Forskere: Sådan skal man forstå landbrugets rammevilkår

DEBAT: Rammevilkår er et udtryk for fællesskabets præferencer, som de bliver fortolket af politikerne, og de er ikke kun begrænsinger, men sætter også retning på udviklingen, skriver Jesper S. Schou og Per Svejstrup Hansen fra KU.

Af sektionsleder og lektor Jesper S. Schou
og viceinstitutleder og lektor Per Svejstrup Hansen
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet

I forbindelse med landbrugets aktuelle økonomiske krise fremføres det fra erhvervet, at det er nødvendigt at lempe rammevilkårene for at få erhvervet på fode igen. 

Fra et samfundsøkonomisk synspunkt er dette helt forkert!

Med mindre man har et ultra-liberalt laissez-faire ståsted, er rammevilkår helt berettigede, også set fra en økonomisk synsvinkel. 

Faktisk er rammevilkår ikke bare berettigede. De er også nødvendige for at sikre samfundsmæssig efficiens, hvis producenten af en given vare ikke tager højde for de negative følgevirkninger for andre personer af sin produktion. Sådanne negative følgevirkninger er eksempelvis påvirkninger af miljø og klima. 

Det er klart, at det erhverv, der reguleres, vil finde det begrænsende, og de vil isoleret set kunne opleve et mindre overskud end i situationen uden regulering. Men for samfundet som helhed vil det være en gevinst, og at undlade at sætte rammevilkår vil ikke være samfundsmæssigt hensigtsmæssigt. 

Der er gevinster at hente
Rammevilkårene er det omgivende samfunds måde at tilkendegive almenvellets præferencer på. Med andre ord sikrer rammevilkårene, at ens handlinger foregår på en måde, så de ikke, tilsigtet eller utilsigtet, fører til for store ulemper for andre. 

Fuldstændig på samme måde som færdselsloven regulerer vores ageren i trafikken, og lokalplaner sætter rammer for byggeri og erhverv mv. 

Rammevilkår er således et grundvilkår for alle, og fra et samfundsøkonomisk synspunkt er det ønskeligt, at de, som står for produktionen, også er dem, som til enhver tid kan få det bedste økonomiske udkomme givet de gældende rammevilkår. 

Så kan en landmand over en længere årrække ikke tilpasse sine aktiviteter, så han tjener penge under de givne rammevilkår, er det bedst for alle, at han lader andre komme til. 

Faktisk viser Landbrugsbarometer-analysen, som Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet udarbejdede sidste år, at selv om mange danske landmænd er dygtige, er der faktisk plads til forbedring inden for de gældende rammevilkår, også når man sammenligner med landmænd i andre lande.

Analysen peger blandt andet på, at indtjeningen kan forbedres igennem bedre planlægning og driftsledelse.

Rammerne hjælper produktionen
Det er også væsentligt at holde sig for øje, at rammevilkår påvirker udfoldelsesmulighederne for et erhverv som landbruget både positivt og negativt. 

I debatten hører man ganske meget om miljøregler og andet, som opleves begrænsende for landbruget. Men i Danmark findes en lang række rammevilkår, der har positive konsekvenser for landbrugets produktionsmuligheder. 

Eksempelvis spiller de høje veterinære standarder en væsentlig rolle for Danmarks stærke position på verdensmarkedet for svin og mælk. Således er svineeksporten til blandt andre Kina hjulpet væsentligt på vej af vores høje veterinære standarder, som er skabt i samarbejde mellem forskning, myndigheder og erhvervet.

I et demokrati som det danske er det i sidste ende politikernes fortolkning af befolkningens ønsker, som afgør hvilke rammevilkår, der skal gælde for de forskellige sektorer. 

Fællesskabet betaler landmændenes regning
Ligeledes er det også et politisk spørgsmål, hvem der skal bære omkostningerne ved nye rammevilkår, eksempelvis i form af initiativer over for landbruget til styrkelse af biodiversiteten eller forbedring af vandmiljøet. 

Her er det værd at bemærke, at der i forbindelse med Landbrugspakken er lavet en væsentlig drejning. Der er således indført et omvendt forurener betaler-princip, hvor hensigten er, at landbruget kompenseres krone-for-krone for alle de initiativer, som skal føre til opnåelse af målene i Vandrammedirektivet. 

Samtidig er en stor del af indsatsen udskudt til efter 2021. Begge dele er sket netop for at tilgodese landbrugets interesser.

Dette må siges at være væsentlige aktuelle lempelser i rammevilkårene, som betyder, at andre befolkningsgrupper kommer til at betale for landbrugets miljøindsats. 

Der er desuden mange, som har imødeset forbedringer i vand- og naturkvaliteten, som miljøpolitikken sigter mod, der må indstille sig på at vente endnu flere år herpå. Det skal i den forbindelse nævnes, at en række forskningsstudier har identificeret en markant positiv præference for mindre miljøbelastning og bedre natur i den danske befolkning.

Økonomiske analyser viser også, at selv de meget ambitiøse mål i Vandrammedirektivet giver god samfundsøkonomisk mening de fleste steder.

Omkostningerne får for meget fokus
Lempede rammevilkår over for et erhverv som landbruget kommer således ikke uden omkostninger for samfundet som helhed. Man skal desuden huske på, at en del rammevilkår giver erhvervet konkurrencemæssige fordele. 

Grundlæggende skal man afveje omkostningerne ved omfanget af de enkelte rammevilkår med deres gevinster for at vurdere, om rammevilkårene giver samfundsøkonomisk mening. 

Derfor er det også bekymrende, at der i stigende grad ensidigt fokuseres på omkostninger for de berørte erhverv i vurderinger af miljøpolitikken, mens man overser konsekvenserne for de dele af samfundet, som ønsker gevinsterne.

Forrige artikel Dansk Akvakultur: Implementeringen af EU’s habitatdirektiv er gal Dansk Akvakultur: Implementeringen af EU’s habitatdirektiv er gal Næste artikel Verdens Skove: Vi skal have retningslinjer for plukhugst Verdens Skove: Vi skal have retningslinjer for plukhugst
Wermelin til embedsmænd: Vi skal være det grønne foregangsland

Wermelin til embedsmænd: Vi skal være det grønne foregangsland

MINISTERSKIFTE: Danmark skal være det førende land i grøn omstilling, og det stiller krav til idérigdommen i ministeriet, lød det fra den nye miljøminister, da der torsdag blev udvekslet både bacon og blæksprutte under vagtskiftet i Miljø- og Fødevareministeriet.