Friluftsrådet: En rigere natur kræver kærlighed

Af Niels-Christian Levin Hansen
Formand, Friluftsrådet

Tabet af biologisk mangfoldighed er en stor og aktuel trussel, som i høj grad kræver opmærksomhed. Derfor er der roser til statsminister Mette Frederiksen, der har inviteret eksperter og organisationer på området til møde på Marienborg for at diskutere løsninger på biodiversitetskrisen.

Der er brug for samarbejde om tiltag, som kan være med til at vende den udvikling, som desværre kun er gået en vej meget længe – nedad. Mere urørt skov og større sammenhængende naturområder med vildere natur er et must. En jordreform og naturzoner, der gavner biodiversiteten og giver nye oplevelsesmuligheder ligeså.

Men i arbejdet for en rigere og mere mangfoldig natur er der et vigtigt forhold, der ikke må overses: det folkelige engagement i natur- og biodiversitetsspørgsmålet. Kun hver tredje dansker kender ordet biodiversitet og ved, hvad det betyder, i modsætning til vores svenske naboer, hvor tre ud af fire kender ordet, viser tal fra Eurobarometer.

Det understreger vigtigheden af, at naturindsatserne bliver forankret i befolkningen. Alle skal have viden om, forståelse for og et tæt forhold til vores natur, og alle skal bidrage til at passe godt på den.

Vi skal mærke naturen
For Friluftsrådet hænger beskyttelse og benyttelse af naturen uløseligt sammen.

For mig at se er det afgørende, at børn kender forskel på eg og bøg og ved, hvordan viben ser ud, og at gærdesmutten synger. Det hele er med til at skabe en glæde for naturen og en nysgerrighed for, hvordan verden hænger sammen.

Niels-Christian Levin Hansen
Formand, Friluftsrådet

Hvis man har prøvet at vågne op under den åbne himmel, betragtet myrenes forunderlige færden og mærket følelsen af, at vi alle er en del af naturen, er grundlaget for en livslang kærlighed til naturen lagt. Oplevelser som disse er en forudsætning for, at man føler sig knyttet til naturen, og når man gør det, vil man også have lyst til at passe på den. Vi passer godt på det, vi elsker.

Prioriteringen af naturen og de forvaltningsmæssige tiltag for øget biodiversitet skal gå hånd i hånd med udvikling af befolkningens kærlighed til naturen.

En forudsætning for den kærlighed er, at der er gode muligheder for at komme ud i naturen og for at dyrke en bred vifte af oplevelser og aktiviteter, når vi er derude. Vi skal gennem hele livet have mulighed for at mærke alle de positive effekter, som naturen har på os, uanset om vi tager derud for at gå tur i stilhed, for at være aktiv og få sved på panden eller for være sammen i forening om oplevelser i naturen.

Intet kendskab, ingen opmærksomhed
Uanset hvordan man foretrækker at bruge naturen, skal befolkningens adgang prioriteres og integreres i indsatserne for natur og biodiversitet fra start.

Det kan være gennem nationale målsætninger, der får flere ud i naturen, og som styrker viden om naturen. Der er brug for at se på de grundlæggende vilkår for vores oplevelser i naturen: Har vi de optimale regler for adgangen til naturen, er den rekreative infrastruktur god nok, formidler vi tilstrækkeligt og gør vi nok for at udvikle vores naturforståelse?

Det lyder måske banalt i den store klima- og biodiversitetskrise, men for mig at se er det afgørende, at børn kender forskel på eg og bøg og ved, hvordan viben ser ud, og at gærdesmutten synger. Det hele er med til at skabe en glæde for naturen og en nysgerrighed for, hvordan verden hænger sammen.

Ifølge en undersøgelse fra Zetland og analyseinstituttet DMA har de ældre langt større viden om arter end de yngre generationer. Risikoen er, at hvis vi ikke kender takvinge og gøgeurt, lægger vi heller ikke mærke til, om arter forsvinder, for de betyder ikke noget for os.