Engelbreth Larsen: Motorsavsmassakren i Treldeskoven

KOMMENTAR: Det er grotesk, hvordan man i Treldeskoven, der var foreslået fredet, vandaliserer naturens værdier i stedet for at overlade naturen til dens egne præmisser, skriver Rune Engelbreth Larsen. Det understreger blot behovet for en endnu stærkere beskyttelse af Danmarks natur.

Gamle træer og nationale naturværdier bliver i denne tid vandaliseret i Treldeskoven af skovejere, der ellers det seneste år har modsat sig en fredning af skoven med det argument, at de "passer på" naturen.

Det er et tragisk, for ikke at sige grotesk, eksempel på, hvor vanskeligt det er at tage blot yderst beskedne naturhensyn og overlade lidt natur til naturens egne præmisser i Danmark. Ikke mindst i skovene.

Danmark var engang et skovland, og derfor er flertallet af naturens arter herhjemme skovarter. Og hele to tredjedele af vore truede arter er karakteristisk nok også skovarter – danske naturværdier er med andre ord særligt sårbare og trængte i vore skove.

Det bliver ikke bedre af, at hele 98,5 procent af Danmarks skove endnu er underlagt skovbrugets motorsave, som ødelægger masser af naturlige levesteder og fortrænger truede arter. Ganske vist har regeringen vist forståelse for den trængte skovnatur, men planen er indtil videre kun at komme op på beskedne tre procent skov på skovnaturens præmisser – og først til fulde implementeret så sent som i 2065.

Om 47 år.

Flere af landets skove skal imidlertid slippe for motorsave, tilplantninger og afvandinger – og langt hurtigere – hvis tilbageværende truede arter skal reddes på den lange bane, og der i fremtiden skal være et varieret skovliv i skovene.

En af Danmarks mest unikke skove, der stadig har vigtige naturværdier af national betydning tilbage, og som derfor også har potentialet til at blive et godt hjem for trængte skovarter og en spændende oplevelsesskov, er netop skovområdet på Trelde-halvøen ved Fredericia.

Kommunen ejer i dag omtrent 100 hektar af fredningsforslagets cirka 630 hektar, hvilket også inkluderer kyststrækningen, der er udpeget som Nationalt Geologisk Interesseområde. Men større firmaer har i de seneste årtier opkøbt en tredjedel af skoven, og de har fyret yderligere op for motorsavene. Det betyder, at områder, der kunne være uvurderlige levesteder, i de senere år er raseret til fordel for ensartede beplantninger ved såkaldt renafdrift.

Danmarks Naturfredningsforening og Fredericia Kommune vil derfor gerne frede skoven og derigennem sikre, at de mest sårbare dele bliver helt fritaget for motorsavene og andre dele overgår til en mere naturvenlig skovdrift.

En fredning kan således sikre skoven fremadrettet mod renafdrift og monokultur, hvorved skovens arter vil få langt bedre levevilkår, i takt med at skoven udvikler sig mere og mere naturligt.

Men det vil de private skovejere ikke høre tale om, for de mener, at de i forvejen er garanter for høje naturværdier: "Vi kan ikke rigtig se formålet med en fredning herude. Vi passer jo på skoven, som vi har gjort igennem generationer," udtalte en af skovejerne, der hellere "vil opfordre Danmarks Naturfredningsforening til at bruge deres krudt de steder, hvor naturen lider". (dr.dk, 6.2.2018).

Sagen er for længst eksploderet og har fået landspolitisk bevågenhed, og skovejerne har blandt andet fået støtte af Dansk Folkepartis miljøordfører, Pia Adelsteen: "Jeg mener, at skovejerne har udvist stor velvilje ved at tilbyde en frivillig ordning, der sikrer, at skoven fortsat behandles med respekt. Desværre er DN fast besluttet på, at en fredning er den eneste løsning." (Horsens Folkeblad, 23.3.2018).

