Engelbreth Larsen: Statens økolandbrug skal ikke stå i vejen for vildere natur

KOMMENTAR: Regeringen kritiseres for at ville omlægge Livøs statslandbrug til natur. Men kritikken er forfejlet, for al omlægning fra landbrug til natur er et skridt i den rigtige retning, også selvom landbruget er økologisk, skriver Rune Engelbreth Larsen.

Regeringen har spillet ud med en ret uambitiøs naturpakke, men om ikke andet er der lidt gode signaler iblandt, hvoraf ét imidlertid har fået en både urimelig og uventet kritisk medfart: Omlægning af statsligt landbrug til vildere natur, blandt andet på limfjordsøen Livø.

Ikke blot en borgmester, enkelte folketingspolitikere og lobbyister har været ude med kritik, men overraskende nok har en skovrider også protesteret imod, at landet får lidt mere natur på bekostning af en smule landbrug.

Når det imidlertid er et både vigtigt og godt signal at opgive statslandbrug til fordel for mere natur, skyldes det, at naturen aldrig nogen sinde har haft det ringere end i dag. Vi oplever en biodiversitetskrise uden sammenligning i over 65 millioner år, fordi én art – mennesket – lægger beslag på stadig større dele af planeten, der er hjem for hele 10 millioner forskellige arter.

Forskere karakteriserer biodiversitetskrisen så dystert som en MASSEUDDØEN, fordi utallige arter nu uddør med rystende hastighed. Skal vi bremse denne globale naturkrise, er der bred faglig enighed om, at én ting er vigtigere end alt andet: Naturen skal have mere plads til at udfolde sig SOM natur.

Derfor må vi nogle steder begrænse menneskets snævre egeninteresser lidt og give lidt mere plads til de andre arter. Og det er faktisk lige dét, som regeringens forslag er et udtryk for – om end i meget beskeden form – idet seks statsdrevne økologiske landbrug bliver omlagt til natur.

Derfor kan det undre, at der også er murren i dele af SF over, at regeringens udspil "går ud over" økologisk landbrug.

SF er nemlig blandt de partier, der i de seneste år har spillet ud med imponerende og ambitiøse naturpolitiske planer; for eksempel vil folkesocialisterne op på 17% natur i Danmark. Dét er et vingefang, der vil noget, men det er imidlertid ganske umuligt at komme i nærheden af at indfri målet, hvis ikke vi også er parate til at opgive både statsligt landbrug og skovbrug som et afgørende skridt på vejen.

Hvis det derfor giver knubs at tage det mest beskedne skridt på vejen ved at sige farvel til seks statslandbrug, hvordan skal vi så komme videre, når vi skal til at opgive meget, meget større dele af for eksempel offentlig tømmerproduktion?

Det er selvfølgelig forståeligt, at Karsten Kjærgaard, der i dag driver statens økologiske landbrug på Livø, er skuffet. Men enten begynder vi at lade produktion vige lidt for natur og biodiversitet, eller også får vi aldrig taget fat på at bremse og standse biodiversitetskrisen.

Selvfølgelig kan Danmark slet, slet ikke gøre det alene, og selvfølgelig kan regeringens forslag slet, slet ikke bremse biodiversitetskrisen i Danmark – men selv om dette tiltag i naturpakken er alt for beskedent, betyder det ikke, at det er forkert.

Det er til gengæld forkert, når Karsten Kjærgaard som forsvar for at bevare statens landbrugsproduktion på øen udtaler: "Jeg synes i al beskedenhed, at Livø er et godt eksempel på, at det kan lade sig gøre at drive bæredygtigt agerbrug og frembringe fødevarer i samspil med naturen og miljøet." (Fagmediet Økologisk, 20.4.2019).

Dertil må man bare svare nej.

Der er intet landbrug, der er "i samspil med naturen" – det er altid et modspil. Altid. Og det gælder, hvad enten vi taler om konventionelt landbrug eller om økologisk landbrug.

