Enhedslisten forsvarer deltagelse i aftale: ”Landbrugspolitikken skal ikke efterlades på Vermunds og Ellemanns hænder”

Mikrofonerne var sat op, kameralinserne indstillet, og pressen stod klar, da der et par minutter over ni mandag aften lød en tiltagende summen fra de tilstødende gange i Finansministeriet.

”Der er mange, der skal med, så I må lige have lidt tålmodighed,” lød det få sekunder senere fra finansminister Nicolai Wammen (S), da han trådte frem i rampelyset efterfulgt af næsten samtlige af Folketingets partier - klar til at præsentere en længe ventet aftale om den grønne omstilling af landbruget.

For at være helt ærlig leverer den her aftale slet ikke det, som den bør på nuværende tidspunkt.

Mai Villadsen (EL)
Politisk ordfører

Tydeligt lettede og glade dukkede partilederne op én efter én og stillede sig i en stor gruppe bag ved finansministeren og fødevareminister Rasmus Prehn (S).

Og så stod de der så – alle med store smil op til begge ører. På nær én.

Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, havde i stedet lagt ansigtet i mere alvorlige folder. Med en bekymret rynke i panden kiggede hun i stedet skiftevis op i loftet og ned i gulvet. Smilte kun svagt og lettere forceret, da sidemanden Pia Olsen Dyhr (SF) ville tage en gruppeselfie, og var noget nær umulig at få øjenkontakt med.

Da først finansministeren, fødevareministeren, Venstres Jakob Ellemann-Jensen, DF’s Kristian Thulesen Dahl, SF’s Pia Olsen Dyhr og Radikales Sofie Carsten Nielsen havde storrost aftalen, trådte Villadsen så frem og lagde på ingen måde skjul på sin utilfredshed.

”Jeg er nødt til at sige, at vi står i en klimanødsituation og så alvorligt et sted i klimakrisen, at selv store skridt kan være for små. Og stod det alene til Enhedslisten, var den her aftale gået meget længere,” lød det fra den politiske ordfører.

Mai Villadsens reaktion er svær at læse som andet end resultatet på det intensive tovtrækkeri, der har fået forhandlingerne om landbruget til at trække så massivt ud.

Regeringen har til syvende og sidst prioriteret at lande en bred aftale med især Venstre og Konservative, og det betyder, at Enhedslisten står tilbage uden at have rykket regeringen i deres retning på de områder, der var mest uenighed om.

Alligevel er Enhedslisten med i aftalen.

Altinget fangede efter præsentationen partiets politiske ordfører til et uddybende interview om, hvordan Enhedslisten kan være med og stå inden for aftalens mest centrale indsatser.

Genbesøg er nøglen

Mai Villadsen lægger ikke skjul på, at det især er det såkaldte "genbesøg" af aftalen om et par år, der er afgørende for, at Enhedslisten i sidste ende har valgt at skrive under på aftaleteksten.

”Vores deltagelse handler ekstremt meget om genbesøget, der kommer til at have afgørende betydning for både klima- og kvælstofindsats. For at være helt ærlig leverer den her aftale slet ikke det, som den bør på nuværende tidspunkt,” siger hun og fortsætter:

”Ved genbesøget skal vi sidde med ved bordet og ikke efterlade landbrugspolitikken på Vermunds og Ellemanns hænder.”

Jeg lader ikke som om. Jeg siger det, som det er: Det her er utilstrækkeligt.

Mai Villadsen (EL)
Politisk ordfører

Med den nye landbrugsaftale lægges der helt præcist op til, at partierne bag aftaleteksten skal mødes igen i 2023/2024 for at følge op på den indsats, som nu igangsættes.

På klimaområdet findes de fleste reduktioner i et såkaldt ”udviklingsspor”, der grundlæggende baserer sig på at investere i teknologiske løsninger, der frem mod 2030 vil kunne nedbringe landbrugets udledninger.

Det er blandt andet de udviklingsinitiativer, som partierne skal følge op på i "genbesøget" i 2023, ligesom at også den omdiskuterede kvælstofindsats skal revurderes om to-tre år.

I har flere gange kritiseret regeringen for at skubbe beslutningerne foran sig i stedet for at handle med det samme – ved at være med i den her aftale og fremhæve et genbesøg, gør I vel det samme?  

”En af de store farer for klimapolitikken er ikke længere klimafornægtende politikere, men politikere, der lader som om, at deres politik er grøn, når den i virkeligheden er utilstrækkelig. Jeg lader ikke som om. Jeg siger det, som det er: Det her er utilstrækkeligt, og derfor er vi også klar til at stramme på målene så meget, som vi overhovedet kan.”

I ender med at være med i en stor klimaftale sammen med Nye Borgerlige og Pernille Vermund, som du før har fastslået er den i Folketinget, du er mest uenig med. Hvordan kan Enhedslisten alene rent symbolsk være med til det?

”Spørgsmålet er faktisk snarere, hvordan Pernille Vermund kan være med. Der er – endelig – et bindende klimamål for landbruget, der anvises en vej for en CO2-afgift for landbruget, og vi har skrevet under på at sikre store kvælstofreduktioner for at leve op til vandrammedirektivet. Jeg tror, at flere af de blå partier er med, fordi de er bange for, at Enhedslisten får lov at sidde alene i forhandlingslokalet, og det er jeg ret stolt af,” siger Mai Villadsen.

Frivillighed på vandmiljø

En af de helt store knaster – hvis ikke den største – i de mange måneder lange landbrugsforhandlinger har været spørgsmålet om reguleringen af landbrugets kvælstofudledninger.

