Forskere: Prioritering og ambition er ikke det samme, Meltofte

DEBAT: De grønne NGO’er burde koncentrere sig om at hæve det politiske ambitionsniveau frem for at gå i rette med prioriteringen af midlerne til naturbeskyttelse, lyder det i samklang fra tre forskere.

Af Rasmus Ejrnæs
Forsker i bioscience ved Aarhus Universitet,

Hans Henrik Bruun
Biolog ved Københavns Universitet

og Morten D.D. Hansen
Museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum

Hans Meltofte skriver i Altinget 16. december på vegne af Dansk Ornitologisk Forening, at foreningen er enig med forskerne i, at den mest truede natur skal prioriteres højest i naturbeskyttelsesarbejdet, men at det ikke må betyde, at de to tredjedele af landet, som forvaltes af landmænd, skal være en naturmæssig ørken.

Dernæst vender Hans Meltofte sig mod viceformand for Landbrug og Fødevarer Lone Andersen, som har foreslået, at naturindsatsen i de eksklusive naturområder prioriteres op. 

Her tordner DOF og Hans Meltofte, at der aldeles ikke skal nedprioriteres noget natur i Danmark. Hele argumentationen gentages dernæst, idet Hans Meltofte på den ene side roser forslaget om naturzone som en ny arealkategori ved siden af land- og byzone, men samtidig kæder forslaget sammen med en potentiel ødelæggelse af naturindholdet i resten af landet.

Ambition og prioriteringer er to forskellige ting
Vi holder ligesom Hans Meltofte meget af lærkesang og vibernes tumlen, men finder det problematisk, at han blander to meget væsentlige, men forskellige, aspekter af naturbeskyttelse sammen, nemlig prioritering og ambitionsniveau, og så retter han ellers smed for bager.

Sagen er nemlig, og det ved Meltofte også godt, at når ambitionsniveauet og den økonomiske ramme er fastlagt politisk i naturforvaltningen, vil man altid få mest naturbeskyttelse per krone ved at prioritere den mest truede natur. 

Forskningen viser desuden, at man også tilgodeser de mere almindelige arter, når man prioriterer de truede arters levesteder. 

Hvis der skal blive råd til også at gøre en indsats for arter, som endnu ikke er truede, men måske er i begyndende tilbagegang, så kræver det, at man hæver ambitionsniveauet, ikke at man ændrer på prioriteringen.

Vi har råd til høje ambitioner
Hvad, Meltofte endvidere bekvemt overser, er, at den danske tradition med ikke at prioritere naturindsatsen stort set har været en fiasko, når det gælder om at begrænse landbrug og skovbrug i at ødelægge naturen på produktionsarealerne. 

Hvad værre er, har den været ufokuseret, når det gælder om at sikre den mest truede natur i ådale, skove og langs kysterne. 

For de begrænsede midler til naturforvaltning har vi over de seneste årtier fået en masse skovrejsning og nye næringsrige vådområder på landbrugsjord, men næsten ingen gamle urørte løvskove.

Vi synes, at de grønne NGO’er og naturhistoriske foreninger som DOF, DN med flere skulle koncentrere deres kræfter om at overbevise politikerne i Folketinget og kommunalbestyrelserne om, at vi som samfund har råd til et højt politisk ambitionsniveau. 

Til gengæld synes vi, at DOF og DN skulle lade være med at spilde gode kræfter på at gå i rette med det indlysende behov for en klar prioritering af de midler, som er afsat til naturbeskyttelse i Danmark.

 

Forrige artikel Kjer: Vi skal gå forrest i kampen mod farlig kemi i EU Kjer: Vi skal gå forrest i kampen mod farlig kemi i EU Næste artikel Sportsfiskere: Flyt havbrugene på land Sportsfiskere: Flyt havbrugene på land
  • Anmeld

    Jan Pedersen

    Hvorfor buldrer forskerne?

