Ellemanns ulveløsning i vanskeligheder: Rådgivergruppe i dyb konflikt
ULVESTRID: Uenighederne blandt Jakob Ellemann-Jensens ulverådgivere er nu så store, at formanden for gruppen opgiver at nå et kompromis. "Ærgerligt," mener ministeren, hvis plan hverken har støtte fra landbruget eller Danmarks Naturfredningsforening.

Anders Redder
JournalistVi vil ikke være en del af en indirekte anbefaling til selvtægt. Og det er, hvad den her plan er.
Lars Hvidtfeldt, Landbrug & Fødevarer
Den skulle have været færdig for længst.
En endelig plan, som kunne lægge låg på ulvedebatten og give en fyldestgørende beskrivelse af, hvordan det kontroversielle rovdyr skal håndteres i Danmark.
Men mere end tre måneder efter at miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) præsenterede sit bud på, hvordan ulven skal behandles, er løsningen stadig ikke klappet af med de vigtigste aktører på området.