Debat

Facebookgruppe: Lyt nu til eksperternes råd om oversvømmelser

DEBAT: Vinterens oversvømmelser har fået landbruget til at kræve, at vandløb bliver udvidet her og nu. Men kære politikere, lyt nu til eksperterne, og ikke bare dem, der råber højest, skriver Torben Meldgaard.

Landmænd kalder på udgravning af vandløb for at bekæmpe oversvømmede marker. Men den løsning er eksperterne ikke enige i, skriver Torben Meldgaard.
Landmænd kalder på udgravning af vandløb for at bekæmpe oversvømmede marker. Men den løsning er eksperterne ikke enige i, skriver Torben Meldgaard.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Torben Meldgaard
På vegne af administratorerne i facebookgruppen "Bevar de forhadte vandløb"

Bølgerne har gået højt, og modsætningerne har været markante i debatten, som er fulgt efter de store mængder nedbør og efterfølgende oversvømmelser.

På den ene side står landbruget, som rigtig nok er voldsomt plaget af de våde marker. De mener, at det er kommunernes skyld, at vandet ikke kan løbe af markerne, at det er dårlig vedligeholdelse af vandløbene, der er årsagen. Landbruget kræver derfor opgravning og udvidelse af vandløbene her og nu.

På den anden side står så forskerne: Geologerne og hydrologerne - dem der ved noget om, hvordan afstrømningerne rent faktisk virker.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Udgravning sender blot aben videre
Disse forskere siger samstemmende, at det ikke hjælper væsentligt med udgravning af vandløbene.

For det første vil vandet ikke kunne løbe af markerne alligevel, da jorden er vandmættet helt op til overfladen.

Yderligere forsøg på at lede mere vand ud i vandløbene vil kun forværre situationen.

Torben Meldgaard
På vegne af administratorerne i facebookgruppen "Bevar de forhadte vandløb"

For det andet vil en yderligere afdræning blot sende vandet videre nedstrøms til næste landmand, som således får mere vand på sine marker.

Til sidst vil vandet havne nederst i vandløbene, hvor husejere får oversvømmelser i huse og kældre. En endeløs skrue, der blot sender aben videre.

Med andre ord, så vil yderligere forsøg på at lede mere vand ud i vandløbene kun forværre situationen.

Penge ud ad vinduet
Årsagen er ganske simpel. Danmark er et fladt land, hvor de fleste vandløb med vandafledningsproblemer har et fald på under tre promille.

Et godt eksempel er Ryå, det største vandløb i Vendsyssel. Her har åen et fald på kun 0,85 meter på de nederste 20 kilometer.

Ryå er ligeledes et godt eksempel på, at netop opgravning af vandløbet med store maskiner ikke hjælper noget som helst.

Så sent som sidste efterår brugte de lokale kommuner mange hundrede tusinde kroner på en voldsom opgravning af vandløbet. Netop nu kan man se, at dette ikke har hjulpet noget som helst.

Der, hvor der tidligere var en å, er der nu nogle kæmpe store søer. Penge er altså smidt ud ad vinduet med en forarmet natur til følge. Præcis som vi tidligere har beskrevet i Altinget.

Lyt nu til eksperterne
Det er derfor påkrævet, at politikerne holder tungen lige i munden og ikke tager forhastede beslutninger.

Hvis man blot lytter til dem, der råber højest, løser man ikke problemerne, men bruger blot en masse skattekroner på at forarme naturen.

I stedet for burde man lytte til netop eksperterne på området, som faktisk har undersøgt forholdene. Deres anbefalinger er selvsagt mange, men især en ting er de enige om: Vandet skal holdes oppe i de våde enge.

Derfor bør landets politikere hurtigst muligt gå i gang med en seriøs jordfordeling, så de såkaldte lavbundsjorde, kan blive taget ud af traditionel drift og blive til "parkeringspladser" for vandet – nøjagtig som de var det engang.

Landbrug & Fødevarer har sammen med Danmarks Naturfredningsforening allerede anbefalet dette initiativ. Ikke blot vil det være en væsentlig klimasikring, men tilligemed vil man her kunne reducere landbrugets udledning af kvælstof og CO2.

En tillægsgevinst er også mere natur, så kære politikere: Det er ikke nu, I skal tage populistiske og forhastede beslutninger, men brug skatteborgernes penge fornuftigt på noget, der virker.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00