Friluftsforeninger frygter ny udlodningslov

HØJT SPIL: I regeringsgrundlaget lover regeringen at støtte friluftslivet og lokale foreninger. Men regeringens udkast til en ny udlodningslov kan betyde markante besparelser på området, frygter Friluftsrådet.

Siden 2012 er de almennyttige formål alene blevet finansieret ved overskuddet på lotto m.v.
Siden 2012 er de almennyttige formål alene blevet finansieret ved overskuddet på lotto m.v.Foto: Gorm kallestad/Scanpix
Edris Qasimi

En ny udlodningslov skal skabe tryghed om økonomien i foreningsdanmark. Men hos Friluftsrådet har de indledende øvelser til loven gjort nøjagtig det modsatte.

Friluftsrådet står for uddelingen af Miljøministeriets andel af udlodningsmidlerne – i alt 60 millioner kroner om året, svarende til 3,39 procent af de samlede midler.

Men rådet mener, at det ifølge udkastet til den nye udlodningslov bliver nedprioriteret, og risikerer at miste millioner af kroner, som går til at støtte lokale foreninger.

”I udkastet er modtagerne blevet inddelt i tre kategorier. De 70 procent af Friluftsrådets midler, der uddeles til projekter er landet i kategorien med lavest prioritet, og vi risikerer at blive skåret ned. Det, synes vi ikke, står mål med regeringens løfter i regeringsgrundlaget, da disse projektmidler hovedsageligt tilfalder frivillige foreninger, siger direktør i Friluftsrådet Jan Ejlsted.

Mindre spillelyst giver færre penge at dele ud
Siden liberaliseringen af spillovgivningen trådte i kraft i 2012, har danskerne tabt lysten til at spille på en del af de statsdrevene spil. Det betyder, at det overskud, der udgør udlodningsmidlerne, har været støt faldende over de seneste år.

Fakta
Udlodningsmidler er de tidligere Tips- og lottomidler.
Pengene fordeles hvert år til en lang række formål, herunder idræt og kultur og de frivillige foreninger.
I 2010 vedtog et bredt flertal i folketinget en liberalisering af spillemarkedet, som trådte i kraft to år senere. Siden har har der været faldende indtægter i udlodningsmidlerne. Nu lægger regeringen op til en ny aftale på området.
Ifølge regeringens oplæg bliver beløbsmodtagerne inddelt i tre kategorier:

Gruppe 1: Her bliver de store idrætsorganisationer DGI, DIF, samt DUF og Dansk Handicap Forbund placeret. Organisationerne vil få fuld bagudrettet og dyrtidsreguleret støtte svarende til niveauet i 2013.

Gruppe 2: De statslige institutioner som Lokale- og Anlægsfonden samt hovedparten af kulturministeriets puljer kommer herefter. Her kan man se frem til en fremadrettet kompensation svarende til det nuværende niveau.

Grupper 3: Her placeres resten af de ministerielle puljer, herunder Friluftsrådet. De må nøjes med, hvad der er tilbage af udlodningsmidlerne. 

Kurven blev dog knækket i 2015, og regnskabet for 2016 ser lovende ud, fortæller direktør i Danske Lotteri Spil Pernille Wendel Mehl.

”Sidste år har der været mange store puljer i Lotto-spillene, og det har givet flere spillere. Herudover har vi mærket en øget interesse for Lotto-spillene hos danskerne generelt,” siger hun.

Alligevel kommer overskuddet næppe til at ramme de magiske 1,8 milliarder kroner, som udgør det såkaldte udlodningsloft. Er beløbet lavere, skal staten ifølge den nuværende politiske aftale fylde penge i puljen. Nærmere bestemt halvdelen af det beløb, der mangler for at nå de 1,8 milliarder.

Derfor har finansministeren de seneste år haft travlt med at finde et trecifret millionbeløb på finansloven, hvor der i forvejen er en kamp om hver en krone. Nu er regeringen på vej med en ny måde at administrere pengene på. Og det, frygter Friluftsrådet, kan betyde, at rådet sammen med en række ministerielle puljer får en del af regningen for faldende spilleindtægter.

Klik på tidslinjen, og få overblik over udlodningsområdet. 

