Kommentar af 
Katherine Richardson

Richardson: Findes der arter på Jorden, som ikke er vigtige for mennesker?

Fra vores ståsted er det måske nemt at slutte, at der er en unødvendig overflod af arter i Jordens økosystem, og at de samme funktioner måtte kunne udføres med færre. Men vi kan endnu ikke vide med sikkerhed, før vi har en bedre forståelse af livets betydning for Jordens miljø- og klimaforhold, skriver Katherine Richardson.

Det er ikke alene politikerne, der bestemmer Jordens fremtidige temperaturer, når de rejser til klimatopmøder i Paris og Glasgow. Alle andre organismer – dyr, planter, svampe, plankton – har også en aktie her, skriver Katherine Richardson.
Det er ikke alene politikerne, der bestemmer Jordens fremtidige temperaturer, når de rejser til klimatopmøder i Paris og Glasgow. Alle andre organismer – dyr, planter, svampe, plankton – har også en aktie her, skriver Katherine Richardson.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Katherine Richardson
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Tit hører jeg biodiversitetsforskere optræde i offentlighed med, eller blive citeret for, budskabet om, at rigtige mange arter kunne forsvinde, uden at det vil have den mindste betydning for mennesker. Jeg vil gerne vide, hvor de får deres viden fra, og hvad der gør dem så skråsikre i deres påstand?

Eftersom de fleste arter opstod længe inden mennesket, kan de fleste vel regne ud, at arterne ikke opstod på jorden for direkte at understøtte menneskelige aktiviteter eller udføre funktioner, der skaber værdi i vores økonomiske modeller. Det er dog ikke ensbetydende med, at disse arter ikke kan have en betydning for mennesker.

Med alle øjne rettede mod klimaet for tiden, risikerer vi at glemme, at Jorden er unik. Ikke fordi den har et klima, men fordi den huser liv. Jorden modtager energi fra solen, og klimaforandringer er et udtryk for en ændring i Jordens energibalance. 

"Takket være" det tæppe af drivhusgasser vi mennesker har lagt rundt om Jorden, bliver der nu lagret mere varmenergi in nærheden af Jordens overflade, end det ellers har været tilfældet i Jordens nyere historie. Men energi alene bestemmer ikke de miljøforhold, der findes på Jorden, og som vi mennesker er afhængige af.

Det er interaktionen mellem biosfæren, det vil sige alle organismer på Jorden, og klimaet, der danner de miljøforhold, som vi mennesker har tilpasset os. Det er ikke alene politikerne, der bestemmer Jordens fremtidige temperaturer, når de rejser til klimatopmøder i Paris og Glasgow. Alle andre organismer – dyr, planter, svampe, plankton – har også en aktie her.

Grunden dertil er, at alle organismer transporterer og transformerer elementer i Jordens kredsløb. Det betyder blandt andet, at alle organismer udveksler drivhusgasser med det omkringliggende miljø. De fleste organismer udleder bare CO2, men planter optager det også. Det er derfor, man er så optaget af at plante træer i et forsøg på at modvirke menneskernes udledning af CO2 til atmosfæren. 

Biosfæren er med til at bestemme, hvordan alle elementer på Jorden – ikke kun kulstof – transporteres og transformeres. Klodens liv er også den motor, der holder mange elementcyklusser kørende på vores planet. Det gælder for eksempel for elementer som ilt, kvælstof, fosfor, og kulstof. Livet har tillige enorm betydning for Jordens vandcyklus. Levende organismer er med til at rense vand, men de bidrager også til fordelingen af vand på Jorden. Ved at udlede store mængder vand til atmosfæren bidrager Amazonas for eksempel til nedbørsmønstret over en stor del af Sydamerika. 

Man kan forestille sig, at den artsmangfoldighed, vi betragter i dag og ikke forstår meningen med, i virkeligheden er nøglen til biosfærens evne til at fungere under Jordens mange mulige miljøforhold.

Katherine Richardson
Professor i biologisk oceanografi, Københavns Universitet


Der er ingen tvivl om, at disse funktioner er vigtige for mennesker og vores samfunds trivsel. Men er det virkelig nødvendigt, at have så mange arter for at udføre disse funktioner? Fra vores ståsted er det nemt at slutte, at der er en unødvendig overflod af arter i Jordens økosystem, og at de samme funktioner måtte kunne udføres med færre. 

Men når man drager den konklusion, skal man huske, at vi i dag kun ser på artssammensætningen på et meget kort øjeblik i Jordens historie. Den mængde af solens energi, der lagres ved Jorden har ændret sig meget i planetens historie. Det betyder, at det både har været meget koldere og meget varmere på Jorden, end det er i dag. 

