Ekspert bekymret for Miljøstyrelsens metodetjek: Det ligner ny politisering af skovene

SKOVSTRID: Embedsværket politiserer fortsat, når det handler om skovene, og derfor er det svært ikke at blive bekymret over Miljøstyrelsens metodetjek, lyder det fra seniorforsker Rasmus Ejrnæs. Ifølge Skovforeningen er der behov for at se på metoden.

Foto: Colourbox
Hjalte T. H. Kragesteen

Jeg forventer, at man kommer frem til, at Danmark har en meget stram praksis for, hvordan man vurderer skovene.

Tanja Blindbæk Olsen
Afdelingsleder, Dansk Skovforening

Endnu en strid om skovenes tilstand er under opsejling.

Seniorforsker ved Aarhus Universitet Rasmus Ejrnæs frygter nemlig, at Miljøstyrelsens kommende undersøgelse af andre landes rapportering om natur til EU er et forsøg på at så tvivl om den danske vurdering af skovenes naturtilstand.

Han bygger sin bekymring på, at Miljøstyrelsen har været særligt optaget af netop de faglige kriterier bag vurderingen af skovene i den forudgående dialog med universitetet.

0:000:00