    Det er lidt forstemmende at se Meltoftes zenbillede af dagens tilstand ude i landbrugsdanmark i den grad blive hængt til tørre og til spot af de tre forskere. For hvad er det helt præcis, de finder så tordnende uholdbart i den gode Meltoftes indlæg? Så vidt jeg kan læse en generel tristesse over at ingen danske regeringer de sidste 20 år har kunnet finde ud at at prioritere de stadigt knappere ressourcer til en stadigt mere og mere trængt natur.
    Alle kan vel være enige om at det at ofre ca. 2 mia. kr. over 20 år på skovrejsning ikke lige præcis har været en fokuseret naturindsats. Det har i hvert fald ikke specifikt gavnet nogen truet biodiversitet. Ude på landet er mit eget indtryk at skovrejsninger kan have karakter af private remiser med klapjagter og skyderier som primær fokus. Men hvordan kan forskere i biodiversitet være imod en opsang, der slår en tone an om at landbrugslandets naturindhold er røv og nøgler, for nu at sige det på Morten DD'sk. Landbrugslandet burde jo netop være en mosaik af § 3 natur, flotte vejkanter, diger og gravhøje. Men det er det jo ikke. vejkanterne forsvandt med telefonpælene, digerne er enten forsvundet eller sprøjtet og gødsket i smadder og gravhøjene overladt til studier i fri succession ligesom al den øvrige § 3, der har været så uforudseende at befinde sig udenfor de mere planlagte og målrettede Natura 2000 områder. Hvordan en støtteerklæring for den "lille" natur kan blive sådan skudt ned og trukket gennem sølet af tre forskere, det forstår jeg - menigmand - simpelthen ikke. For hvem er i længden tjent med et naturmæssigt A og C hold?

  • Anmeld

    Frederik Forsberg

    @Hvorfor buldrer forskerne?

    Det skyldes, at indsatsen fra danske natur NGO'er historisk set har haft forkert fokus - det har direkte eller indirekte modvirket beskyttelsen af den mest truede natur og dermed af biodiversiteten som stadig er i frit fald.

    Man kan ikke forvente, at bevare vores biodiversitet eller truede natur hvis man fokuserer på økologiske marker og honningbier. Der skal nogle kvalitets naturområder til, fordi de truede arter er kræsne! De vil ikke nøjes med eutrofierede §3 enge eller tilgroede vejkanter. De har brug for kalkrige overdrev, næringsfattige vådområder og frem for alt urørte skove med naturlige dynamikker. At der findes §3 natur, flotte vejkanter, diger og gravhøje der faktisk indeholder god og truet natur tager intet fra pointen om, at man bør fokuserer naturindsatsen på store sammenhængende områder og ikke fortsætte med, at lægge ansvaret over på landbruget. Det er både dyrt og ofte kontraproduktivt, at lade landbruget om, at bevare og beskytte vores natur.

    Til dit spørgsmål om "hvem er i længden tjent med et naturmæssigt A og C hold" - sådan kan man ikke stille det op – vi har stort set kun ’C natur’ i forvejen, så det er slet ikke det diskussionen går på.

  • Anmeld

    Jan Pedersen

    Fokus i naturbevarelse?

    Ok, så det er natur NGO'ernes skyld at biodiversiteten fortsat siver ud af landets naturområder? Utroligt at man skal høre det sludder. Hverken Meltofte eller jeg taler om fokus på økologiske marker og honningbier. Men det ville da være et skridt på vejen. At naturen er ved at kvæles i tilgroning og eutrofiering kan jeg ikke se vil blive løst ved "store sammenhængende naturområder". Det vil da gøre det nemmere at få dyr til afgræsning. men skyen af overflødig og ødelæggende kvælstof, som tvinger hovedparten af landets biodiversitet i knæ er der langtfra udsigt til vil lette. snarere tværtimod. I næringsfattig natur, hvor der årligt deponeret næsten det dobbelte af, hvad naturen i absolut bedste fald burde kunne håndtere, der er biodiversiteten da helt afhængig af en seriøs landbrugspolitik, der målrettet arbejder på at nedbringe sit næringsfodaftryk på resten af landet - og nabolandene for den sags skyld.