For nylig har skovejer Rolf Jensen tilsvarende skrevet i et læserbrev: "Trelde Skov ved Fredericia, den private del af skoven, er en velfungerende og naturrig produktionsskov, som alle siger er i top med hensyn til biodiversitet og som rekreativt område." (Vejle Amts Folkeblad, 1.10.2018).

Imidlertid er der netop i denne måned blevet fældet bunker af gamle ege og bøge, blandt andet ved kyststrækningen, og dermed er nogle af de vigtige naturværdier og deres fremtidige potentiale selvfølgelig markant reduceret. Alene det at fælde en flot eg med en blomstrende vedbend er det modsatte af at "passe på skoven", da mange sjældne dyr lever af dens nektar.

Det svarer jo til, at man bulldozer dele af muren på en bevaringsværdig middelalderborg, lige inden en fredningssag går i gang. Smukt, ikke?

Det er så et åbent spørgsmål, om det er det, Pia Adelsteen mener med, at skovejerne i Treldeskov "sikrer, at skoven fortsat behandles med respekt", og om det er den måde, Rolf Jensen sikrer biodiversitet "i top"?

Eksemplet illustrerer, hvorfor det desværre stadig er op ad bakke at sikre danske naturværdier, og hvorfor der i den grad er brug for en stærkere beskyttelse af trængt natur – hvis ikke alt for mange naturværdier fortsat skal blive "respekteret" ved at blive kastet i tænderne på motorsavene.

...

Rune Engelbreth Larsen er forfatter, foredragsholder og fotograf med fokus på den danske natur. Han er medlem af Etisk Råd og hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Lone Andersen: Landmænd kan blive verdens bedste naturforvaltere Lone Andersen: Landmænd kan blive verdens bedste naturforvaltere Næste artikel Jacob Bjerregaard: Mens vi venter på en ny vandløbslov, bør vi udnytte tiden Jacob Bjerregaard: Mens vi venter på en ny vandløbslov, bør vi udnytte tiden
  • Anmeld

    Ebba

    Tænk om DN havde indledt et samarbejde med skovejere!

    Ja, hvad havde du forestillet dig? Skovejere redder, havd reddes kan i tide!

  • Anmeld

    Karsten Thomsen · forfatter, lektor, Verdens Skove

    Dansk skovnatur mangler beskyttelse

    Ejere "redder" ikke nogetsomhelst ved at fælde de store træer nu, men ødelægger levesteder for nationale naturskatte. Man redder end ikke nogen indtjening, for tømmerværdien er sikret ved fuld erstatning i tilfælde af en totalfredning!
    Tilstandene viser imidlertid på tragisk vis, hvor ubeskyttet vores skovnatur reelt er. Selv i statens skove udtages der oftest store tømmerværdier inden man modvilligt opgiver hugst. Den materielle nyttetanke er en tung modstander, når der er virkeligt store naturværdier på spil.
    Trelde Skov er det eneste danske hjemsted for en række fantastiske arter, fx svampearten Køllekantarel, snyltefluen Winthemia speciosa, og flere arter af slørhatte. Hvor der fældes nu, har Hvidbåndet Rovflue det ene af sine to danske levesteder. Det samme gælder den utrolige Jordhumlesvirreflue. Mellemflagspætte har gjort et af sine få yngleforsøg i Danmark siden forsvandt fra Danmark og dermed Skandinavien i 1965. Nogle af de utrolige insekter er beskrevet her: https://fredericiaavisen.dk/?s=fluetur

  • Anmeld

    Ebba Marie Jakobsen

    Også skovejere er gladee for skoven, dens fauna og flora!

    Hvorfor i alverden samarbejder DN så ikke med skovejere? Skovejere sætter altså også pris på flora og fauna! Det er som om DN “ vi alene vide!” Det er oplevet før! Så gør det ikke noget at DN tromler andre!

  • Anmeld

    Karsten Thomsen · Verdens Skove

    Ejere kan sikre skovnaturen

    Ebba Marie Jakobsen,
    Enhver ejer har mulighed for at sikre naturindhold i den tid, man selv ejer skoven. Men vil man sikre for eftertiden (ud over sit eget ejerskab), så skal der andet til end samarbejde med DN: Så skal der ske frivillig fredning og tinglysning, så beskyttelsen også er sikret efter ejerskifte (om ikke andet dør enhver ejer jo en dag). Både staten og private fonde kan bidrage til at finansiere driftstab ved sådanne fredninger.
    Hvis skovejere samarbejder med DN, vil det reelt ikke gøre nogen forskel for at sikre de mange arter i Trelde, for DN har ingen magt og er IKKE nogen myndighed, men er ligesom ejerne blot en privat aktør, som ikke kan lave nogen lovmæssig beskyttelse.
    Man kan samarbejde og lave frivilligaftaler fra nu og til dommedag, men det vil stadig stå enhver ejer frit for at forvalte skoven som han lyster, inden for Skovlovens rammer - præcis som vi ser det lige nu! DN har blot mulighed for at rejse FORSLAG om fredning.
    Masser af skovejere i Trelde har tydeligvis gennem tiden givet plads til natur, ved at undlade at rydde og dræne, ved at tillade træer at forfalde, og i nogle tilfælde ved slet ikke at hente træ ud. Dette sammen med skovens lange forhistorie er grunden til, at der indtil nu har kunnet eksistere så utroligt mange arter i skoven.

  • Anmeld

    Anne Mette S. Mikkelsenå · DN Fredericia

    Samarbejde i dialog om oplæg til fredningsfroslag

    DN har fra første dag opfordret til dialog med skovejerne for at vi sammen kan lave et oplæg til et fredningsforslag.
    Det er i denne proces vigtigt at belyse alle interesser.
    Der har aldrig været tale om nogen der vil diktere noget

  • Anmeld

    Thorbjørn Søndergaard · Skov- og Landskabsingeniør

    Man høster sin afgrøde når den er moden til det.

    Haveejeren anlægger urtehave og planter frugttræer for at kunne høste grøntsager og frugt til efteråret - ikke for at gulerødderne skal blive til ormeføde om vinteren.
    Landmanden tilsår sine marker med afgrøder for at kunne producere grovfoder, korn, kartofler og andre fødevarer til husdyr og mennesker - ikke for at hjorte og svaner kan gå og mæske sig om vinteren. Men det kræver at man høster sin afgrøde, hvis man vil have gavn af den. Det bliver normalt ikke kaldt en "massakre", når når bonden hvert eneste år starter mejetærskeren og lægger markerne øde. Eller når han om foråret pløjer plantedækket ned igen, for at starte forfra. Når blot han omhyggeligt sørger for at køre udenom heder, moser, overdrev, vandhuller og fortidsminder selvfølgelig.

    Skovejeren planter træer, passer dem, sørger for at vildtet ikke ødelægger dem og tynder dem med passende frekvens, for at de skal gro op til store værdifulde stammer. Præcis som man har gjort igennem generationer. Det tager så bare lidt længere tid end med gulerødderne - ca. 150 år for egenes vedkommende.
    Og på den tid kan mange ting nå at ændre sig meget i samfundet. Krige og konjunkturudsving. Politikernes (lovgivernes) og almindelige menneskers natursyn skifter. Udbud og efterspørgsel på råvare svinger. Skiftende skovejeres forskellige interesser og økonomiske prioriteringer har konsekvenser.
    De her træer er spiret frem under slaget ved Dybbøl og har oplevet to verdenskrige og en oliekrise, hvor de lige så godt kunne være røget i en brændeovn. Nu har de i stedet nået en størrelse og kvalitet, hvor de er rigtig mange penge værd. Det er jo den slags træ, der bruges i de store danske møbeldesign ikoner. De fineste plankegulve og andre produkter med enorm markedsværdi og ikke mindst brandingværdi for Danmark. Hvis ikke sådanne træer skulle kunne dyrkes de stedet i landet, hvor jordbunden er optimal til det og hvor de ikke er i konkurrence med fødevareproduktionen. Hvor så?
    Markedet for råtræ er lige nu det bedste vi har set i 15-20 år og vejrforholdene efter den tørre sommer er perfekte til at få kævlerne ud med minimal skade på jordbunden. Nogle af dem er også i fare for at styrte i havet, hvis man venter længere.
    Så uanset fredningssagen eller ej, er det optimalt at skove dem nu. Det behøver overhovedet ikke at være udtryk for panik før lukketid. Og selv hvis det er, så er det vel bare naturligt at sikre sine værdier, hvis man kan. Man lader jo heller ikke sin opsparing stå i banken, hvis man får at vide, at den er ved at gå fallit.
    Statsskovene er i gang med at gøre præcis det samme på mange af de arealer, som nu skal udlægges til urørt skov.

