Debat

Er det rimeligt at slå på planloven?

DEBAT: Planloven er i sin nuværende form utidssvarende og bør revideres, så de ubenyttede arealer i kommunerne kan anvendes. Det skriver Karin Klitgaard, Miljøpolitisk chef i DI.

Der er mange uudnyttede grunde rundt om i kommunerne, der ikke bliver realiseret under de nuværende forhold. Det skriver Karin Klitgaard, Miljøpolitisk chef, DI. 
Der er mange uudnyttede grunde rundt om i kommunerne, der ikke bliver realiseret under de nuværende forhold. Det skriver Karin Klitgaard, Miljøpolitisk chef, DI. 
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Karin Klitgaard
Miljøpolitisk chef, DI

Fakta
Bland dig i debatten!
Send dit indlæg til: [email protected]

Planloven er til debat.

Planlovens formål er at afveje samfundets forskellige ønsker til anvendelse af arealer, at sørge for, at der er udviklingsmuligheder for de mange ønsker, og at de forskellige ønsker ikke stiller sig i vejen for hinanden. Planloven har i sit formål og sin arbejdsmetode rødder i lovgivningen om fysisk planlægning tilbage fra slutningen af 1960'erne.

Loven indeholder værktøjer til at adskille arealanvendelser samt en hierarkisk fremadrettet planopbygning fra landsplaner til lokalplaner. 
Planloven har gennem lang tid bidraget til at forebygge miljøproblemer, netop ved at adskille arealanvendelser, som ikke er et godt match, eksempelvis boliger og støjende erhvervsaktiviteter. Der findes efterhånden mange eksempler på, at der opstår problemer, når adskillelsen ikke opretholdes.

Adskillelsen af aktiviteter beskytter borgere mod miljøbelastninger som støj, lugt og støv fra virksomheder. Og det beskytter virksomheder, så de kan producere uden at genere naboer. Der er derfor behov for at opretholde planlovens instrumenter til at fastholde adskillelsen af arealanvendelserne. Dette sikrer et grundlag for en samfundsmæssig udnyttelse af de investeringer, der foretages i bygninger, udstyr, infrastruktur med videre.

Planloven er fra en svunden tid
Men planloven er skabt i en tid, hvor byerne, erhvervsarealerne og andre arealer var under udvikling. Nu er der i højere grad tale om at tilpasse arealerne - og tilpasse anvendelsen af arealerne til nutidens behov. Derfor opstår der ønsker, som kan være et dilemma. Det kan for eksempel være at bygge boliger med havudsigt tæt på en erhvervshavn med transport eller produktion. 

Der er behov for at se på, hvordan kommunerne kan genskabe en dynamisk planlægning. Der er i kommuneplanerne udlagt mange uudnyttede arealer til erhverv og sommerhuse, som ikke umiddelbart bliver realiseret under de nuværende vilkår.

Men planloven er skabt i en tid, hvor byerne, erhvervsarealerne og andre arealer var under udvikling. Nu er der i højere grad tale om at tilpasse arealerne og tilpasse anvendelsen af arealerne til nutidens behov.

Karin Klitgaard
Miljøpolitisk chef, DI

Her er vores forslag til, hvad der kan gøres inden for loven:

  1. Hvis de uudnyttede arealer ligger uhensigtsmæssigt, kan kommunerne ændre reservationerne og etablere områderne, hvor det giver bedre mening.
  2. Udbyg en tæt dialog med erhvervslivet i kommunen, og herunder også turismeerhvervet. På den måde kan erhvervslivets behov afdækkes, og kommunen får god viden, om hvilke behov kommuneplanen skal håndtere. 
  3. Etablér en velunderbygget udviklingsstrategi, og gerne i samarbejde med nabokommuner. Det vil være et godt grundlag for planlægning og dialog med statslige myndigheder om tilpasninger af planer til nutiden og fremtiden.

Der er også brug for, at klagenævnspraksis kommer på omgangshøjde med nutiden, så infrastruktur, som understøtter faciliteter i det 21. århundrede, kan etableres, uden at det specifikt fremgår af lokalplaner fra før, der var noget der hed mobiltelefoner.

Der er nok ikke grund til at slå benene væk under planloven, men et par kærlige klap i den rigtige retning kunne være nyttige.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00