Friluftsrådet: Vi er blevet fejlplaceret
Mens de ministerielle puljer er penge, som blandt andre kulturministeren, børne- og socialministeren og undervisningsministeren kan uddele, er Friluftsrådet en paraplyorganisation for knap 85 lokale friluftsforeninger. Og selv om det er Milljøministeriets andel af udlodningsmidler, de råder over, har Friluftsrådet siden begyndelsen af 1990'erne i praksis delt pengene ud uafhængigt af ministeriet.

Og pengene går til aktiviteter til gavn for natur, miljø og friluftsliv i flere hundrede lokale foreninger.

Derfor forstår Friluftsrådet ikke, at det skal placeres i den statslige kategori sammen med de ministerielle puljer, når nu regeringen med egne ord har ønsket at styrke de frivillige organisationer.

”Det er en uheldig misforståelse, når Friluftsrådet bliver betragtet som en ministeriel pulje. Det er vi ikke. Helt reelt får vi vores egne penge, som vi deler ud til lokale foreninger. Vi er altså en del af foreningsdanmark. Så det giver på ingen måde mening, at vi bliver udplukket på den måde,” siger Jan Ejlsted.

Han understreger, at de penge, som rådet uddeler, har kolossal betydning for modtagerne.

”Mange af foreningerne har begrænset adgang til alternative finansieringskilder, og deres arbejde fører ikke direkte indtægter med sig. Derfor er de afhængige af, at vi hjælper dem med både drift og projektmidler,” siger Jan Ejlsted.

”Flyt rådet over i en anden kategori”
Og Friluftsrådet har en pointe, mener Søren Riiskjær. Han er forhenværende idrætspolitisk chef i DGI og har indtil for nylig siddet med i forhandlingerne om udlodningsloven.

Søren Riiskjær peger på Lokale- og Anlægsfonden, som er blevet placeret i kategori to og dermed ikke bliver ramt af de foreslåede nedskæringer.

På samme måde, som Lokale- og Anlægsfonden støtter byggerier inden for idræt, kultur og fritid, går op mod 70 procent af de uddelte midler fra Friluftsrådet til etablering af et badehus, havnefaciliteter eller en park.

”Den del af Friluftsrådets pulje, som bliver ramt, svarer stort set til Lokale- og Anlægsfonden, som er placeret i kategori to. På den måde kan man argumentere for, at rådet måske skal flyttes over til den kategori i stedet,” siger Søren Riiskjær.

S og SF: Staten bør tage mere ansvar
Regeringen har inviteret forligspartierne til forhandling torsdag. Her lægger forligets største parti – Socialdemokratiet – op til, at regeringen afsætter flere penge til foreningslivet.

”Vi mener, at staten bør bære en større del af byrden i forhold til de faldende lottomidler. Helt konkret foreslår vi, at regering forhøjer de 50 procent, som man ifølge den aktuelle model kompenserer eventuelle underskud med,” siger Socialdemokratiets skatteordfører, Jesper Petersen.

Om Friluftsrådet bør friholdes fra besparelser, vil Jesper Petersen ikke forholde sig til.

Skatteordfører for SF Lisbeth Bech Poulsen går skridtet videre og sætter et konkret tal på, hvor meget staten bør udligne lottounderskuddet med.

”Vi mener, at statens udligning skal forhøjes til 75 procent, så færre bliver ramt af eventuelt faldende lottoindtægter, hvilket vi også foreslog konkret, da vi forhandlede i efteråret”, siger Lisbeth Bech Poulsen.

Lisbeth Bech Poulsen mener, at der sagtens kan være en pointe i at flytte Friluftsrådet fra kategori tre og er åben for at gøre det, men prioriterer hellere, at man finder en overordnet løsning frem for at flytte rundt på enkelte grupper.

Den konservative skatteordfører, Anders Johansson, samt Venstres Louise Schack Elholm, ønsker ikke at kommentere på sagen, da man stadigvæk afventer et udkast fra regeringen.

Altinget har derudover rettet flere henvendelser til Finansministeriet, Kulturministeriet og Skatteministeriet, men det har ikke været muligt at få en kommentar.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00