  • Anmeld

    Karsten Thomsen

    Biodiversiteten består kun, hvis vi giver den plads


    Thorbjørn Søndergaard beskriver meget præcist det nyttesyn, der er årsagen til, at Danmark ligger i bund mht. biodiversitet, og til, at de eneste af de 17 verdensmål, hvor det entydigt går tilbage, er de to mål at bevare livet på land og livet i havet.
    Med stigende teknisk formåen har vi mennesker kunnet gøre mere og mere af vore omgivelser til "afgrøder", som "går til spilde", hvis ikke vi "høster" dem. Fisk, fugle, træer, hvaler... Alt kan gøre gavn.
    Derfor ophævede Polen for nylig nationalparkstatus for 5900 hektar skov i Bialowieza, for at kunne hente de træer ud, som forstfolk hele tiden havde tænkt skulle gøre nytte. Derfor vil Brasiliens nye præsident Bolsonaro sætte fart i fældningen af Amazonas. Derfor høster islændinge og japanere fortsat hvaler i havet. Derfor høster den danske stat fortsat træer i Thy "Nationalpark" og Mols "Nationalpark" og i mange af de statsskove, der er udlagt til "urørt" skov. Det må ikke gå til spilde.
    I dag behøver INTET i skoven gå til spilde, for nu kan hver en kvist og trøsket stub laves til flis til vores enorme energiproduktion.
    Det eneste, der kan standse tabet af biodiversitet er, hvis vi formår at vende vores voksende fysiske udnyttelse af omgivelserne. Men det er en møjsommelig proces, for den almindelige økonomiske rationalitet tilsiger konstant, at vi skal høste mere.
    At betragte biodiversitet som et immaterielt produkt, vi ønsker i vores land, er let som en tanke, en uforpligtende målsætning. Men at gøre dét, som det kræver at redde biodiversiteten, det er rigtigt svært, som også eksemplerne ovenfor viser. Specielt hvis man er født før 1965 (som jeg), ændrer man ikke på sit nyttesyn. Når talen er på urørt skov, vil der i en politisk forsamling let sidde 20 ældre skovridere, som føler, at kongeriget bryder sammen, hvis ikke vi lader tømmertræerne gøre nytte. Den nye indsigt er imidlertid, at vi vil fortsætte med at miste sjældne arter, hvis vi fortsætter med dét overalt. Tømmeret fra Trelde er som tømmer fra alle andre skove. Men kun tre andre skove rummer lige så stor biodiversitet som Trelde.
    Livets mangfoldighed er noget, vi må og skal redde. Vi kan overleve på planeten uden biodiversitet, men jagten på nytte gør os fattige. Imidlertid kræver det en omdefinering af nyttesynet. Biodiversiteten består kun, hvis vi giver den plads.
    Hvis vi lader stå til, vil vi om 40 år se tilbage på Trelde og på de danske nationalparker og sige, "Var der virkelig ikke råd til at give plads?"