Aftalen ender med at basere kvælstofindsatsen på frivillighed – dog med en garanti for, at den mere strenge, målrettede regulering træder i kraft, hvis ikke behovet kan løses af den frivillige vej.

Enhedslisten har under forhandlingerne kritiseret regeringens udspil til en kvælstofregulering for at være for uambitiøs, og Mai Villadsen er derfor også langt fra tilfreds med, at udspillets indhold fastholdes og tilmed gøres frivillig med den nye aftale.

Men hun hæfter sig ved, at aftalen ”efter årtier med svigt på vandmiljøområdet” trods alt sikrer en efterlevelse af vandrammedirektivet.

"Fundamentet for indsatsen - og grunden til at vi kan skrive under på den - er, at hvis ikke frivilligheden og de kollektive virkemidler lykkes, så falder hammeren for landbruget, og så skal vi regulere via målrettet regulering. Det var det, som vi sloges om til det sidste med højrefløjen, som ønskede, at det udelukkende skulle være af frivillighedens vej, og det holder simpelthen ikke.”

Er du slet ikke nervøs for, hvorvidt EU-Kommissionen kommer til at acceptere det her som en troværdig vej til at nå vandrammedirektivet?

"Vi har forsøgt at stramme så meget på skruerne som overhovedet muligt, og det har været en hård kamp, fordi der har været nogle partier, som havde tænkt sig at fortsætte af den blinde, frivillige vej, og derfor er jeg rigtig glad for, at der kommer målrettet regulering, såfremt det ikke lykkedes,” siger Mai Villadsen.

Lavbundsindsats skal speedes op

Det er ikke kun på kvælstofindsatsen, at Enhedslisten i sidste ende er blevet nødt til at give sig.

Også på udtagning af klimabelastende lavbundsjorder er partiet i bund og grund endte med at skrive under på regeringens udspil om at udtage 88.500 hektar jorde i 2030.

For at være helt ærlig har det været dybt uambitiøst, hvad der har ligget fra regeringen.

Mai Villadsen (EL)
Politisk ordfører

Det er Enhedslisten dog retfærdigvis ikke alene om.

Også SF, Radikale og alle de blå partier har ønsket at udtage flere jorde, og sammen har de derfor også forpligtet regeringen på at sætte en "ambition" om at udtage i alt 100.000 hektar lavbundsjorder.

Årsagen til regeringens konservative udspil er, at jorderne har vist sig sværere at udtage end forventet, og i aftalen er der derfor nedsat en række initiativer, der skal bane vejen for de sidste 12.000 hektar og speede den igangværende proces yderligere op.

”Der er fremrykket nogle midler til begyndelsen af perioden, sådan at man måske kan få tage nogle endnu større arealer ud tidligere. Det kan betyde noget for muligheden for tidligere reduktioner og dermed for at nå 2025-målet,” siger Mai Villadsen, der dog heller ikke her lægger skjul på, at Enhedslisten også på dette område havde håbet på mere.

”For at være helt ærlig har det været dybt uambitiøst, hvad der har ligget fra regeringen. Vi har jo faktisk stået et bredt flertal og kritiseret den baggrund, som regeringen har forhandlet ud fra. Med aftalen nedsætter vi nu både en ekspertgruppe, en task force og en følgegruppe, som gerne skal sørge for, at det her kommer til at virke.”

Sagtens leve med flere penge

Pengene til de føromtalte lavbundsindsatser ender med at komme fra staten og blev især forhandlet ind i aftalen af de blå partier.

De godt tre milliarder kroner finansieres af en opjustering af anlægsrammen og tages derfor ikke fra det økonomiske råderum – derfor har Mai Villadsen heller ikke noget problem med de flere midler.

”Så længe, at de tre milliarder er engangsydelser, der bruges på gode, grønne initiativer kan vi sagtens skrive under på det. Det betyder bare, at der er kommet flere frie grønne midler i landbrugsstøtten, som vi i stedet har valgt at bruge på økologien, der nu får en milliard ekstra,” siger hun.

Ser bort fra animalsk produktion

Mens landbruget og dansk erhvervsliv tager godt imod den brede aftale for landbruget, er reaktionen en helt anden blandt de grønneste organisationer og klimabevægelser.

Vi foreslog at gøre noget ved animalske produktion, men det var der mildest tal ikke opbakning til.

Mai Villadsen (EL)
Politisk ordfører

Både Greenpeace og Den Grønne Studenterbevægelse kritiserer i hårde vendinger aftalen for slet ikke at tage fat om den største årsag til landbrugets høje drivhusgasudledninger: den animalske produktion.

Også Enhedslisten har haft et ønske om at skære i produktionen af dyr og ikke mindst foder til dyr, der optager langt størstedelen af landbrugsarealerne i Danmark.

Når det alligevel ikke er lykkedes, skyldes det manglende politisk vilje, fortæller Mai Villadsen.

Hun fremhæver, at aftalen indeholder tilskud til landmænd, der omlægger fra kvæg til planter, en vej til en CO2-afgift for landbruget og en stor satsning på plantebaserede fødevarer.

”Men det er klart, at det slet ikke er nok, og hvis man ønskede flere reelle reduktioner nu, så var det den vej, vi skulle gå. Vi foreslog at gøre noget ved den animalske produktion, men det var der mildest talt ikke opbakning til,” siger den politiske ordfører.

Få overblik over aftalen her.