Forbrugerrådet roser EU's kemikalie­udspil: Vi må se, hvor vi ender, når lobbyisterne har været på arbejde

DEBAT: Der er mange gode takter i EU-Kommissionens kemikaliestrategi, men regeringen skal blive ved med at presse på, så den ikke bliver udvandet, skriver Claus Jørgensen.

Af Claus Jørgensen
Projektchef, Forbrugerrådet Tænk

84 procent af europæerne er bekymrede for, hvordan kemikalier i almindelige forbrugerprodukter påvirker dem.

Den bekymring deler vi i Forbrugerrådet Tænk.

Derfor har vi i årevis rådgivet forbrugerne om uønsket kemi i deres hverdag og samtidig arbejdet for, at reguleringen af kemikalier blev skærpet.

Noget tyder på, at EU-Kommissionen mener ”The Green Deal” seriøst. I hvert fald er kemikaliestrategien ambitiøs, og den imødekommer mange af de krav, som Forbrugerrådet Tænk og andre grønne NGO’er har fremsat de seneste 20 år.

Forbud mod hormonforstyrrende stoffer
EU-Kommissionen slår fast, at frem mod 2030 vil kemikalieproduktionen fordobles. De globale salgstal for kemikalier vil runde svimlende 50.205 milliarder kroner.

Den største vækst vil foregå uden for EU, hvilket har stor betydning for indholdet af de produkter, som vi importerer til EU.

Så der er behov for handling nu, hvilket EU-Kommissionen altså umiddelbart har erkendt.

Særligt de hormonforstyrrende stoffer bekymrer. EU-Kommissionen slår fast, at brugen af dem er stigende. Derfor udgør de en markant risiko for menneskers helbred, for dyrene og for miljøet. Det kan dermed også blive en væsentlig udgift for samfundet på grund af de sundhedsmæssigt afledte konsekvenser.

For at undgå flere skadelige effekter af hormonforstyrrende stoffer lægger EU-Kommissionen op til et forbud mod, at disse stoffer anvendes i forbrugerprodukter.

Forbuddet skal træde i kraft, så snart de bliver identificeret som hormonforstyrrende. Det betyder, at vi endelig kan komme af med stoffer såsom bisphenol A, butylparaben og mange ftalater.

Disse og andre stoffer har været i søgelyset i årevis, men er stadig tilladt i forbrugerprodukter. Også de meget problematiske fluorstoffer (PFAS) lægger EU-Kommissionen op til at forbyde.

Cocktaileffekten inddrages
EU-Kommissionen vil også introducere risikoevaluering, der inddrager cocktaileffekten. Det skal ikke længere kun være et-stof-ad-gangen-tilgangen, der hersker.

Samtidig skal kemikalier også kunne reguleres i grupper. På den måde vil vi ikke længere opleve uheldige sager, som når det hormonforstyrrende stof bisphenol A eksempelvis erstattes af stofferne bisphenol F eller bisphenol S, der også er problematiske.  

Træerne vokser dog ikke ind i himmelen. De mistænkte hormonforstyrrende stoffer er ikke med.

Så selvom disse stoffer for eksempel har vist effekter i dyreforsøg, udløser det fortsat ikke et automatisk forbud. Det har vi pointeret i vores høringssvar til den danske regerings holdning til strategien.

EU-Kommissionen fremhæver, at forbrugere, aktører i leverandørkæden samt affaldsbehandlere ikke er i stand til at foretage informerede valg i forhold til at undgå uønsket kemi. Det skyldes, at informationerne om kemikalierne ikke er tilgængelige.

Det er denne problemstilling, som Forbrugerrådet Tænk Kemi har forsøgt at imødegå de seneste seks år ved at oplyse forbrugerne om, hvor den uønskede kemi forekommer.

Større gennemsigtighed
EU-Kommissionen lægger op til, at forbrugere og forbrugerorganisationer skal sikres mere handlekraft (empowerment). Men det beskrives desværre ikke nærmere i strategien.

I rammenotatet til den danske holdning til kemikaliestrategien ønsker den danske regering at ”fremme og tydeliggøre kravene til information om kemiske stoffer i varer”. Fantastisk - det støtter vi op om i Forbrugerrådet Tænk.

Vi har foreslået indførelsen af fuld kemisk deklaration på forbrugerprodukter – ligesom vi kender det fra fødevarer og kosmetik. I Danmark har Coop allerede fulgt op på dette med deklaration på kemisk legetøj.

En fuld deklaration vil:

  • Betyde at forbrugere og andre aktører i leverandørkæden kan foretage oplyste valg.
  • Sikre gennemsigtighed, i forhold til hvor kemikalier er brugt. Dette vil være til gavn for myndigheder, virksomheder og NGO’er, der rådgiver forbrugerne.
  • Tilskynde udfasning af de mest problematiske stoffer, da de færreste vil skilte med, at de bruger uønsket kemi.

Vi anerkender, at det vil være en omfattende proces. Derfor foreslår vi, at man begynder med produkter til de mest sårbare grupper - børn og gravide. Det kan gælde legetøj, børneomsorgsprodukter og alle andre produkter målrettet børn og gravide.

Er strategien realistisk?
Ovenstående er blot få eksempler på de mange gode tiltag i kemikaliestrategien. EU-Kommissionen har virkelig lagt sig i selen for at være i førersædet på dette felt, og det er yderst prisværdigt.

Spørgsmålet er, om det også er realistisk.

Kemiindustrien har traditionelt kæmpet imod skærpet regulering af blandt andet de hormonforstyrrende stoffer, og tidligere EU-Kommissioner har også haft ambitioner. Det gjaldt for eksempel det 7. miljøhandlingsprogram, som slet ikke blev gennemført.

Strategien er stadig kun et udspil. Så det udestår at se, hvordan strategien ender, efter lobbyisterne har været på arbejde.

Den danske regerings holdning til udspillet er positiv. Miljøministeren har sammen med sine kolleger fra fem andre EU-lande vist, at Danmark også skal være foregangsland ved at presse på, særligt vedrørende de hormonforstyrrende stoffer.

Regeringen skal fortsat presse på og arbejde for, at strategien ikke udvandes. I Danmark er der umiddelbart også opbakning til strategien fra Dansk Erhverv og Dansk Industri. Vores ønske er derfor, at de giver deres holdning til kende hos deres europæiske brancheorganisationer.

Danmark skal blive ved med at være foregangsland på kemikalieområdet.

Det kræver blandt andet oplyste forbrugere, virksomheder, myndigheder og NGO’er, som kan være med til at løfte dagsordenen og sikre, at de produkter, der tages ned fra hylderne, ikke indeholder uønsket kemi.

Håbet er lysegrønt, og denne gang skal det lykkes.

Forrige artikel Økologisk Landsforening: Miljøudspil for landbruget skal gøre op med lapperegulering Økologisk Landsforening: Miljøudspil for landbruget skal gøre op med lapperegulering Næste artikel Limfjordsrådet: Potentialet i udtagning af lavbundsjord er større end ministerier opgør Limfjordsrådet: Potentialet i udtagning af lavbundsjord er større end ministerier opgør