Debat

DTU-rektor til ministerier: Stop med at ændre i vores konklusioner

DEBAT: Ministerierne er i deres gode ret til at se bort fra fakta, men de skal stoppe med at blande sig i forskernes konklusioner, skriver DTU's rektor, Anders Bjarklev.

Anders Bjarklev, DTU, på sit rektorkontor.
Anders Bjarklev, DTU, på sit rektorkontor.Foto: /Scanpix/Emil Hougaard
Frederik Lange
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anders Bjarklev
Rektor på DTU og formand for Rektorkollegiet, Danske Universiteter

Fusionen mellem sektorforskningsinstitutionerne og universiteterne i 2007 tilførte universiteterne en række nye opgaver i form af forskningsbaseret rådgivning og myndighedsbetjening.

Lige siden har dette samarbejde med mellemrum givet anledning til diskussion om forskningsfrihedens rammer.

Senest omtalte Politiken i begyndelsen af februar en rundspørge blandt 1.200 forskere, der tyder på, at nogle af de styrelser og ministerier, som stiller opgaverne, endnu ikke helt har vænnet sig til, at det ikke længere er deres ’egne’ folk, der leverer rådgivning og myndighedsbetjening.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Syv procent af forskerne havde oplevet, at der var blevet ændret i deres rapporter, og 13 procent havde været ude for at få stillet opgaver, hvor resultatet var givet på forhånd.

Det er vores helt klare holdning, at der under ingen omstændigheder må ændres i forskernes konklusioner.

Det er spild af forskernes tid at bede dem om at bekræfte et bestemt syn på en sag. Hvis man ikke vil høre sandheden, så skal man ikke spørge os.

Anders Bjarklev
Rektor, DTU

Når vi beskriver, hvor forskningen står på et bestemt område, så er der tale om fakta, som politikere og embedsmænd kan bruge eller vælge at se bort fra. Men de kan ikke ændre i konklusionerne.

Bliv på jeres egen banehalvdel
Det er også spild af forskernes tid at bede dem om at bekræfte et bestemt syn på en sag. Hvis man ikke vil høre sandheden, så skal man ikke spørge os.

For at universiteternes myndighedsbetjening skal fungere, må alle parter respektere arbejdsdelingen mellem universiteter og myndigheder. Vi finder frem til fakta, og det politiske og administrative system anvender dem i praksis.

Denne skelnen er vigtig, fordi forskningsfriheden ligesom ytringsfriheden og pressefriheden er en uadskillelig del af de vestlige demokratiers fundament.

Overalt i verden vender man sig mod universiteterne for at få svar på, hvordan vi skal udvikle – for ikke at sige redde –  vores stadigt mere komplicerede verden.

Der er almindelig enighed om, at det er den frie forskning, der skal give svarene på de svære spørgsmål, vi står over for.

Derfor burde forskningsfriheden slet ikke være til diskussion. For politisk motiveret pres på universiteterne eller på enkelte forskere er med til at skabe mistillid til forskningens integritet og dermed dens værdi for samfundet.

Hvis man først får skabt tvivl om kvaliteten af de svar, der kommer ud af universiteterne, så ender man med at få et produkt, der ikke er det papir værd, det er trykt på. Og hvor vil man så gå hen med sine spørgsmål?

Alle vores forskere er motiveret af, at deres resultater kommer i spil og bliver brugt til gavn for samfundet.

De udfordrer hele tiden vedtagne dogmer og normer, og de kritiserer nådesløst hinandens arbejde – alt sammen for at nå så tæt på sandheden som muligt.

Det er selve forskningens natur.

Det betyder ikke, at forskernes beskrivelse af verden ikke forandrer sig over tid. De svar, vi gav for ti år siden, er ikke nødvendigvis de samme som dem, vi giver i dag.

Men det skyldes, at vi hele tiden bliver klogere, netop fordi vi ikke er bundet af dogmer og forudfattede meninger.

Vi vil gerne samarbejde
Når alt dette er sagt, så har vi heldigvis et system, hvor vi kan håndtere eventuelle uenigheder mellem os og myndighederne om fortolkningen af vores forskning.

Vi er løbende i dialog i styregrupper for hver enkelt af vores ydelseskontrakter, og som rektor mødes jeg jævnligt med ministeriernes ledelser.

Vi respekterer naturligvis også, at der også kan være behov for, at tidspunktet for offentliggørelsen af forskningsresultaterne koordineres mellem universitetet og den myndighed, der har bestilt rådgivningen.

Det kan betyde, at forskeren må vente med at publicere sine resultater, men det er en naturlig konsekvens af samarbejdet, og det har vi ingen problemer med.

Men hvis vores forskere kommer til os, fordi de oplever et politisk motiveret pres for at nå frem til bestemte konklusioner, så siger vi fra. For samfundets skyld.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Overgaard Bjarklev

Rektor, DTU
elektronikingeniør (DTU 1985), ph.d. (DTU 1988), dr.techn. (DTU 1995)

0:000:00