne søger væk, bliver chefen nødt til at evaluere situationen og finde ud af, hvad der bør ske, for at hjulene han køre så godt som muligt.
    Det er rigtigt, at arbejdsgiveren leder og fordeler arbejdet. Men det vil ikke lykkes, hvis han ikke sætter sig ind i arbejdsprocesserne og -funktionermne...og slet ikke, hvis han begynder at tale ned til medarbejderne og manipulere.
    Han kan sagtens fyre efter forgodtbefindende, men den slags rygtes hurtigt, og så vil de velkvalificerede ikke søge job i virksomheden.
    Nutidens borgere er så velorienterede, at der er grænser for, hvad de vil stå model til, ...og så søger man andre græsgange.... måske et sted, hvor lønnen er tidssvarende i relation til kvalifikationer.

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Socialistisk økonom

    Korruptionen er det som betyder noget Bertelsen

    Bertelsen det er noget vrøvl rektoren her kommer med. Det vigtigste der har været fremme, senest omkring Handelshøjskolen er forskning for private lobbyorganisationer, det var "Landbrug og Fødevarer". For et årstid siden var der problemer med vandmiljørapport og Århus Universitet hvor man havde indgået kontrkat med ministeriet som gav ministeriet ret til at redigere i rapporten. Den slags aftaler skal man holde sig fra og leve med hul i kassen.

    Problemet er at Universiteterne lader sig købe og lobbyvirksomheder og derfor skriver af. Så det rektoren her kommer frem med er naturligvis en del af problemet men ikke det meste og slet ikke det vigtigste. Det er korruptionen af Universiteterne der gør noget, og det synes jeg du burde have set.

    Jeg synes mange af dine indlæg slikker magthavernes uvaner i stedet for at forholde sig kritisk.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Magthavere og manipulring af forskningsresultater.

    Magthaverne og de øverst ansvarlige er og bliver politikerne på Borgen. Det er dem, der sidder på pengekassen,....og udnytter denne magt....vel vidende, at man kan foranledige fyringer.
    Hvis de politiske ledere bevidst bruger denne magt manipulerende, skal vi borgere op af stolen.
    Hvis man bestiller undersøgelser og forskningsresultater og herefter opdager, at konklusionerne ikke passer ind i politikerens ideologi, så er det absolut uansvarligt, hvis de retter i rapporterne eller forsøger at ændre rapportens udgivelsestidspunkt.
    HVIS de forsøger eller gør det, er det et stort tillidsbrud overfor os borgere, Folketinget og Regeringen, for så bliver beslutninger taget på et falsk grundlag....og vi borgere bliver misinformeret.
    Jens Ole Mortensen: Du har helt ret.