Forsker: Intet hurtigt fix på resistente svampe i korn

DEBAT: Medierne har fået øjnene op for resistente svampe, der gør behandling af svækkede patienter svær, og de får det til at lyde, som om der er en løsning lige om hjørnet. Tidshorisonten er dog længere, men der er muligheder, skriver Rose Kristoffersen.

Placeholder image
Foto: /Scanpix/ Axel Schütt
GDPRDeleted
Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rose Kristoffersen
Ph.d.-studerende, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Der kører for tiden en historie om et af de midler, der bruges til at bekæmpe sygdomme i landbruget. Det drejer sig om de såkaldte triazolmidler, der er mistænkt for at skabe resistente aspergillus-svampe, der gør behandlingen af svækkede patienter svær.

Samtidig har virkningen af triazolerne mod en af hovedsygdommene i korn været gradvist aftagende de seneste år. Derfor er der naturligvis mange, der spørger, om ikke der findes alternativer til triazolerne.

DR Nyheder har præsenteret sortsblandinger, som jeg arbejder med, som et alternativ, og Politiken skriver 18.02 om biologiske midler under overskriften ”Forskere er tæt på at finde alternativer til svampemidler i korn”.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til debat@altinget.dk

Hvis man ikke læser og lytter grundigt med, kan man få den opfattelse, at der er en snarlig udsigt til at udskifte den kemiske bekæmpelse med biologiske alternativer 1:1.

Vi forskere er selvfølgelig meget glade for, at der kommer fokus på problemerne med resistens og på de alternativer, der bliver forsket i. Problemet er, at der i nyhederne sjældent er plads til de kedelige linjer med småt.

Så selvom det måske lyder sejt, så opfinder forskere sjældent nemme, gyldne løsninger, der lige kan fikse et aktuelt problem. Men vi ved en del om, hvad der findes af muligheder, og hvis de anvendes i et fornuftigt samspil, er der en god chance, for at vi kan håndtere de problemer, vi står overfor.

Rose Kristoffersen, Ph.d.-studerende, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Når vi kommunikerer vores resultater, er vi meget bevidste om ikke at love mere, end vi kan holde. Vi ved, at en forkert strategi kan have store konsekvenser for landbruget.

Vi ved også, at politikerne følger med og træffer vigtige beslutninger på baggrund af det, de ser og læser. Derfor er det vigtigt at få noget af det kedelige ’hvis’ og ’men’ fra forskningen.

Tidshorisonten er længere, end medier giver udtryk for
Lige nu bliver sygdomme i korn bekæmpet på to måder: Kemisk med blandt andet triazoler og biologisk med sorter, der er mindre modtagelige over for sygdommen.

Problemet er, at hvis et middel eller en sort bliver brugt i et stort omfang, vil sygdommen på et tidspunkt tilpasse sig den. Sortsblandinger kan fjerne noget af presset på den enkelte sort, men løser ikke alle problemer alene.

Vi er i gang med at undersøge, om vi kan designe sortsblandinger, der kan erstatte noget af den kemiske bekæmpelse. Projektet er stadig ret nyt, og resultaterne er ikke helt entydige, men det tegner lovende.

Det andet store håb er de biologiske midler, der undersøges af både kemifirmaer og universiteter. Her er der endnu længere vej til at erstatte kemisk bekæmpelse i marken. Det er svært at finde organismer, der kan give signifikant bekæmpelse af sygdomme, og det er en stor udfordring at udvælge specifikke isolater eller stammer, der passer til en bestemt sygdom med en stabil effekt under varierende nedbør og temperatur i marken.

Det er ikke en umulig opgave, men tidshorisonten er lidt længere og effekten kommer nok ikke op på siden af for eksempel triazolerne. Desuden findes risikoen for resistens mod biologiske midler også, selvom den er mindre end for de kemiske.

Flere bekæmpelsesmetoder
Fordi der er ulemper ved de fleste bekæmpelsesmetoder, når de anvendes alene, er der ret stor enighed om at kombinere flere metoder. Det er tanken bag integreret plantebeskyttelse (Integrated Pest Management eller IPM). Princippet i IPM er at holde den kemiske bekæmpelse på et minimum ved at kombinere for eksempel resistente sorter, følge varslinger, og bruge beslutningsstøtteværktøjer og fokusere mere på at undgå en skadevolder end at bekæmpe den.

IPM er faktisk officiel EU-politik, som Danmark har forpligtet sig til at efterleve.

Så selvom det måske lyder sejt, så opfinder forskere sjældent nemme, gyldne løsninger, der lige kan fikse et aktuelt problem. Men vi ved en del om, hvad der findes af muligheder, og hvis de anvendes i et fornuftigt samspil, er der en god chance for, at vi kan håndtere de problemer, vi står overfor.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser