Engelbreth Larsen: Danmarks 6. nationalpark: Fyn? Jylland? Hele Danmark?

Lige inden udgangen af 2017 blev Danmarks femte nationalpark en realitet: Nationalpark Kongernes Nordsjælland.

Ligesom de fire forrige nationalparker er det en stor nyhed, der er omtalt i talrige nationale, regionale og lokale medier, som imidlertid næsten uden undtagelse er blanke i forhold til nationalparkkonceptet – for slet ikke at nævne en kritisk stillingtagen til betydningen for de naturværdier, det hele formelt skulle handle om.

I 1872 blev verdens første nationalpark oprettet i Yellowstone i USA, og siden har nationalparkkonceptet historisk været begrundet i at etablere naturreservater, hvor naturen er i centrum. Internationalt handler det om at beskytte og bevare biodiversitet.

Selvfølgelig er der forskel på standarderne – i den negative ende er der lande, som snyder på vægten, og lande, der ligefrem devaluerer konceptet til det absurde. I denne ende af skalaen placerer Danmark sig desværre sørgeligt solidt.

Er der stor natur dér på strøget i Roskilde og Helsingør?

Rune Engelbreth Larsen

Det er måske lettest at forklare ved en lille analogi.

Forestil dig, at vi i Danmark netop havde åbnet det femte operahus. Alle medier beskrev det i opløftende vendinger, og nogle lokale operaforeninger glædede sig over mange års arbejde med at få opera længere op på dagsordenen.

I danske nationalparker kan man således møde så eksotiske ’arter’ som benzinstationer, rapsmarker, supermarkeder, motorsave, gågader, sommerhuse og juletræsplantager.

Rune Engelbreth Larsen

Der er bare ét problem: Næsten ingen har fundet tid til den smule research, der kunne have vist, at operamusik blot er en marginal del af de fem operahuses budgetter, bl.a fordi samtlige fem operahuse skal beskæftige sig med alt muligt andet end opera.

Erstattes analogiens 'operahus' med 'nationalpark' fås et svar på, hvor meget Danmarks fem nationalparker betyder for en opprioritering og opkvalificering af naturtilstanden i Danmark: i realiteten ingenting.

Det betyder ikke, at der er ikke er gode og naturfremmende tiltag i nationalparkerne, eller at der ikke er ildsjæle og medarbejdere, som gør et godt arbejde.

Men lyspunkterne er desværre marginale i den større sammenhæng, primært på grund af udtalt politisk underprioritering, sekundært fordi nationalparkbestyrelserne rummer alt for få og spredte naturfaglige kompetencer, og fordi nationalparkernes arealer er mangelfuldt – til tider absurd – udpeget.

Eksempelvis ligger byerne Ebeltoft, Egsmark, Femmøller og Feldballe inde i Nationalpark Mols Bjerge, og samtlige byer på Fanø og Rømø ligger i Nationalpark Vadehavet …?! Endvidere er Roskilde bymidte blevet en del af Nationalpark Skjoldungernes Land og Helsingør bymidte af Nationalpark Kongernes Nordsjælland.

Er der stor natur dér på strøget i Roskilde og Helsingør?

I danske nationalparker kan man således møde så eksotiske ’arter’ som benzinstationer, rapsmarker, supermarkeder, motorsave, gågader, sommerhuse og juletræsplantager. Nationalparkerne er blevet natur-kludetæpper med masser af landbrug og skovbrug, skønt hverken landbrug eller skovbrug fremmer natur og biodiversitet – tværtimod. Og dér, hvor nationalparkerne faktisk har højkvalitetsnatur, gøres alt, alt for lidt for at bevare og fremme biodiversiteten, selv om naturen formelt er nationalparklovens luftige hovedformål.

