Esben Lunde: Beskyttelsen af vandmiljøet står over for et retningsskifte

Der er konstateret ”væsentlige svagheder” i grundlaget for de danske vandplaner. Og derfor var det helt rigtigt, at udenlandske forskere nu har gransket de danske kvælstofmodeller.

Det er meldingen fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

”Det giver anledning til et retningsskifte, så vi får bredt vores syn ud på, hvad der er årsag og virkning i de enkelte vandområder. For mig er det vigtigt, at ingen landmænd bliver stillet over for reduktionskrav, som ikke er fuldt ud velbegrundede rent fagligt,” siger Esben Lunde Larsen i en pressemeddelelse.

Fredag er den længe ventede og flittigt diskuterede internationale evaluering af de danske kvælstofmodeller blevet formelt offentliggjort. Evalueringen blev besluttet med Landbrugspakken, hvor partierne i blå blok afsatte fire millioner kroner til at gennemføre projektet. Ekspertgruppen blev nedsat på grund af gentagende kritik fra landbruget af det faglige grundlag bag vandplanerne.

Konklusionerne får selvsagt stor betydning for forberedelsen af de næste vandområdeplaner, der skal vedtages ved udgangen af 2021.

Esben Lunde Larsen (V)
Miljø- og fødevareminister

I de seneste uger har rapporten via aktindsigt været offentliggjort i flere medier. Men det er første gang, Esben Lunde Larsen udtaler sig om konklusionerne.

Konklusioner får ”stor betydning”
Resultaterne skal indgå i arbejdet med tredje generation af vandplanerne, som skal virke fra 2021, lyder det fra ministeren:

”Konklusionerne får selvsagt stor betydning for forberedelsen af de næste vandområdeplaner, der skal vedtages ved udgangen af 2021,” siger Esben Lunde Larsen i pressemeddelelsen.

Ud over ønsket om mere fokus på de enkelte vandområders særlige forhold, så lægger ministeren også op til øget forskning i reduktion af fosfor og sæsonbaseret regulering af kvælstof.

Esben Lunde Larsen peger dog også på, at man allerede har sat en masse ting i gang inden ekspertudvalgets anbefalinger. Ministeriet er for længst i gang med at videreudvikle det faglige grundlag for den næste generation af vandplanerne, og så er man på flere områder allerede i gang med nye forskningsprojekter, der tager fat om de emner, som eksperterne har fokus på.

Stor debat
Landbruget har i de seneste uger – i lighed med ministeren – mest hæftet sig ved de svagheder, som det internationale panel påpeger. Nemlig, at man ikke er præcis nok, når der sættes reduktionskrav i specifikke vandområder. Det sker ifølge forskerne med en ”unødvendig” grovmasket metodisk tilgang.

På den anden siden har DN og Aarhus Universitet – som har udarbejdet de danske modeller – hæftet sig ved de meget rosende ord, som fremgår af rapportens hovedkonklusion. Her lyder det blandt andet, at Danmark har ”fremragende” databaser, modeller og videnskabelig ekspertise som basis for at leve op til EU’s vandrammedirektiv. Og at de danske krav til kvælstofreduktion generelt er ”baseret på solid videnskabelig dokumentation”. Forskerne vurderer også, at kvælstof er en udfordring for det danske vandmiljø, og at der måske er brug for skrappere krav for at nå målet om god økologisk tilstand, end hvad der i dag er besluttet politisk.

L&F: Nu skal der handles
Landbrug & Fødevarer er helt oppe på den store retoriske klinge. Her lyder det, at der er tale om ”omfattende kritik af fagligheden” i vandplanerne. Og at grundlaget for kvælstofreduktionerne skal laves helt om.

”Nu skal der så handles på den entydige kritik, som rapporten indeholder. Landmændene har meget længe levet med en stor usikkerhed om fremtiden. Derfor har vi brug for, at politikerne hurtigt får sat arbejdet med et etablere et nyt og stærkt fagligt grundlag i gang, så vi kan få en fair regulering af landbruget og undgå at bruge unødvendige samfundsressourcer,” siger viceformand Lars Hvidtfeldt i en pressemeddelelse.

DN håber på ro, men frygter syltekrukke
Danmarks Naturfredningsforening glæder sig omvendt over, at behovet for kvælstofreduktion nu er slået endegyldigt fast. Præsident Ella Maria Bisschop-Larsen håber, at der nu er sat en stopper for diskussionen om, hvorvidt der overhovedet skal ske en indsats.

Hun erklærer sig dog også enig i, at der er behov for forbedringer på vandområdeniveau, men advarer samtidig imod, at det bliver brugt til at forhale miljøforbedringer.

”Vores tilgang er bare, at de få anmærkninger ikke bruges som alibi for yderligere at sylte de indsatser, der skal til. Nu har vi alle fået den ønskede vished om, at grundlaget for at regulere er i orden. Nu gælder det om at skabe ro om fremtidens miljøbeskyttelse og landbrugsdrift, siger Ella Maria Bisschop-Larsen i en pressemeddelelse.