Friluftsrådet: En rigere natur kræver kærlighed

DEBAT: Befolkningens kærlighed til naturen er en forudsætning for at bremse den alvorlige biodiversitetskrise. Derfor skal en natur- og biodiversitetspakke fokusere på danskerne selv, mener Friluftsrådet.

Af Niels-Christian Levin Hansen
Formand, Friluftsrådet

Tabet af biologisk mangfoldighed er en stor og aktuel trussel, som i høj grad kræver opmærksomhed. Derfor er der roser til statsminister Mette Frederiksen, der har inviteret eksperter og organisationer på området til møde på Marienborg for at diskutere løsninger på biodiversitetskrisen.

Der er brug for samarbejde om tiltag, som kan være med til at vende den udvikling, som desværre kun er gået en vej meget længe – nedad. Mere urørt skov og større sammenhængende naturområder med vildere natur er et must. En jordreform og naturzoner, der gavner biodiversiteten og giver nye oplevelsesmuligheder ligeså.

Men i arbejdet for en rigere og mere mangfoldig natur er der et vigtigt forhold, der ikke må overses: det folkelige engagement i natur- og biodiversitetsspørgsmålet. Kun hver tredje dansker kender ordet biodiversitet og ved, hvad det betyder, i modsætning til vores svenske naboer, hvor tre ud af fire kender ordet, viser tal fra Eurobarometer.

Det understreger vigtigheden af, at naturindsatserne bliver forankret i befolkningen. Alle skal have viden om, forståelse for og et tæt forhold til vores natur, og alle skal bidrage til at passe godt på den.

Vi skal mærke naturen
For Friluftsrådet hænger beskyttelse og benyttelse af naturen uløseligt sammen.

Hvis man har prøvet at vågne op under den åbne himmel, betragtet myrenes forunderlige færden og mærket følelsen af, at vi alle er en del af naturen, er grundlaget for en livslang kærlighed til naturen lagt. Oplevelser som disse er en forudsætning for, at man føler sig knyttet til naturen, og når man gør det, vil man også have lyst til at passe på den. Vi passer godt på det, vi elsker.

Prioriteringen af naturen og de forvaltningsmæssige tiltag for øget biodiversitet skal gå hånd i hånd med udvikling af befolkningens kærlighed til naturen.

En forudsætning for den kærlighed er, at der er gode muligheder for at komme ud i naturen og for at dyrke en bred vifte af oplevelser og aktiviteter, når vi er derude. Vi skal gennem hele livet have mulighed for at mærke alle de positive effekter, som naturen har på os, uanset om vi tager derud for at gå tur i stilhed, for at være aktiv og få sved på panden eller for være sammen i forening om oplevelser i naturen.

Intet kendskab, ingen opmærksomhed
Uanset hvordan man foretrækker at bruge naturen, skal befolkningens adgang prioriteres og integreres i indsatserne for natur og biodiversitet fra start.

Det kan være gennem nationale målsætninger, der får flere ud i naturen, og som styrker viden om naturen. Der er brug for at se på de grundlæggende vilkår for vores oplevelser i naturen: Har vi de optimale regler for adgangen til naturen, er den rekreative infrastruktur god nok, formidler vi tilstrækkeligt og gør vi nok for at udvikle vores naturforståelse?

Det lyder måske banalt i den store klima- og biodiversitetskrise, men for mig at se er det afgørende, at børn kender forskel på eg og bøg og ved, hvordan viben ser ud, og at gærdesmutten synger. Det hele er med til at skabe en glæde for naturen og en nysgerrighed for, hvordan verden hænger sammen.

Ifølge en undersøgelse fra Zetland og analyseinstituttet DMA har de ældre langt større viden om arter end de yngre generationer. Risikoen er, at hvis vi ikke kender takvinge og gøgeurt, lægger vi heller ikke mærke til, om arter forsvinder, for de betyder ikke noget for os.

