Forsker: Landbrug og skovbrug må vige for naturen

DEBAT: De vilde arter af dyr og planter har brug for mere plads, hvor naturen har førsteprioritet. Den ekstra plads kan kun for alvor komme fra landbrug og skovbrug, skriver Hans Henrik Bruun, lektor ved Københavns Universitet.

Af Hans Henrik Bruun
Lektor i biologi ved Københavns Universitet

Hvad skal vi egentlig med en naturpakke? Hvilke udfordringer for det danske samfund skal sådan en pakke løse?

Det vigtigste må være at forsøge at indfri den vigtigste politisk fastsatte målsætning på naturområdet, nemlig at standse det igangværende tab af biologisk mangfoldighed inden år 2020.

Det mål skulle egentlig have været nået i 2010. Vi nåede det ikke. Midlerne var ikke effektive nok. Ergo må der nu tages skrappere virkemidler i brug. Overordnet set ved vi godt, hvad der skal til: De vilde arter af dyr og planter har brug for mere plads - navnlig plads, hvor naturen har førsteprioritet. Den ekstra plads kan kun for alvor komme fra landbrug og skovbrug.

Mere natur i habitatområderne 
I sidste uge udkom den nye generation naturplaner for Danmarks habitatområder under høje fanfarer fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V). Der fulgte 1,8 milliarder kroner over seks år med – langt de fleste fra EU. Det lyder af meget, men man fornemmer bedre størrelsesordenen, når de er fordelt som 300 millioner kroner om året, som så igen skal fordeles ud på 252 habitatområder.

Det kan helt sikkert gøre en positiv forskel. Men har de vilde arter da ikke allerede førsteprioritet i habitatområderne? - kunne man spørge. Nej, ikke helt, for de indeholder også almindelig landbrugsjord. Og når græsning med husdyr skal modtage EU-støtte, så er den aktivitet underlagt landbrugsregler, som i mange tilfælde er uhensigtsmæssige eller direkte skadelige for naturindholdet.

Miljø- og fødevareministeren vil gerne forenkle reglerne for landmænd, der forvalter natur. Så hvorfor ikke ændre støttereglerne, så EU-støtten til natur inde i habitatområder bliver (mindst) lige så høj som hektarstøtten til afgrøder? Det ville give mere natur i habitatområderne og forenkle reglerne. Og det er helt legalt i forhold til EU. Storbritannien gør det allerede. Det kunne være en del af naturpakken. Og finansieringen er allerede på plads.

Landbrugsjord som bufferzoner
Men langt fra alle naturens kvaler kan løses med naturplanerne. Og her kommer naturpakken ind i billedet. Dels ligger der meget værdifuld natur uden for habitatområderne, der kun dækker omkring 7,5 procent af landarealet (se her).

For eksempel ligger kun en fjerdedel af det ellers meget sparsomme areal med naturtypen ”kalkgræsland” – en af vore artsrigeste lysåbne naturtyper - inden for habitatområderne (se her).

Der er altså brug for en indsats uden for habitatområderne også. Og den indsats kunne mest effektivt bestå i målrettet at udtage landbrugsjord som bufferzoner rundt om de sårbare og værdifulde naturområder. Det vil kræve kompensation til landmændene. Til gengæld er værktøjerne til at udpege de mest værdifulde områder på plads – for eksempel i form af Biodiversitetskortet (se her).

Indsats i skovene 
Og endelig skriger naturen i skovene på en indsats, som ikke lige kan klares med EU-støtte. I generationer har skovbruget haft et grønt image, men konflikten mellem vild natur og jordbrug er næsten lige så påtrængende i skovbruget som i landbruget.

Der mangler større sammenhængende skovområder, hvor naturen spiller førsteviolin. De findes ikke i dag. Folketingets blå partier fremsatte kort før seneste valg et beslutningsforslag om at standse skovdriften og motorsavene på 25.000 hektar statsskov. Det forslag må jo blive til virkelighed, nu hvor de samme partier har flertal i Folketinget. Det vil være en god start, som må fortsætte med udlæg af 50.000 hektar urørt skov i de private skove. De to tiltag tilsammen udgør minimumsindsatsen, hvis tabet af biodiversitet i skovene skal standses (se her).

Forrige artikel DF: Strandbeskyttelsen trænger til sund fornuft DF: Strandbeskyttelsen trænger til sund fornuft Næste artikel DN: Naturen har ikke brug for landbrugspakke 2.0 DN: Naturen har ikke brug for landbrugspakke 2.0
  • Anmeld