I over tre milliarder år har Jorden været hjemsted for levende organismer, og i den tid har miljøforholdene varieret meget. I dag indeholder Jordens biosfære formentlig organismer, der måske ikke under Jordens nuværende miljøforhold er så vigtige for elementcyklusserne, men som er det under andre miljøforhold. 

Med andre ord kan man forestille sig, at den artsmangfoldighed, vi betragter i dag og ikke forstår meningen med, i virkeligheden er nøglen til biosfærens evne til at fungere under Jordens mange mulige miljøforhold.

Nogen vil uden tvivl bruge dette argument som anledning til at påstå, at vi ikke skal bekymre os om indvirkningen af klimaforandringer på biodiversiteten, men det vil være forkert. Fossilarkiverne viser med al tydelighed, at klima- og miljøændringer tidligere har forårsaget masseudryddelse af arter. 

Vi skal også huske, at de nuværende klimaforandringer sker hurtigere end de fleste klimaforandringer i Jordens historie. Men samtidig sker evolutionen langsomt. Derfor udfordrer hurtige klimaforandringer naturens evne til at tilpasse sig de nye forhold. 

Og netop derfor er der alle mulige grunde til at frygte, hvad de nuværende klimaforandringer kan betyde for Jordens biosfære. Pointen er, at mangfoldigheden af arter på Jorden er med til at sikre, at Jordens biosfære er robust, og fortsat kan drive elementcyklusserne på Jorden – selv når klima- og miljøforholdene ændrer sig.

Lige nu er den hastighed, hvorved organismer på Jorden uddør, et sted mellem ti og 100 gange hurtigere, end den ville have været uden menneskelige aktiviteter. Der er dog ikke tale om en ”massedød” endnu.

Katherine Richardson
Professor i biologisk oceanografi, Københavns Universitet

Tidligere i Jordens historie, når klimaforandringer forårsagedeudryddelse af arter, er der udviklet andre arter, der kunne udfylde de ”huller” i biosfæren, der opstod efter de uddøde organismer. At dinosaurer forsvandt for lidt over 60 millioner siden, gjorde det for eksempel muligt for den gren af evolutionen, der indtil videre har udmundet sig i mennesket, at udvikle sig. 

Så kunne man måske påstå, at vi ikke skal bekymre os om organismer, der uddør på grund af menneskernes aktiviteter eller klimaforandringer, for evolutionen vil jo ”bare” udvikle nogle andre, der kan udfylde de huller i biosfæren, der opstår.

Det er også rigtigt, men evolution går langsomt, så vi skal nok vente omkring 20 millioner år, før de huller i biosfæren, vi forårsager, igen vil blive udfyldt. Lige nu er den hastighed, hvorved organismer på Jorden uddør, et sted mellem ti og 100 gange hurtigere, end den ville have været uden menneskelige aktiviteter. Der er ikke tale om en ”massedød” endnu, da ingen organismegruppe har mistet mere en to-tre procent af de arter, der fandtes i gruppen for et par hundrede år siden. 

Men den hastighed, hvorved organismer uddør, er mindst lige så hurtig som i flere af de tidligere perioder i Jordens historie, hvor der fandtes ”massedød” af organismer i biosfæren. 

Jeg overværede for nylig en digter oplæse et digt, der gav mig gåsehud. Det særlige ved digtet var nemlig, at hun havde fjernet bogstaver undervejs i skriveprocessen. Da bogstaverne var fjernet, tvang hun sig selv til kun at vælge ord, der indeholdte de tilbageblivende bogstaver.

I starten af digtet kunne man sagtens forstå meningen, selv om nogle få bogstaver manglede. Men der gik ikke lang tid, før meningen fuldstændig forsvandt, og der kun var usammenhængende lyde tilbage.

Da hun var færdig, kiggede hun op og sagde, at bogstaverne skulle repræsentere de arter, vi mister. Jeg synes, det er en rigtig god analogi, og jeg tror – eller måske bare håber – at vi trods de mange arter, der er uddøde på vores regning, endnu befinder os i en situation, hvor biosfærens funktion i Jordens økosystem stadig er nogenlunde intakt. Men vi kan ikke vide det med sikkerhed, før vi har en bedre forståelse af livets betydning for Jordens miljø- og klimaforhold. 

Netop derfor er jeg ikke villig til at lægge hovedet på blokken og påstå, at der er organismer på Jorden, som ikke er vigtige for mennesker.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Katherine Richardson

Professor i biologisk oceanografi, Globe Institute, leder, Sustainability Science Centre, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetet, Københavns Universitet, medlem, 2030-panelet
BA (Harvard 1976), ph.d. (Marine Science, Wales 1980), D.Sc. (Københavns Universitet, 2020)

0:000:00