EU giver håb for naturen

På en lang række områder er EU til diskussion, men på naturområdet må vi i dag anerkende, at direktiverne har været en succeshistorie for fuglene og habitaterne.

Egon Østergaard
DOF

Af Egon Østergaard
Formand, DOF

Om en måneds tid er der valg til EU-parlamentet, der langt hen ad vejen har haft meget stor betydning for den europæiske natur i over tre årtier. Uden fælleseuropæiske retningslinjer havde fuglenes vilkår i Danmark været langt ringere, end de trods alt er i dag, her 35 år efter vedtagelsen af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet i 1979.

På en lang række områder er EU til diskussion, men på naturområdet må vi i dag anerkende, at direktiverne har været en succeshistorie for fuglene og habitaterne. Godt nok har implementeringen i dansk lovgivning til tider været fodslæbende, og DOF har utallige gange måttet presse på for at få EU’s love indarbejdet i danske love og ikke mindst omsat til praksis i for eksempel Tøndermarsken og på havet.

Beskyttelse af fugle 
Fuglebeskyttelsesdirektivet og Habitatdirektivet fra 1992 udgør tilsammen grundlaget for Natura 2000-områderne, der i dag er kerneområder for natur og biodiversitet. De udgør nu 9 procent af Danmarks landareal, hvilket placerer os lavest sammen med Storbritannien som lande, der har mindst natur udlagt. I den modsatte ende af skalaen ligger Bulgarien og Slovakiet med ca. 30 procent international vigtig natur udpeget og beskyttet.

Danmarks 113 Fuglebeskyttelsesområder er velkendte af de fleste fugleinteresserede, og for alle områder er der nu, takket være EU, vedtaget mål og iværksat konkrete handleplaner frem mod 2015 for de fuglearter, som områderne er udpeget for. Og nye planer frem mod 2021 er på vej. 

Det sikrer, at de midler, der er til rådighed, målrettes mod de vigtige arter, og i Habitatdirektivet mod de udpegede naturtyper. Nogle af midlerne til den indsats kommer fra EU ad forskelige kanaler. Af de såkaldte landdistriktsmidler har regeringen således i 2014-2015 modtaget 1,1 milliarder kroner til natur, miljø og klima, og af disse er der afsat godt 600 millioner kroner til Natura 2000-områder og afgræsning.

Hertil kommer den såkaldte LIFE-ordning, der er EU’s støtteprogram for natur og miljø, der gennem en årrække har været en vigtig finansieringskilde for store naturgenopretningsprojekter og projekter målrettet arter eller artsgrupper, som fx engfuglene. I 2013 havde EU afsat ca. 2 milliarder kroner til LIFE, og af disse var der ca. 36 millioner kroner til danske naturprojekter, som fx Lille Vildmose, Læsø og store hedeområder. Projekter, der også tilgodeser en række truede og sjældne fuglearter.

Biodiversitet 
EU spiller også en vigtig rolle, når FN’s mål om at stoppe tabet af biodiversitet inden 2020 skal omsættes til europæiske forhold. FN vedtog målene i 2010, og EU besluttede sine mål i 2012.

Nu venter vi på, at den danske regering snart følger op på EU’s mål og får vedtaget en strategi for biodiversiteten i Danmark. EU kræver nemlig, at medlemslandene har udarbejdet, vedtaget og påbegyndt implementering af en opdateret strategi og handlingsplan for biodiversitet inden 2015. Der er otte måneder til!

Men der er mange andre områder, fx landbrugsstøtteordninger, hvor EU kunne gøre det langt bedre for den europæiske og danske natur, så der er al mulig grund til at have opmærksomheden rettet mod, hvad der foregår i Bruxelles og Strasbourg.