  • Anmeld

    Claus Tonni Hansen

    Er dilemmaet ikke ejerskab/penge

    Der er nogen, der ejer jorden/skoven, og så er der nogen, der mener at have ret til at fortælle disse ejere, hvad de må og ikke må. Lovgivningen fortæller dette! Hvis man vil bestemme, så må man købe sig til det - put your money where your mouth is. Det står jo DN frit for at købe sig til bestemmelse - og ligeså alle de, der mener, at skoven skal fredes. Det er mit indtryk, at ejere går ganske langt for at få mange hensyn opfyldt. Men det er altså ejerene, der skal have det til at hænge sammen økonomisk.

  • Anmeld

    Karsten Thomsen · lektor, PhD, Verdens Skove

    Vi skal tage os råd til at give plads


    Claus, ejerne bestemmer over deres ejendom, inden for lovens rammer, dét er klart. Det er også klart, at de fleste jordejere synes, at lovens rammer generelt er for stramme, og endnu værre, når der tales om fredningsbestemmelser. Der er intet mærkeligt i dette. Der er heller ikke noget mærkeligt i, at vi samtidig som samfund har ønske om at kunne gennemføre fx beskyttelse af almene værdier, såsom naturværdier, typisk gennem fredning.
    Der er en gryende politiske erkendelse af, at naturbeskyttelse i Danmark indtil nu har været betydeligt ringere end i næsten alle andre europæiske lande, og at Skovloven kun sikrer produktionsforhold og næsten ingen sikring giver af naturværdier. Derfor ønsker de fleste partier i dag at beskytte og udvikle mere natur, hvilket bl.a. giver sig udtryk i målsætninger om større områder med urørt skov, og oprettelsen af Den Danske Naturfond, som også Verdens Skove samler penge ind til.
    Men endnu er der ikke så mange politikere med regeringsmagt, der sætter nok penge af til erstatninger og opkøb. Det er derfor heller ikke mærkeligt, at det er sværest, når det kommer til pengene. Men fx sagen om Amager Fælled hvor man standsede dyre byggeprojekter, viser, at politikere ved, at natur ikke er gratis, selv om man siger, at fuglesang er...
    Hvis der gennemføres en fredning af Trelde Skov, vil tabte produktionsværdier blive erstattet.
    Vi har kun få fortilfælde med totalfredning af privatskov (det er derfor vi stadig mister mange arter), men erstatninger må svare til de beløb, der er udbetalt gennem naturpakken ifm. private skovejeres frivillige udlæg af urørt skov. Her har ejerne modtaget i gennemsnit 136.000 kroner pr. hektar, baseret på konkrete vurderinger af tømmerværdi på hver ejendom.
    At redde hele Trelde vil formodentlig koste 100-110 millioner. Dét vil være sytten gange mere værd end operahuse og blå badeflag, en virkelig gave til kommende generationer!
    I Sverige er de yderst seriøse med at bevare natur, der tilbyder de opkøb fra private for 25% over vurderingsprisen. Årligt bruges der efter sigende 1,5 mia. svenske kroner til naturbeskyttelse hinsidan.
    Hvad vi har brug for, er politikere der ved, at det koster penge at redde vores rigeste natur.

  • Anmeld

    Claus Tonni Hansen

    Vi skal tage os råd.....

    Vi er nok ikke meget uenige - men det, der generer mig er alle de private personer, der kræver fredning GRATIS og mener, at det må ejerne holde for med. Det er lidt som socialisme - man løber til sidst tør for andre menneskers penge blot er det sket her. Men man skal jo også være klar over, at erstatningens størrelse er en faktor. Tømmerværdien (standing crop) kan nok værdisættes men skove er jo langtidsplanlægning - man planter og høster med 100 års mellemrum. Det er jo ikke bare tømmer her og nu - det er jo også tømmer i mange år fremad, der skal erstattes.
    Men som biolog er jeg uendelig glad for skove - og så elendige er gængse skove jo ikke - måske er en form for samarbejde vejen frem således at man ÅRLIGT kompenseres for at drive skoven men mere natur for øje. Hvem skal betale - det er det vanskelige men det er vel først og fremmest de, der vil have driften ændret, så en kombination af privat og offentlig årlig financiering: den lokale DN og Kommunen kunne jo starte med at medfinanciere.