Ethvert landbrug går ud på at minimere biodiversiteten – også økologisk landbrug, selv om det minimerer biodiversiteten en smule mindre end konventionelt landbrug. For alt landbrug handler trods alt om at fremelske nogle ganske få afgrøder på bekostning af tusinder af andre arter – og det er at lægge markante hindringer i vejen for natur og biodiversitet.

Det er der heller ikke noget som helst forkert i, for vi SKAL jo have noget at spise – men at kalde det et "samspil med naturen" er meget misvisende.

Det er fint, at naturen får 1, 2 eller 5 procent mere albuerum på nogle af vores produktionsarealer – men det flytter bare ikke noget nævneværdigt i forhold til biodiversitetskrisen. Det gør det kun, hvis naturen også får sine helt egne arealer, og det betyder, at vi skal ofre nogle produktionsarealer, så vi også får flere og større naturarealer, der blandt andet er 100 procent fri for tømmerproduktion og landbrugsproduktion.

Det er med andre ord ikke økologiens fortrin, at det er en smule mere skånsomt over for naturen end konventionelt landbrug, for det er på marginalerne, at vi ser forskelle i den henseende. Det er økologiens fortrin, at det er en produktionsform, der sikrer bedre dyrevelfærd og giftfri fødevarer, hvilket absolut er værd at stræbe efter – men det kan vi altså også gøre på arealer, der ikke samtidig har så højt et naturpotentiale som for eksempel Livø.

Derfor tror og håber jeg selvfølgelig, at Karsten Kjærgaards erfaringer vil blive efterspurgt andre steder, hvor de kan gøre stor gavn, mens Livø bliver en virkelig fantastisk naturperle uden landbrug.

Jeg tror og håber også, at SF lander på, at et fornuftigt farvel til de seks statslandbrug er et lille, men godt signal i den rigtige retning.

Så meget desto mere er det opsigtsvækkende, at Bendt Egede Andersen, der er skovrider i Naturstyrelsen Himmerland, går offentligt ud for at bevare landbrug på bekostning af natur og dermed går i rette med sin chef, miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.

I pressen undsiger han planerne om at udvide naturværdierne på Livø: "For at være helt ærlig, så er jeg alvorlig bekymret for, at det bliver en endnu større udfordring at trække gæster til øen for at opleve det helt unikke kulturmiljø, som Livø har at byde på, hvis ikke øens økologiske landbrug er en del af oplevelsen (…). En nedgang i besøgstallet vil jo kunne fjerne grundlaget for feriecentrets eksistens.« (Nordjyske Stiftstidende, 30.4.2019).

Den argumentation er ikke holdbar. Der er utvivlsomt betydeligt flere turister, der vil besøge Livø, hvis de får mulighed for at se vildere og mere varieret natur, end hvis "attraktionen" for eksempel er de nuværende glutenfri afgrøder.

Hvis naturudviklingen gribes rigtig an, får både naturen og turismen på Livø stor gavn – for dét behøver heldigvis ikke være modstridende interesser.

Med at gribe det "rigtigt an" mener jeg, at man både øger og promoverer de store naturværdier i form af vildere natur, for eksempel med fritgående vildheste. Det er ikke alene godt for naturen, men kan også blive et virkelig vigtigt trækplaster for natur-turister. Tænk på, at turismen årligt omsætter for over 100 milliarder kroner i Danmark, og at halvdelen heraf kommer fra kyst- og naturturisme.

Og muligheden for vildere natur på Livø er jo ikke i uoverensstemelse med udmeldingen i den fælles pressemeddelelse fra partierne bag aftalen, hvor eksempelvis Liberal Alliances miljøordfører Carsten Bach udtaler: "Det er vigtigt, at vi gør en indsats for at forbedre naturtilstanden, og jeg mener, at staten skal gå forrest. Derfor har vi besluttet at omlægge store dele af Naturstyrelsens arealer med landbrugsdrift til natur. Nu skal der fokuseres på målrettet pleje primært med store græssere." (Miljø- og Fødevareministeriet).

