Debat

Forskere: Den største klimatrussel mod Danmark er stigninger i vandstanden

DEBAT: Det kan tage op til 30 år at planlægge og modne stormflodssikringer. Derfor er vi nødt til at handle nu, før skaden er sket, skriver Berit Godskesen og Ulrik Hindsberger.

Danmark står i samme situation, som London gjorde, da havvandet begyndte at stige i Themsen for årtier tilbage. I London valgte de at bygge stormflodsbarrierer, fortæller forskere. 
Danmark står i samme situation, som London gjorde, da havvandet begyndte at stige i Themsen for årtier tilbage. I London valgte de at bygge stormflodsbarrierer, fortæller forskere. Foto: Stefan Wermuth/Reuters/Ritzau Scanpix
Sofie Hvemon
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Berit Godskesen og Ulrik Hindsberger
Forskere ved henholdsvis DTU Miljø og Teknologisk Institut samt medlemmer af Vand i Byer

Ingen er i tvivl om, at klimatruslen er alvorlig. Men i den offentlige debat om kød og flyrejser må vi ikke glemme, at den største klimatrussel mod Danmark er stigninger i havvandstanden, og at de kommer på baggrund af de udledninger, som allerede er sket. Vi er et af de mest sårbare områder i Europa, når havene stiger, hvilket vi da også har fået en forsmag på mange steder i landet i de senere års storme.

Historisk set bygges stormflodsbarrierer først, når stormen har raset, og skaden er sket. Men det er for sent, hvis vi kigger på de erfaringer, som særligt Holland og England har gjort.

De to lande har gennemført nogle af Europas største stormflodssikringer omkring Rotterdam og London. Ingeniørerne bag løsningerne kunne ved en nylig konference i Danmark fortælle, at alene det at planlægge og modne stormflodssikringer kan tage op til 30 år. Vi er altså nødt til at være på forkant og kan ikke vente, til stormen har raset.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Internationalt netværk
Stormflodssikring er ikke en standardløsning, men skal tilpasses det enkelte sted og dets særlige kendetegn og behov. Derudover skal den udformes, så den kan justeres, hvis risikoen for forhøjet vandstand øges.

Det er et stort arbejde og kræver både ressourcer, forhandling og enighed. I modsætning til Holland og England har Danmark valgt at decentralisere opgaven og gøre kommunerne ansvarlige for at planlægge og styre stormflodssikring, selvom planlægningen er mest hensigtsmæssig på stor skala. 

Historisk set bygges stormflodsbarrierer først, når stormen har raset, og skaden er sket. Men det er for sent, hvis vi kigger på de erfaringer, som særligt Holland og England har gjort.

Berit Godskesen og Ulrik Hindsberger
Forskere ved henholdsvis DTU Miljø og Teknologisk Institut samt medlemmer af Vand i Byer

Et godt sted at starte kunne være at melde Danmark ind i et internationalt netværk, der udveksler erfaringer og giver gode råd til planlægning, opbygning og drift af stormflodssikring. Det har både Holland og England stor glæde af. Vi kan med fordel også oprette et tilsvarende nationalt netværk, hvor stormflodsaktører, herunder kommunerne, kan bistå hinanden med ekspertise. Dette netværk kunne med fordel bygge på de aktiviteter, som Realdania allerede har iværksat.

Samme situation som London
Klimaforandringerne kræver, at vi handler nu. Vi står i samme situation, som London gjorde for årtier siden, da havvandet begyndte at stige i Themsen.

De kunne vælge at lade stå til, flytte London, bygge højere kajkanter eller bygge stormflodsbarrierer. De valgte det sidste, og det er nu, vi i Danmark skal i gang med storskalaplanlægningen for at vide, om vi skal gå samme vej, eller om der findes andre mere værdifulde løsninger.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00