  • Anmeld

    Karsten Thomsen · lektor, PhD, Verdens Skove

    Pengeindsamlinger til gamle træer

    Der laves jo allerede indsamlinger til gammel naturskov i stor stil, gennem via min forening til Den Danske Naturfond. Derudover tror jeg sagtens, der kan laves indsamlinger lokal, fx til at frede værdifulde enkelttræer i private skove. I Vejle Kommune har noget tilsvarende efter sigende været så stor en succes, at da de måtte afslutte projektet, var det ikke pga. manglende interesse, men fordi der ikke var flere gamle træer i de pågældende skove!

  • Anmeld

    Claus Tonni Hansen

    pengeindsamling

    Det er jo fint - så der findes løsningsmodeller og flere kan sikkert findes

  • Anmeld

    Henrik Fredslund · Skovrider, Skovdyrkerne Syd

    Hvem betaler gildet?

    Karsten Thomsen en erstatning til ejerne i Trelde på 100-110 mio, hvilket svarer til en gennemsnitlig erstatning på ca. kr. 155.000 pr ha, lyder da ikke helt urimeligt. Du er desværre helt ude i skoven hvis du tror DN's budgetoverslag for fredningen af Trelde skovene kommer til at ligge på det niveau.
    Erstatningerne i lignende sager rejst af DN (og det der er præsenteret for skovejerne i Trelde) ligger på dette niveau:
    Grundtakst 3700 kr/ha
    Urørt skov 20.000-50.000
    Naturvenlig skovdrift 5-15.000 kr/ha
    Nye stier 60 kr./meter
    Forbud mod at nedlægge eksisterende stier 15 kr./meter

    Det kæver ikke meget hovedregning at komme frem til skovejerne slet ikke kommer i nærheden af en erstatning der svarer til deres tab og det du skriver. Ved en gennemsnitserstatning på 25.000 kr/ha bliver den samlede erstatning på ca. 16 mio. Altså milevidt fra det du nævner.
    De fleste skovejere Trelde er ikke imod en fredning, men de er bange, bekymrede og utilfredse med at det ser ud til de kommer til at betale gildet.

  • Anmeld

    Claus Tonni Hansen

    Hvem betaler gildet?

    Det er jo denne socialisme, der ligger til grund for DN strategien - at man regner med at kunne lade andre betale. Skovdrift er da så godt økonomisk beskrevet/funderet, at det må kunne lade sig gøre at regne en dækkende erstatning ud. Jeg kan kun gentage til DN og andre: put your money where your mouth is.

  • Anmeld

    Karsten Thomsen · lektor, PhD, Verdens Skove

    Der er for lidt i krybben til naturbeskyttelse

    Henrik Skovlund, de 110 mio. kr. er mit bud på, hvad der skulle til for, at naturfonde skulle lykkes med at KØBE hele skoven. FredningsERSTATNINGER for urørt skov må nødvendigvis afhænge fuldstændigt af, hvad de stående og fremskrevne tømmerværdier er. Jeg ved ikke, hvilke konkrete skovpartier de 20-50.000 /hektar bygger på. Men eftersom det er skattefri indkomst, er det vel ikke helt ubetydeligt. De seneste betalinger via naturpakken gik til særligt værdifuld privat naturskov, og lå på det nævnte niveau på 136.000/hektar. Her var der for en stor del tale om "hugstmoden" skov. Men jo mere træ, der hentes ud før fredning, jo mindre er der jo så at erstatte!
    Erstatninger må vel primært hvile på fællesskabets skuldre, ligesom andre goder for almenvellet. Ellers skulle vi der er raske, også "lade andre om at betale" for sygehus, etc. Dertil kan så komme opkøb via beløb fra indsamlinger, fra folk der lægger penge for det, de sætter pris på. Det er Den Danske Naturfond og DN og DOFs naturfonde gode eksempler på.
    Det er faktisk vores allesamens folkevalgte, der har besluttet, at biodiversitetens tilbagegang skal standses. Skal vi lykkes med at redde Danmarks biodiversitet, så er "privat godgørenhed" desværre langtfra nok. Derfor har vi stærkt brug for nogle voksne i både Folketing og kommuner, der finder måder at skaffe flere penge til de MEGET virkelige naturudfordringer, så det ikke er så let at lægge naturbeskyttelsesindsats og fredninger for had.