I stedet for at kritisere et skridt i den rigtige retning, er det manglen på større ambitioner, der bør kritiseres her.

Som borgere i Danmark er vi trods alt fælles om at eje natur på de omtrent 7 procent af landarealet, som staten og kommunerne råder over i dag. Derfor kan og bør det offentlige gå meget hurtigere frem og få mere og vildere natur på naturens præmisser.

For enten lader vi fortsat arter uddø, og naturen forarmes med et skuldertræk, eller også erkender vi, at vi skal have danske naturarealer, hvor naturen får førsteret. Det betyder, at produktionsinteresser må vige pladsen disse steder.

Og husk på: Økologisk landbrug kan man dyrke MASSEVIS af steder i Danmark, hvorimod det kun er få steder, hvor der er stort potentiale for at UDvide naturarealer med høje naturværdier. Ét af de steder er Livø.

-----

Rune Engelbreth Larsen er forfatter, foredragsholder og fotograf med fokus på den danske natur. Han er medlem af Etisk Råd og hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening. Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Engelbreth Larsen: Træplantning i klimaets navn forværrer naturkrisen Engelbreth Larsen: Træplantning i klimaets navn forværrer naturkrisen
  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Økologi minimerer biodiversiteten

    Rune Engelbreth: "Ethvert landbrug går ud på at minimere biodiversiteten – også økologisk landbrug, selv om det minimerer biodiversiteten en smule mindre end konventionelt landbrug".
    Det er korrekt. Men der mangler en tilføjelse om, at øko-landbrug minimerer biodiversiteten på et større areal, fordi den samme produktion beslaglægger et større areal pga. mindre udbytter.

  • Anmeld

    Morten DD Hansen · Chefkratlusker

    Livøs naturpotentiale er uomtvisteligt

    Øer er nemme at have med at gøre ift. natur. De behøver ikke hegn, de ligger langt fra de negative påvirkninger, som omgivelserne ellers udøver, og der er få konflikter. Eksempler er Æbelø, Romsø, Saltholm og såmænd også Anholt.

    Livø er statsejet. I et land, der desperat skriger på plads til natur, bør staten naturligvis gå forrest og opgive den primærproduktion, som akkurat lige så godt kan varetages af private. Statens opgave er at levere fællesskabsydelser, som man ikke umiddelbart kan forvente eller forlange af markedet, herunder ikke mindst natur! Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvordan det nogensinde kan blive statsejede arealers skæbne at levere uld til (jeg ved intet om uld...), spelt til Irma eller kød til Meny.

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniær

    Fotosyntesebaseret produktion - og disrespekten over for alle, der har ydet en indsats for at begrænse denne og dens forventede ødelæggende konsekvenser for biodiversiteten.

    Det synes som om, at økologer nu om dage fuldstændigt har glemt, at bekæmpelse af ukrudt og skadedyr primært er en gestus det økologisk bevidste samfund viser naturens vilde planter og dyr samtidig med, at det bestræber sig på at producere hverken mere eller mindre end nødvendigt for at alle kan opleve at besidde et tilstrækkeligt overskud til at betragte naturen som en uudtømmelig kilde til underen og dyb fascination frem for at se denne som en trussel mod ens egen eller ens families eksistens.

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Økologi, pesticider - og disrespekten over for alle, der har ydet en indsats for en mindre natur- og sundhedsødelæggende økologisk produktion.

    Et samfund, der forbyder brugen af kunstgødning, pesticider og GMO til produktion af fødevarer og andre produkter det vælger at kalde økologiske, er et samfund, der hverken interesserer sig for økologi, biodiversitet eller sine efterkommere og den fremtid det stiller dem i udsigt.