    Dirch Ehlers

    Brug den nyeste viden, kontakt universitetet i Kristianstad


    Altinget indlæg 28 april 2016

    Esben Lunde Larsen har startet indledende drøftelser om reduktion af kvælstof og fosfor udledning og har lanceret 252 naturplaner. Der er i disse ikke taget hensyn til, at nye videnskabelige undersøgelser viser, at vegetations højden falder ved afgræsning med gæs, dette får insektmængden til at falde og dette fører til reduktion i antallet af vadefugle (Vattenriket i fokus 2013:05 Gunnar Gunnarsson1, Rebecca Hessel1, och Richard Ottvall2 mars 2013). Biodiversiteten falder. Man har ikke i Danmark implementeret målemetoder af vegetations højde, insekttællinger og målt gæssenes betydning for afgræsningen og biodiversiteten. Gak til Sverrig og bliv vis. Afgræsning af gæs er helt anderledes voldsom sammenlignet med kreatur afgræsning. Der er ikke ensartede definitioner og målemetoder for engarealer i EU. Der er ikke danske undersøgelser om virkningen med afgræsning af gæs.
    Bestanden af bramgæs fordobles på 2-3 år. Bramgæssene er en stor transportør af kvælstof (N) og fosfor (P) fra land til vand. Dette er ødelæggende for mark og engarealer og for vandmiljøet i søer, åer og sund og bælt. Bramgæssene skal reguleres med alle midler. Se seneste videnskabelige dokumentation: Inland Waters Geese as vectors of nitrogen and phosphorus to freshwater systems Lisa Dessborn, Rebecca Hessel, and Johan Elmberg Division of Natural Sciences, Kristianstad University, Kristianstad, Sweden * Corresponding author: lisa.dessborn@hkr.se Received 2 June 2015; accepted 7 January 2016; published 27 January 2016.

    https://www.fba.org.uk/journals/index.php/IW.

    Når landmanden spreder gødning om foråret kommer der vækst i afgrøden. Millionvis af bramgæs spiser den spirende afgrøde. Bramgåsen har afføring hvert 2 3/4 minut og en stor del af afføringen lander i søer, åer og sund og bælt til skade for landmanden, engen, miljøet og biodiversiteten! Mange tons kvælstof og fosfor transporteres på denne måde af gæssene fra land til vand. Dertil kommer nyt review som belyser gæssenes indflydelse på miljøet: Fox, Elmberg, Tombre, Hessel 2016_Biological Reviews_Goose grazing. Tony Fox, Aarhus universitet må kunne kontaktes herom.

    Naturstyrelsen har i modstrid med national og international lov om luftfart ikke efterkommet Københavns Lufthavn A/S ønske om at adgang til at regulere gæs på Amager og Saltholm se: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/59246 og CK547.pdf til stor skade for flysikkerheden og ansvars pådragende.

    https://www.youtube.com/watch?v=InznKeB8a-g

    https://www.youtube.com/watch?v=P_G_SrSR5ow

    https://www.youtube.com/watch?v=zQuhPK3VT9I

    Iøvrigt henvises til møde afholdt i Naturstyrelsen om emnerne den 11. april 2016 (se korrigeret referat).

    Naturstyrelsens indlæg er hvad enten det er planer, vejledninger, notater eller vurderinger eller lignende ikke videnskabelige dokumenter, som for eksempel doktordisputatser, phd afhandlinger eller artikler. De er partsindlæg, spørg bare UdValgene for Videnskabelig Uredelighed (UVVU).
    Det har jeg gjort vedrørende en konsekvens høring om Saltholm i 2014, og fik det svar at konsekvens vurderingen ikke var et videnskabeligt dokument. Jeg kunne ikke forstå at hensynet til flyvesikkerheden ikke blev nævnt eller behandlet i høringen! Prøv at søg på Naturstyrelsen om antallet af videnskabelige dokumenter og vejledninger etc!


    


  • Anmeld

    Jan Pedersen

    Naturen udenfor Natura 2000

    Fint indlæg, Hans Henrik. Og venerationen for de 3/4 af vores overdrev, der oftest mistrives uden drift og pleje - udenfor vores Natura 2000 arealer - deler vi. Beløbet ca. 300 mio. kr. kan vel også sammenlignes med en række andre, påtrængende samfundsbeløb i stil med de 78.000 mio. kr., som SKAT mangler at kradse ind, de 60.000 mio. kr. vi er ved at ofte på Femern-forbindelsen eller de 30.000 mio. kr. vi er ved at købe ny kamp- og bombefly for. I den sammenhæng er beløbet til blot vedligehold af vores nedarvede naturgods beskæmmende ringe.

  • Anmeld

    Esben Möller Madsen

    Kejserens nye kläder!



    Det er ” imponerende” at Hans Henrik Bruun atter träkker den gamle hest frem af stalden med at skovdrift er en trussel for de truede arter. Trods utallige opfordringer om at fremlägge forskningsmässige dokumentation for påstanden, kommer han aldrig med den. Og hvorfor? Fordi den – ligesom kejserens nye kläder - ikke findes i virkeligheden!

    Esben Möller Madsen, skovrider

  • Anmeld

    Lars Brøndum

    Kig på skovenes og arternes tilstande!

    Esben Møller Madsen nægter at anderkende den dokumentation han igen og igen bliver præsenteret for.
    Kig blot på rapporten over skovenes bevaringsværdige tilstand. Kig blot på rødlisten og se, hvor hovedparten af de truede arter findes.
    Alt det ved Esben Møller Madsen - men han nægter at trække den logiske konklusion: At skovdrift er gift for biodiversiteten!