  • Anmeld

    Henrik Fredslund · Skovrider, Skovdyrkerne Syd

    Kompensation til skovejerne

    Karsten Thomsen, jeg er helt med på tilskudsordningen til udlægning af urørt skov gennem naturpakke, og niveauet svinger fra 100.000 til 200.000 pr ha. I denne ordning er der også mulighed for at udtage værdifulde træer inden det udlægges til urørt skov. Logikken bag er at de stor, lige knastfrie stammer ikke giver mere biodiversitet end træerne af dårlig kvalitet måske endda tværtimod. Derfor kan man lige så godt tage de værdifulde træer ud og efterlade de stor træer af en dårligere kvalitet i den urørte skov. Det giver vel meget god mening?
    KU har udarbejdet beregningsmodeller der ligger til grund for tilskudsordningen til urørt skov og bruger du den på de konkrete arealer i Trelde, lander du på et niveau der er langt over kr. 20-50.000 pr ha. Synes du ikke Trelde skovene er særligt værdifulde? Hvis du synes de er særligt værdifulde, synes du så ikke det vil være rimeligt at skovejerne som minimum bliver kompenseret efter samme model som en statslig tilskudsordning?

  • Anmeld

    Karsten Thomsen

    Der er brug for flere penge og bedre takster til natur

    Henrik Skovlund, jeg har ikke viden og erfaring til at vurdere de præcise niveauers rimelighed, men jeg er enig i, at kompensationer og erstatninger skal være tilfredsstillende for ejer - ligesom når man betaler folk for danefæ og danekræ. hvor man jo også ønsker at sikre, at værdier ikke går tabt for almenheden. Så vidt jeg ved, er der imidlertid politisk kun afsat 10 mio. DKR om året til fredningserstatninger, og det er deri, den egentlige tragedie består! Dét kan man ikke bebrejde naturforeninger - vi vil alle gerne se flere penge til formålet!

  • Anmeld

    Karsten Thomsen · lektor, PhD, Verdens Skove

    Naturnationalpark Treldeskovene

    I artiklen i nedenstående link foreslår Verdens Skove, at Treldeskovene udvikles til en del af en fremtidig naturnationalpark:
    https://www.lectio.dk/lectio/202/dokumenthent.aspx?documentid=31532102281

  • Anmeld

    Peder Størup

    Jo mere der fældes inden fredningen er afgjort, jo mere bekræfter det behovet for en styrket beskyttelse

    Flot forslag fra Verdens Skove og Karsten Thomsen. Jeg håber at skovejerne tager sig tid til at læse det, så de måske bedre forstår, hvorfor området er noget særligt.

    Jo mere der fældes inden fredningen er afgjort, jo mere bekræfter det behovet for en styrket beskyttelse.

