Fhv. skovrider: Urørt skov er ikke nødvendigvis vejen til biodiversitet

Af Lars Toksvig
Fhv. statsskovrider

Professor Sandø, som er professor i bioetik ved Københavns Universitet (KU), har i et indlæg i Politiken 17. maj kommenteret den følelsesmæssigt engagerede, men i realiteten videnskabeligt udokumenterede erklæring fra 301 klimaforskere og andet godtfolk fra universiteterne, som blev indrykket i Politiken nogle dage tidligere.

Hovedbudskabet i erklæringen var, at Danmark gør for lidt for at bekæmpe klimaforværringen.

Sandø kommenterer erklæringen således " Jeg kan frygte, at forskere, der laver opråb uden at have særligt forskningsmæssigt belæg for at gøre det, vil være vand på Trumps og hans liges mølle. Vi forskere skal værne om den sociale kapital, der knytter sig til forskertitlen; og for at gøre det, må vi efter min opfattelse aldrig udtale os som forskere uden at have forskningsmæssigt belæg for det".

Det samme kan siges om den gruppe af engagerede, talentfulde og sikkert velmenende biologer, som grupperer sig om professor Carsten Rahbek fra KU. De har med stort ideologisk engagement gjort sig til fortalere for nødvendigheden af mere urørt skov som et middel til at reducere nedgangen i biodiversitet i Danmark.

Mangelfuldt videnskabeligt grundlag
Deres argumenter er fremført i den såkaldte Villum-rapport ("Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove. En analyse af den nødvendige indsats, og hvad den betyder for skovens andre samfundsgoder, 2016, KU,). Heri fremføres "nødvendigheden" af, at der udlægges 75.000 hektar urørt skov i Danmark.

De for areal- "beregningerne" underliggende forudsætninger er skønsmæssigt fastlagte ud fra en alt for ensidig og overdreven beskyttelsesmæssig vinkel. Der gås med både seler og livrem i ekstrem grad.

Udsagnet er analyseret af den tidligere vicedirektør i Skovstyrelsen Anders Erik Billeschou i en artikel i fagbladet "Skoven" fra August 2017. Heraf fremgår:

1) at det videnskabelige grundlag for denne konklusion er mangelfuld. De for areal- "beregningerne" underliggende forudsætninger er skønsmæssigt fastlagte ud fra en alt for ensidig og overdreven beskyttelsesmæssig vinkel. Der gås med både seler og livrem i ekstrem grad. Ændringer i forudsætningerne i en mere realistisk retning reducerer det nødvendige areal til blot 14-15.000 hektar urørt skov.

2) at det ikke er klargjort, hvilke arter det er, vi kan frygte at miste, hvis vi ikke udvider arealet med urørt skov. Billeschou har stillet spørgsmålet til Carsten Rahbek... Svaret blæser i vinden.

Både regeringspartierne og oppositionen kappes i øjeblikket om at vise en mere og mere grøn profil.

Her har politikerne grebet udlæg af urørt skov som en vigtig grøn profilparameter. Måske burde man se lidt mere på datagrundlaget, inden man kaster sig ud i mere udlæg af urørt skov.