I ‘Notat til Statsrevisorerne om nationalparkerne i Danmark’ kan man f.eks. læse, at kun en forsvindende del af nationalparkernes hidtidige budgetter overhovedet har haft noget med en styrkelse af naturen at gøre: »Når det kommer til nationalparkernes hovedformål om at styrke og udvikle naturen, har Rigsrevisionen på baggrund af Naturstyrelsens opfølgning beregnet, at henholdsvis 5, 6 og 7 procent af nationalparkernes samlede udgifter er gået til dette formål.« (Rigsrevisionen 2016).

5, 6 og 7 procent … Forestil dig et operahus, hvor 95 procent af budgettet intet har med opera at gøre. En guldsmed, hvor 94 procent af budgettet er øremærket fremstillingen af plastik-ringe. Eller et hospitalsbudget, hvor 93 procent går til fastfood og nytårsfyrværkeri.

Alene navnene på de to seneste nationalparker, Nationalpark Skjoldungernes Land og Nationalpark Kongernes Nordsjælland, fortæller, at det ikke er naturen, man har valgt at gøre til hovedsignalet. Fint nok med kulturparker – men det er ligesom noget ANDET.

Ingen af de danske nationalparker er udvalgt ud fra en forskerbaseret plan om, hvordan de kunne modvirke den tordnende tilbagegang for dansk natur og biodiversitet.

Sat en smule på spidsen er det, der i dag adskiller en dansk ‘nationalpark’ fra et hvilket som helst andet areal i Danmark, først og fremmest de skilte, hvorpå der står »Nationalpark«.

Vi har slået nogle streger på landkortet og kaldt resultatet for nationalparker, uafhængigt af om de også inkluderer kartoffeldyrkning, svinestalde, bodegaer, tømmerproduktion og golfbaner.

Vi kunne fortsætte ud ad samme tangent og få en ny og sjette nationalpark i morgen – alt, det kræver, er nogle skilte. For eksempel et skilt til bilisterne ved nedkørslen fra Storebæltsbroen til Fyn, hvorpå der står: »De kører nu ind i Nationalpark Fyn«. Et skilt til bilisterne fra Jylland ved nedkørslen fra Lillebæltsbroen kunne få samme tekst.

Færdigt arbejde. Ny stor nationalpark.

Ja, hvorfor ikke tage hele Jylland og kalde det Nationalpark Jylland? Eller hele Danmark, nu vi er i gang? Natur, industri, marker, savværker, idrætshaller – det hele er jo ét fedt, ikke sandt?

Men vi kunne selvfølgelig også begynde at gå en helt anden vej.

Hvis vi i stedet fremadrettet ville noget afgørende godt for dansk natur i nationalparkerne (og uden for nationalparkerne) kunne vi udpege kerneområder i hver af de fem nationalparker og naturreservatet udenfor, hvor naturen får første prioritet. Det vil sige naturområder, hvor naturen får lov til at udfolde sig SOM natur. Så kunne det danske nationalparkkoncept fortsat rumme de nuværende landbrugsarealer, supermarkeder og parcelhuskvarterer, men også blive rammerne om udvalgte delområder med naturambitioner helt i top.

I min seneste bog ’Vildere vidder i dansk natur’ foreslår jeg otte kerneområder som naturreservater fordelt på de fem nationalparker (plus 27 yderligere naturreservater udenfor disse) og kalder dem for NATURnationalparker for at tilkendegive, at disse arealer – i kontrast til andre arealer i og uden for ’nationalparkerne’ – er arealer på naturens præmisser.

Dermed kunne det danske nationalparkkoncept få en tiltrængt opgradering og dansk natur og biodiversitet komme i centrum i en række naturområder (der tilmed i altovervejende grad er ejet af det offentlige i forvejen, og hvor der ikke er traditionelle konflikter mellem landbrugsinteresser og naturhensyn).

Tænk, hvis det blev kursen for naturpolitikken i 2018? En naturpolitik for naturen i og uden for nationalparkerne, der både af navn og gavn havde det formål at fremme – natur.

Vildt, ikke?

-----------

Rune Engelbreth Larsen er forfatter, foredragsholder og fotograf med fokus på den danske natur. Han er medlem af Etisk Råd og hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.