  • Anmeld

    Hanne Greve Dal · Privat skovejer i Trelde Skov

    Høstning af afgrøde - med udsigt til en uvis fremtid

    Thorbjørn Søndergaard udtrykker helt klart, hvad der rører sig blandt Treldeskovenes ejere.
    Jeg tror alle skovejere får rådgivning af forstfolk, som vejleder mht. fornuftig rydning/fældning og genplantning. Der er den måde Treldeskovene er blevet drevet på gennem generationer. Det er ikke anderledes end det altid har været. Men når alle skovejere trues med at blive pålagt restriktioner - uden at kende størrelsen for den kompensation, der gives for indgreb på folks ejendomsret, så tvinger man alle til at høste på samme tid. Så DN’s fredningssag er anledningen til den fældning, som skovejere nu iværksætter ved at være stillet fuldstændig skakmat i denne sag.
    DN og Fredericia Kommune er fremkommet med et ekstremt restriktivt fredningsforslag, som man ikke har været villig til at lade lodsejerne være en del af. Lodsejerne har fået lov til at ytre sig og er blevet inviteret til dialogmøder, men forslaget er som det er - og uden påvirkning fra lodsejere. Det er ikke præget af nogen dialog - måske ikke engang af Fredericia Kommune? Ærgerligt at DN ikke er villig til at benytte dette værktøj i et moderne samfund, men det tydeliggør måske, at foreningen er tillagt en magt, som den ikke forvalter på en anstændig måde?
    Under aller omstændigheder skal man se den skovhugst, der pt. pågår som en reaktion på, at man mister værdi af sin ejendomsret og ikke bliver imødekommet i ønsket om dialog. Men det sker ikke uden naturmæssige og forstlige hensyn. Sådan er ejerne af Treldeskovene ikke. Vi misbruger ikke vores magt som det måske gør sig gældende for andre parter i sagen.
    .

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Gamle træer

    Et samfund, der forbyder brugen af kunstgødning, syntetiske pesticider og gensplejsning til produktion af fødevarer og andre produkter det vælger at kalde økologiske, er et samfund, der hverken interesserer sig for økologi, naturens gamle træer eller sine efterkommere, og den fremtid det stiller dem i udsigt.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Uvidende hysteri fra Engelbreth Larsen

    Skove i Danmark må ikke nedlægges, så hvad i alverden er det for et hysteri over at gavntræ udtages til nyttige formål, på nøjagtigt samme måde som det er gjort siden Arild`s tid ?

    Det forsvinder jo hverken skoven eller dens mange planter og dyr jo af.

    Dertil kommer, at vi fortsat har et skovrejsningsprogram der gør, at der til stadighed bliver mere og mere skov i Danmark, så nu må hysteriet tage en ende.

    Det er snart sådan, at hver gang Naturfredningsforeningen hører en motorsav producere tømmer til huse og møbler, starter de en pressehetz.

    Vi har sågar set eksempler på, at DN har fået fredet enkelte træer midt i en by, hvorefter de ikke forstår at træet alligevel ældes og dør, forhåbentligt uden først at være væltet og slået nogle ihjel.

    Nu må det være nok. Træer og skove er OGSÅ til produktion af tømmer, og Dansk Naturfrednings-medlemmerne vil jo heller ikke bo i huse med plasticgulve og sidde i plasticstole.

  • Anmeld

    Torben Larsen · Fredericiaborger

    Treldeskovene

    Forstår godt den skovejer, der har fældet træet på billedet allerøverst,- træet ville sandsynligvis være faldet i Lillebælt om kort tid pga. de jævnlige udskridninger. Rettidig omhu.
    De gode skovejere har jo faktisk - måske uden at tænke over det - netop udøvet rettidig omhu mht. biodiversiteten, når der som nævnt af Karsten Thomsen selv findes både køllekantareller, snyltefluer og andet "kravl" i området. Det bedste ville måske være, at lade skoven blive drevet videre som hidtil - uden indblanding udefra. Man kan godt få den tanke, at Fredericia kommune i denne sag har ladet sig "akademisk besnakke" af DN og i mindre grad lyttet til skovejerne og andre med jord under neglene!

  • Anmeld

    mikael nielsen

    fæld lortet

    ligegyldig hvad vil den politiske linie altid gå skovforvalterens ærinde, og hvis ikke så fælder vi da bare lortet alligevel eller river den gravhøj ned. giv slip på den latterlige skueproces med nationalparker og lignende.

Røde partier kræver svar fra Ellemann om vandløb

Røde partier kræver svar fra Ellemann om vandløb

VANDLØB: Oppositionen vil have svar fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen, der ikke har fulgt indstillinger fra vandråd om at lade vandløb forblive i vandplanerne. ”Det er stærkt kritisabelt,” mener S.