Forsker: Vi når ikke i mål med vandmiljøet med ny landbrugsaftale

Målet om at opnå god økologisk kvalitet i alle fjorde og kystvande vil først blive nået i 2030'erne. De politiske målsætninger kan ikke omsættes til praktisk handling hurtigt nok. Derfor er der brug for smidige ordninger og flere virkemidler til landmændene, skriver Brian Kronvang.

Placeholder image
Bindende kvælstofmål for landbruget er et stort skridt mod et bedre vandmiljø i fremtiden, skriver Brian Kronvang. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Når vandmiljøet i mål med den nye Landbrugsaftale? Nej, så kort og godt kan det siges. Men politikerne skal samtidig have ros for at indgå en bred aftale, som indeholder bindende kvælstofmål for landbruget. På den måde er aftalen et stort skridt på vejen mod et fremtidigt godt vandmiljø med mindre algevækst og iltsvind.

Tema

Den nye landbrugsaftale sætter blandt andet mål for forbedring af vandmiljøet på 10.800 ton i 2027, mens de resterende godt 2000 ton, der ifølge data fra Aarhus Universitet skal til for at opnå god økologisk tilstand, vil blive håndteret i 2023/2024, når aftalen genbesøges. 

Aftalen baserer sig primært på frivillige indsatser, som kan justeres alt efter effekten af de kollektive virkemidler. Derudover indebærer den politiske aftale også, at man indhenter en faglige second opinion på grundlaget for kvælstofreduktionen. 

Såfremt de frivillige indsatser ikke er tilstrækkeligt, indeholder aftalen også en miljøgaranti, som sikrer, at målet i givet fald vil blive gennemført ved hjælp af kompensation.  

Men vil aftalen lykkes med at få Danmark til at leve op til Vandrammedirektivet og god økologisk tilstand i 2027? Er vægten på frivillige indsatser rigtig?  Kort og godt: Er kvælstofindsatsen, som der lægges op til i aftalen, god nok? 

Panelet er:

  • Søren Bukh Svenningsen, direktør for Dansk Miljøteknologi
  • Annika Lund Gade, rådgiver ved Rådet for Grøn Omstilling
  • Sybille Kyed, landbrugspolitisk chef i Økologisk Landsforening
  • Brian Kronvang, professor ved Aarhus Universitet
  • Thor Gunnar Kofoed, viceformand for Landbrug & Fødevarer
  • Susan Münster, direktør for Danske Vandværker

Vil du bidrage til debatten? Skriv til debat@altinget.dk.

Men målet om at opnå god økologisk kvalitet i alle fjorde og kystvande vil helt sikkert først blive nået i 2030'erne. Det skyldes flere faktorer. De fleste af de lette løsninger i landbrugets kvælstofhusholdning er brugt – dog er en målrettet anvendelse af reduceret gødningsanvendelse mulig. Anvendelse af EU midler er ekstremt bureaukratisk, hvilket giver en langstrakt implementering af de kollektive virkemidler. Desuden spiller naturlige forsinkelser i landskabet ind, for eksempel er den fulde effekt af tidligere planer ikke slået helt igennem i flere områder i Limfjorden og Mariager fjord.

Målsætninger kan ikke omsættes til handling hurtigt nok
Et tilbageblik i historien viser også med al tydelighed, at der er forsinkelser i udførelsen af politiske aftaler omkring kvælstofreduktioner i landbruget. Det skyldes, at implementeringen af virkemidlerne ude i virkelighedens forvaltninger og landskab ikke kan omsætte de gode målsætninger til praktisk handling hurtigt nok. Der er mange barrierer og faldgruber. Et par eksempler er lærerige.

De kollektive virkemidler skal og kan bringe os et stort skridt videre med reduktionen af kvælstof – og samtidigt reducere CO2 og skabe mere biodiversitet.

Brian Kronvang, professor, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet

Ses der tilbage på den første Vandmiljøplanen fra 1987 var målet i den politiske aftale en halvering af kvælstofudledningen på fire til fem år. Det tog dog cirka 15 år at nå det fastsatte mål om en halvering af nitratudvaskningen, som først var indfriet i 2003.

Et andet eksempel er Landbrugspakken fra 2015 der i år skulle have realiseret et fald i kvælstofudledningerne til kystvandene på 5.000-7.000 tons kvælstof – et fald som i hvert fald ikke kan eftervises i de landsdækkede måledata. Målingerne viser, at kvælstofudledningen til vandmiljøet har været status quo i de sidste ti år, når der ses bort fra 2019, som var et unormalt år. I 2019 var der en ekstra stor opsparet kvælstofudledning til kystvandene på grund af det tørre år 2018 og regnfuldt vejr i efteråret 2019.

Vejret er derfor en kraftig modspiller for landbrugsaftalen og vandmiljøet. Så der er god grund til at spørge om, hvad der så skal ske i de næste seks år for denne gang at sikre opfyldelse af målene i den nye landbrugsaftale.

Der er brug for nye smidige ordninger
De kollektive virkemidler skal og kan bringe os et stort skridt videre med reduktionen af kvælstof – og samtidigt reducere CO2 og skabe mere biodiversitet. Der er nemlig stadigvæk rigtig mange muligheder for at retablere de forsvundne vådområder i vores landskab, både små som store. Der skal tænkes nyt med nye ideer til etablering af vådområder, og forvaltningen af ordningerne skal gøres mere strømlinede, så flere projekter kan gennemføres inden for kort tid, cirka to til tre år.

Vi skal her drage lære af den store viden, som vi har opnået fra de mange tidligere retableringer af vådområder. Med den viden kan der laves rettesnore, som forsimpler processen i kommuner og styrelser. Og frivilligheden skal have en grænse forstået sådan, at hvis der kun er enkelte modstandere mod et projekt, så må de bøje sig for samfundets ønske om en grøn fremtid.

Anvend dog hele posen af virkemidler
Der skal fokuseres mere på den målrette regulering ved, at der gives valgmuligheder mellem en ny buket af virkemidler for den enkelte landmand.

fjordene skal nok her genfinde deres gode økologiske tilstand, selvom der kan være lidt træghed i at finde den frem.

Brian Kronvang, professor, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet

Især randarealer som randzonerne, der er med i den nye aftale, skal vi satse på at få tilbage, da de har gode effekter for både miljø (kvælstof og fosfor), klima med træer i randzonen og biodiversitet.

Vi har i de seneste syv år forsket i at udvikle nye randzone-løsninger, som kan opfange og rense det drænvand, som før undslap fra marken under de gamle randzoner. Når vi anvender målrette virkemidler på bedrifter, er det vigtigt for den enkelte landmand, at han kan måle sine indsatser op mod fastsatte mål i et bedriftsregnskab for miljø, klima og biodiversitet.

Vis at det kan lykkes inden 2027
Det må med den grønne landbrugsplan være et must, at der etableres demonstrations eksempler rundt i landet, hvor de elementer, der skal til for at nå de satte kvælstofmål, kan eftervises, både i landbruget og i vandmiljøet. Først virtuelt, i vores oplandsmodeller, der kan vise en optimal dosering af de forskellige kollektive og målrette virkemidler. Derefter i praksis i et samarbejde mellem landmænd, kommuner og NGO'er i nye levende laboratorier, hvor jordreformen rulles ud.

Det vil være spydspiser, hvor det inden 2027 kan demonstreres, at det kan lykkes at komme i mål. Og fjordene skal nok her genfinde deres gode økologiske tilstand, selvom der kan være lidt træghed i at finde den frem.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser