Engelbreth Larsen: Motorsavsmassakren i Treldeskoven

Gamle træer og nationale naturværdier bliver i denne tid vandaliseret i Treldeskoven af skovejere, der ellers det seneste år har modsat sig en fredning af skoven med det argument, at de "passer på" naturen.

Det er et tragisk, for ikke at sige grotesk, eksempel på, hvor vanskeligt det er at tage blot yderst beskedne naturhensyn og overlade lidt natur til naturens egne præmisser i Danmark. Ikke mindst i skovene.

Danmark var engang et skovland, og derfor er flertallet af naturens arter herhjemme skovarter. Og hele to tredjedele af vore truede arter er karakteristisk nok også skovarter – danske naturværdier er med andre ord særligt sårbare og trængte i vore skove.

Det bliver ikke bedre af, at hele 98,5 procent af Danmarks skove endnu er underlagt skovbrugets motorsave, som ødelægger masser af naturlige levesteder og fortrænger truede arter. Ganske vist har regeringen vist forståelse for den trængte skovnatur, men planen er indtil videre kun at komme op på beskedne tre procent skov på skovnaturens præmisser – og først til fulde implementeret så sent som i 2065.

Om 47 år.

Flere af landets skove skal imidlertid slippe for motorsave, tilplantninger og afvandinger – og langt hurtigere – hvis tilbageværende truede arter skal reddes på den lange bane, og der i fremtiden skal være et varieret skovliv i skovene.

Ganske vist har regeringen vist forståelse for den trængte skovnatur, men planen er indtil videre kun at komme op på beskedne tre procent skov på skovnaturens præmisser – og først til fulde implementeret så sent som i 2065.

Rune Engelbreth Larsen

En af Danmarks mest unikke skove, der stadig har vigtige naturværdier af national betydning tilbage, og som derfor også har potentialet til at blive et godt hjem for trængte skovarter og en spændende oplevelsesskov, er netop skovområdet på Trelde-halvøen ved Fredericia.

Kommunen ejer i dag omtrent 100 hektar af fredningsforslagets cirka 630 hektar, hvilket også inkluderer kyststrækningen, der er udpeget som Nationalt Geologisk Interesseområde. Men større firmaer har i de seneste årtier opkøbt en tredjedel af skoven, og de har fyret yderligere op for motorsavene. Det betyder, at områder, der kunne være uvurderlige levesteder, i de senere år er raseret til fordel for ensartede beplantninger ved såkaldt renafdrift.

Danmarks Naturfredningsforening og Fredericia Kommune vil derfor gerne frede skoven og derigennem sikre, at de mest sårbare dele bliver helt fritaget for motorsavene og andre dele overgår til en mere naturvenlig skovdrift.

En fredning kan således sikre skoven fremadrettet mod renafdrift og monokultur, hvorved skovens arter vil få langt bedre levevilkår, i takt med at skoven udvikler sig mere og mere naturligt.

Men det vil de private skovejere ikke høre tale om, for de mener, at de i forvejen er garanter for høje naturværdier: "Vi kan ikke rigtig se formålet med en fredning herude. Vi passer jo på skoven, som vi har gjort igennem generationer," udtalte en af skovejerne, der hellere "vil opfordre Danmarks Naturfredningsforening til at bruge deres krudt de steder, hvor naturen lider". (dr.dk, 6.2.2018).

Sagen er for længst eksploderet og har fået landspolitisk bevågenhed, og skovejerne har blandt andet fået støtte af Dansk Folkepartis miljøordfører, Pia Adelsteen: "Jeg mener, at skovejerne har udvist stor velvilje ved at tilbyde en frivillig ordning, der sikrer, at skoven fortsat behandles med respekt. Desværre er DN fast besluttet på, at en fredning er den eneste løsning." (Horsens Folkeblad, 23.3.2018).

For nylig har skovejer Rolf Jensen tilsvarende skrevet i et læserbrev: "Trelde Skov ved Fredericia, den private del af skoven, er en velfungerende og naturrig produktionsskov, som alle siger er i top med hensyn til biodiversitet og som rekreativt område." (Vejle Amts Folkeblad, 1.10.2018).

Imidlertid er der netop i denne måned blevet fældet bunker af gamle ege og bøge, blandt andet ved kyststrækningen, og dermed er nogle af de vigtige naturværdier og deres fremtidige potentiale selvfølgelig markant reduceret. Alene det at fælde en flot eg med en blomstrende vedbend er det modsatte af at "passe på skoven", da mange sjældne dyr lever af dens nektar.

Det svarer jo til, at man bulldozer dele af muren på en bevaringsværdig middelalderborg, lige inden en fredningssag går i gang. Smukt, ikke?

Det er så et åbent spørgsmål, om det er det, Pia Adelsteen mener med, at skovejerne i Treldeskov "sikrer, at skoven fortsat behandles med respekt", og om det er den måde, Rolf Jensen sikrer biodiversitet "i top"?

Eksemplet illustrerer, hvorfor det desværre stadig er op ad bakke at sikre danske naturværdier, og hvorfor der i den grad er brug for en stærkere beskyttelse af trængt natur – hvis ikke alt for mange naturværdier fortsat skal blive "respekteret" ved at blive kastet i tænderne på motorsavene.

...

Rune Engelbreth Larsen er forfatter, foredragsholder og fotograf med fokus på den danske natur. Han er medlem af Etisk Råd og hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.