Esbjerg: Klimatilpasning kræver større kommunalt råderum

Af John Snedker (S)
Formand for Plan & Miljøudvalget, Esbjerg Kommune

Vand i helt enorme mængder. Så kort kan problemet beskrives. Løsningerne er derimod mere komplekse.

Mellem jul og nytår stod store dele af Gredstedbro under vand. Det var katastrofalt for de af byens 1.000 indbyggere, som er naboer til Kongeåen. Gredstedbro er ”sidste stop”, inden åen løber ud i Vadehavet, og byens placering gør den ekstra sårbar i forhold til vandmasserne.

Kommuner mangler råderum
Vi kan ikke forhindre lignende scenarier, men vi vil gerne håndtere dem bedre! Lige nu er den primære indsats at afhjælpe i situationen, men vi burde tænke langt mere forebyggende.
Her mangler vi dog klart råderum for at kunne iværksætte holdbare klimatilpasningsløsninger.

Med Esbjerg Kommunes Klimatilpasningsplan undgår vi fremover at bygge steder med risiko for oversvømmelser. Men den fremtidssikring kan beboerne i Gredstedbro ikke bruge til så meget. Her kommer Esbjerg – som andre kommuner – til kort, fordi vi ikke har det ønskede retlige råderum samt de fornødne værktøjer. Helt basalt mangler vi eksempelvis et retvisende grundvandskort udarbejdet af staten. I Esbjerg Kommune har vi selv fået udarbejdet vores eget materiale, men det grundvandskort, som staten stiller til rådighed, burde være så godt, at kommunerne kunne anvende det direkte!

Brug for samarbejde 
Problemet er tværkommunalt. Derfor bør vi også kunne tænke og arbejde med i tværkommunale løsninger! I dag kan andre kommuner langs Kongeåen ikke gå ind med afhjælpende foranstaltninger, hvis formålet alene er at hjælpe borgerne i Gredstedbro. På samme måde kan Esbjerg Kommune heller ikke betale for løsninger, som er placeret i en anden kommune.

Der skal styr på økonomien, lovgivningen skal ses efter i sømmene, så kommunerne får mere handlefrihed og et formaliseret samarbejde skal formelt på plads.

John Snedker (S)
Formand for Plan & Miljøudvalget, Esbjerg Kommune

At anskue problemerne så snævert stiller os dårligt i forhold til at takle de klimaudfordringer, som vi vil se flere og flere af. Vi har et godt samarbejde på frivillig basis, men en mulighed for at indgå i forpligtende samarbejder vil helt klart styrke indsatsmulighederne. På klimatilpasningsområdet giver det god mening at gå ind i forpligtende samarbejder, som vi for eksempel kender det fra vandplansområdet.

For at vende tilbage til Gredstedbro, så kan den enkelte borger iværksætte initiativer for at beskytte sit eget stykke jord. Det er helt på linje med lovgivningen, men sådanne løsninger får ikke vandet til at forsvinde. Tværtimod forværres problematikken for den nabo, som ikke har mulighed for at løse problemet på egen grund. Det er derfor kun i fællesskabet, at vi kan løse det her. Enkeltmandsløsninger løser altså ikke problemerne - alligevel er det konsekvensen af den nuværende lovgivning!

Det handler om at sammensætte en palette af redskaber for at kunne udvikle holdbare løsninger. I Esbjerg Kommune ser vi på muligheder for at aflede vandet hensigtsmæssigt, men også hvordan vandmængderne kan ”opbevares”. Her ville det være nyttigt at lave aftaler med lodsejere om at anvende deres arealer til kontrollerede oversvømmelser, mens andre områder holdes fri.

Styr på økonomien
For at etablere sådanne samarbejder mangler vi at kunne gå i dialog og give håndslag på, at der følger en pose penge med. Det kan vi ikke i dag, men det står højt på ønskesedlen i forhold til det kommunale råderum.

Og nu vi er ved pengene, så spiller økonomien selvfølgelig en rolle. Vi skal have kigget grundigt på finansieringsmodellerne. Tidligere blev udgifterne til for eksempel vedligehold af digerne fordelt mellem stat, amt og kommune. Den regning er nu havnet udelukkende hos kommunerne på trods af, at udgifterne kun er og vil blive øget. Det er ikke holdbart.

Til sidst vil jeg understrege, at løsningerne på denne front ikke ligger 10-15 år ude i fremtiden.  Det er nu, vi skal handle. Der skal styr på økonomien, lovgivningen skal ses efter i sømmene, så kommunerne får mere handlefrihed og et formaliseret samarbejde skal formelt på plads. Det er i mine øjne noget af vejen til de holdbare klimatilpasningsløsninger!