Engelbreth Larsen: Dét skal din grønne milliard gå til, hr. naturminister

Kære Jakob Ellemann-Jensen

Nu skal jeg fortælle dig, hvordan du på kort tid kan blive en naturminister, der gavner natur og biodiversitet mere end nogen anden minister i danmarkshistorien. Og hvorfor du har rigeligt råd.

Og det haster, for truede arter forsvinder, trængte naturtyper bliver mere og mere trængte, og vi er elendige til at løse dansk naturs allerstørste problem: pladsmangel. Naturen mangler plads til at kunne udfolde sig SOM natur.

Hvordan får vi gjort noget ved dét?

I en dugfrisk rapport om, hvordan produktionsskov omstilles til naturlig skov uden motorsave – såkaldt urørt skov – opsummerer en stribe forskere fra forskellige forskermiljøer og universiteter nogle klare anbefalinger, der overlapper tilsvarende konklusioner fra en række tidligere rapporter om naturen i almindelighed.

For det første skal vi skal have store sammenhængende arealer. Hvor store?

Truede arter forsvinder, trængte naturtyper bliver mere og mere trængte, og vi er elendige til at løse dansk naturs allerstørste problem: pladsmangel. Naturen mangler plads til at kunne udfolde sig SOM natur.

Rune Engelbreth Larsen
Forfatter og idéhistoriker

"Etablering af store, sammenhængende og varierede områder, gerne mindst 500 hektar, der med fordel både kan omfatte arealer, der er udlagt til urørt skov, og anden biodiversitetsskov samt vådområder og andre lysåbne naturtyper."

For det andet anbefaler forskerne græsning: "Vi anbefaler, at der overalt arbejdes med helårsgræsning uden tilskudsfodring, således at der udvikles et naturligt græsningstryk primært baseret på den tilgængelige fødemængde og de naturlige årstids- og klimabestemte variationer i denne." 

Det betyder, at store planteædere skal være en del af de store naturområder hele året uden at fodres som zoo-dyr, heller ikke om vinteren (hvilket desværre er meget hyppigt i naturplejen i dag, men forhindrer dyrenes naturlige samspil med de øvrige arter).

For det tredje anbefales en specifik vifte af planteædere til udsætning i de store områder: "Vi anbefaler, at der arbejdes med flere forskellige planteædere – fx kvæg, heste, bison, elg, krondyr, dådyrvildsvin og bæver, dvs. dyr, der er ude hele året og ikke sættes på stald."

Betyder det, at alle disse arter skal ud i alle udvalgte områder? Nej. Det betyder, at fageksperter skal vurdere, hvilke og hvor mange det er passende at sætte ud i hvert enkelt område.

For det fjerde anbefaler forskerne, at de store sammenhængende naturarealer bliver hegnet: "Hegning vurderes i de fleste tilfælde at være en forudsætning for at kunne opnå en naturlig funktion af græsning."

Betyder hegn, at vi mennesker ikke må besøge og opleve naturen? Nej, selvfølgelig ikke – der kan være lige så mange porte og låger, det skal være. Men hegnet betyder, at de største dyr forbliver en afgørende del af naturens samspil i de respektive områder frem for at løbe ud og molestrere marker i omegnen. Hegnet kan også konstrueres på en måde, så kun de største planteædere forhindres i at forlade arealet, mens alle andre kan passere ind og ud.

For det femte har forskerne en række detailanbefalinger, der blandt andet omhandler vigtigheden af naturlige vandforhold, og hvordan man i øvrigt kan klargøre arealer til fremadrettet at fungere meget mere selvforvaltende og naturligt.

Lad mig bare nævne, hvilke forskere vi taler om, for selv om de ikke alle er lige kendte i den brede offentlighed, er det selvfølgelig altid på sin plads at kreditere. Og så ved den, der kender lidt til forskningsmiljøerne på området, hvor bemærkelsesvis bred denne konsensus faktisk er – og naturministeren ved, hvem der skal kontaktes, hvis anbefalingerne skal uddybes og præciseres: Peter Friis Møller, Jacob Heilmann-Clausen, Vivian Kvist Johannsen, Rita Merete Buttenschøn, Inger Kappel Schmidt, Carsten Rahbek, Hans Henrik Bruun og Rasmus Ejrnæs.

Det er uhyre kort fortalt, HVAD der skal til. Der er dog også et andet spørgsmål: HVOR?

Tilsammen ejer vi som samfund op imod 300.000 hektar naturarealer – det svarer til Fyns areal. Formodentlig er mindst halvdelen af al denne kommunale og statslige natur samlet i ‘klumper’, der hver især er langt større end de 500 hektar, forskerne her betragter som minimumsstørrelse.

I min seneste bog, Vildere vidder i dansk natur, belyser jeg for eksempel 35 oplagte store områder, man konkret kunne tage i overvejelse for at etablere vildere og mere selvforvaltende natur i områder, der i altovervejende grad er offentligt ejede. Kig i den, hr. Ellemann-Jensen.

Og så er der kun ét spørgsmål tilbage: Hvad KOSTER det at etablere selvforvaltende naturområder?

Det kommer selvfølgelig an på, hvor mange arealer der skal etableres, men et realistisk slag på tasken er, at vi her i landet sagtens kunne få 1.000 kvadratkilometer fordelt på 25-35 store områder for mindre end den milliard kroner, som regeringen har afsat på finanslovsudspillet til "grønne initiativer".

Summa summarum, Jakob Ellemann-Jensen: Du kan nedsætte et rådgivende forskerpanel og sætte det hele i gang på meget få måneder, selv om det selvfølgelig vil være projekter, der skal udvikles og realiseres over en årrække. Og du har ovenikøbet rigeligt råd!

Ja, dét var så opskriften på, hvor let og hurtigt du kan gøre mere for natur og biodiversitet end nogen anden minister før dig. Nogensinde. Og skabe de vildeste naturoplevelser til gavn og glæde for danskerne og turisterne.

--------

Rune Engelbreth Larsen er forfatter, foredragsholder og fotograf med fokus på den danske natur. Han er medlem af Etisk Råd og hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.