Seges: Faglige fejlslutninger fra Jens Borum kalder på svar

Af Leif Knudsen og Kristoffer Piil
Chefkonsulent og konsulent, Seges

Lektor Jens Borum, Københavns Universitet, har på Altinget 9. februar kommenteret Seges’ svar på Borums oprindelige indlæg. Jens Borum forholder sig til Seges’ faglige kritik og skriver derudover, at Seges ikke mener, at han bør deltage i debatten, fordi emnet ligger uden for hans forskningsområde.

Væsentlig fejlslutning
Når vi på Seges reagerede på Jens Borums artikel, var det, fordi den indeholdt en væsentlig fejlslutning. Med udgangspunkt i, at tal fra Aarhus Universitet viser, at udvaskningen af kvælstof udgør 31 procent af gødningstilførslen, og at udvaskningsandel stiger med stigende gødningstilførsel, konkluderede Jens Borum: ”Hvis tabet på 31 procent ved den gamle norm for gødskning er korrekt, kan udvaskningen af en øget tilførsel umuligt blive lavere end de 31 procent. Andelen skal være større.”

Jens Borum glemmer mindst to forhold. Det er kun en del af de 31 procent – cirka 20 procentenheder – der reelt skyldes tilførsel af gødning. Resten er den udvaskning, der vil være, hvis vi ikke tilførte gødning til jorden. Det andet forhold er, at cirka halvdelen af gødningstilførslen i dag består af husdyrgødning.

Der sker en større udvaskning fra husdyrgødning end fra handelsgødning, fordi en del af kvælstof er på organisk form og derfor omsættes over længere tid.

I landbrugspakken øges tilførslen af husdyrgødning ikke – det er kun handelsgødning, der tilføres ekstra.

Så Jens Borums argumentation for, at udvaskningen af en øget tilførsel umuligt kan blive lavere end de 31 procent, holder ikke.

Seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen og professor Jørgen Olesen, Aarhus Universitet, giver udtryk for det samme som Seges i et indlæg på Altinget 6. februar, hvor de forklarer Jens Borums fejlslutning med, at han ikke skelner mellem ”udvaskningsandel” og ”marginaludvaskning”.

Jens Borum anfører i sit svar, at Seges og Aarhus Universitet i den såkaldte baseline-rapport nogle steder regner med en marginaludvaskning på 30-50 procent. Det er korrekt, men det er kun for depositionen af kvælstof fra atmosfæren, der jo kommer ned hele året, og således ikke overholder udbringningsreglerne for gødning, som kun må udbringes på tidspunkter, hvor afgrøderne kan optage kvælstof og dermed minimere udvaskningen fra gødning. Desuden kan der være regnet med en større udvaskningsandel af tilført organisk kvælstof.

Der er mere ræson i Jens Borums diskussion af, hvor en mertilførsel på 30 kilo kvælstof i handelsgødning bliver af.

Usikre regnestykker
Der er imidlertid altid mindst én meget usikker størrelse i en sådan balancebetragtning, nemlig hvor meget kvælstofindholdet i jordpuljen ændrer sig. 

Jens Borums regnestykke er, at der tilføres 30 kilo kvælstof mere per hektar, hvoraf afgrøden optager 60 procent – 18 kilo. De resterende 12 kilo fordeler sig på tab. Aarhus Universitet har opgjort, at 70 procent af markoverskuddet udvaskes. Altså mener Jens Borum, at otte af de tilførte 30 kilo kvælstof per hektar udvaskes.

Men Jens Borum begår fuldstændig samme fejl som før. Selvom udvaskningsandelen af overskuddet er 70 procent, er det langt fra givet, at der udvaskes 70 procent af et forøget overskud.

Derfor holder Jens Borums nye bevis for marginaludvaskningen ved beregning af konsekvensen af landbrugspakken heller ikke.

Kvælstof i afgrøder
Jens Borum fremhæver også, at planterne optager mindre og mindre af det tilførte gødning, når tilførslen øges. Det er også rigtigt, men de mange kvælstofforsøg, som Seges gennemfører årligt, viser, at der skal en betydelig større kvælstoftilførsel til end den økonomisk optimale, før kvælstofoptagelsen begynder at aftage betydeligt.

Faktisk viser forsøg med stigende kvælstofmængder, at kvælstofoptagelsen i kornafgrøder fortsætter, selv når kvælstoftildelingen øges med 30 procent over det tilladte niveau, og i græsafgrøder fortsætter kvælstofoptagelsen til endnu højere niveauer.

Grundlæggende ligger der i den type balancebetragtninger, som Jens Borum argumenterer med, en forudsætning om, at det kvælstof, der ikke optages i afgrøder, ligger tilbage i jorden som mineralsk kvælstof, der kan udvaskes efter dyrkningssæsonen. Dette er ikke tilfældet.

Overskudskvælstoffet vil være bundet som organisk kvælstof i jorden for eksempel i form af planterester og mikroorganismer, også ved de gødskningsniveauer, der anvendes efter landbrugspakken. Noget af dette kvælstof vil selvfølgelig frigives ved mineralisering i løbet af efterår og vinter og kan potentielt udvaskes.

Men det er vigtigt at forstå, at udvaskningens størrelse i høj grad bestemmes af, om der i efteråret findes en efterafgrøde, der kan optage det kvælstof, der frigives fra mineralisering, så det bindes i planter i stedet for at udvaskes. Forsøg udført af Aarhus Universitet, hvor udvaskningen måles ved forskellige kvælstofniveauer og plantedækker, viser derfor også, at både udvaskningen og marginaludvaskningen bliver væsentligt lavere, når der findes en voksende afgrøde på marken om efteråret.

Ovenstående viser, hvordan for eksempel efterafgrøder kan afkoble den direkte sammenhæng mellem udvaskning og de balancebetragtninger, som Jens Borum anvender i sin argumentation, og hvorfor det er vigtigt at forstå kvælstofdynamikken i landbrugsjorden som system for at kunne analysere størrelsen af marginaludvaskningen.

I reguleringen af landbrugets kvælstofanvendelse har man siden 1998, hvor man anvendte en marginaludvaskning på 30-35 procent, faktisk indført efterafgrøder på over 600.000 hektar, forbudt omlægning af græsmarker om efteråret samt forbudt jordbearbejdning om efteråret på ubevoksede arealer. Alt sammen tiltag, der vil resultere i en lavere marginaludvaskning.

Ingen er blevet truet
Med hensyn til at true nogen til at undlade at deltage i debatten, så prøver Seges på ingen måde at gøre dette, hverken forskere eller andre.

Vi mente blot, at vi ikke er bekendt med, at Jens Borum forskningsmæssigt har arbejdet med kvælstofomsætning og kvælstofudvaskning i landbrugssystemer, men derimod er ekspert i kvælstofdynamik i vandmiljøet, makroalger og havgræsser.

Som det fremgår af ovenstående indlæg, er der en række dynamikker i landbrugssystemet, der påvirker marginaludvaskningen ud over rene massebalancebetragtninger.

Vi advarede derfor blot om, at hvis man ikke indgående har beskæftiget sig med dynamikken i det system, man vil analysere, så risikerer man at begå fejlslutninger, som dem, både vi og seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen og professor Jørgen Olesen har påpeget i Jens Borums analyser af marginaludvaskningens størrelse.