Mere natur på skoleskemaet
Den bedste måde at få viden og forhold til naturen er at komme der ud og få sanselige, kropslige og praktiske erfaringer. Og her hjælper det ikke, at vi de seneste mange år har skåret antallet af biologitimer ned til halve og hele tiden gør indhug i mulighederne for, at vores børn og unge bliver undervist ude i naturen i deres skoletid.

Alle erfaringer viser, at hvis vi fra barnsben får et tæt forhold til naturen, så er vi også mere tilbøjelige til at bruge den, når vi bliver voksne.

Vi er derfor nødt til at sikre, at børn får en grundlæggende viden om arter, økosystemer, mikrobiologi og evolution, og at de har gode muligheder for at udforske naturen i mange forskellige arenaer - i daginstitutioner, skoler, men også i familielivet og gennem foreninger. Vi er klar til at løfte vores del af opgaven og ansvaret.

Den eneste varige kur mod menneskeskabte forandringer af naturen er en ændring af menneskers adfærd. Hvis danskerne skal blive bedre til at passe på naturen, er det afgørende, at vi har mulighed for at komme ud i den og kan opleve dens betydning på egen krop.

Folkets kærlighed er forudsætningen for at bremse tilbagegangen i naturen, og derfor skal en natur- og biodiversitetspakke være i øjenhøjde med befolkningen. Ambitiøs politisk handling kræver folkelig opbakning.

Forrige artikel Peder Størup: Red naturen gennem beskeden forhøjelse af personskat Peder Størup: Red naturen gennem beskeden forhøjelse af personskat Næste artikel Forbrugerrådet Tænk: Få endnu mere fokus på uønsket kemi i produkter Forbrugerrådet Tænk: Få endnu mere fokus på uønsket kemi i produkter
  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Pesticider og kærlighed til naturen

    Skulle det mod forventning vise sig, at de syntetiske pesticider ikke har bidraget til en økologisk mindre uansvarlig fotosyntesebaseret produktion - og til at vi på så kort tid har kunnet få så mange ekspansive finanslove med så uventet få ødelæggende konsekvenser for biodiversiteten, så vil ikke mindst det forrige århundredes håb herom vidne om en kærlighed til naturen, mennesket og livet på denne klode så intens, at den professionelle miljøforkæmper vil kunne hente inspiration herfra mange år ind i det næste århundrede - forudsat selvfølgelig - at mennesket ikke forinden er bukket under i et totalt økologisk ragnarok.

  • Anmeld

    Paul Paulsen · Pensionist

    Er det kun pesticider, som er skadelige?

    De sædvanlige svar er pesticider og kæmpestore ensartede marker. Der er imidlertid en anden synder, som nok kunne fortjene meget større opmærksomhed - det er landbruget (især husdyrbrugenes) udledning af ammoniak til omgivelserne. Ikke alene er denne udledning meget usund for mennesker (Dansk Miljøteknologi har beregnet, at landbrugets udledning på ca. 72.000 tons årligt medfører ekstra sundhedsudgifter for samfundet på mere end 10 milliarder kroner årligt), men de høje ammoniakkoncentrationer i luften er også særdeles skadelig for kvælstoffølsom natur på landjorden, ligesom den føres med luften til søer og havvandet - også med skadevirkninger til følge. Uanset at der foreligger en plan for reduktion af disse af disse ammoniakudledninger, forøges udledningen stille og roligt siden 2015, hvor en ny husdyrlov gav landbruget let adgang til at kunne forøge denne meget skadelige udledning. Når man regner på det, finder man ud af, at der er ekstra sundhedsudgifter for samfundet på knap 150 kr. pr. kg udledt ammoniak. Altså 'koster' en netop næsten færdiggjort stald til 42.000 slagtesvin øgede sundhedsudgifter på i størrelsesordenen godt én million kroner hvert år (den udleder 7,2 tons ammoniak årligt). Naturens skader er der ingen økonomisk opgørelse over, men de er desværre massive.