Debat

Gjerding til DF: Jeres forslag udhuler et vigtigt instrument til naturbeskyttelse

REPLIK: Under overskriften ”demokratisering” vil DF give stat og kommune ret til at stoppe forslag om fredninger. Det er de facto et opgør med fredningsinstrumentet, skriver Maria Reumert Gjerding.

Der er om noget brug for, at vi ikke slækker på naturbeskyttelsen, som Dansk Folkeparti lægger op til, skriver Maria Reumert Gjerding.
Der er om noget brug for, at vi ikke slækker på naturbeskyttelsen, som Dansk Folkeparti lægger op til, skriver Maria Reumert Gjerding.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Maria Reumert Gjerding
Præsident for Danmarks Naturfredningsforening

En fredning er den stærkeste beskyttelse af naturen, vi har i Danmark, og fredninger beskytter nationale natur- og kulturværdier, som mange af os nødig ville undvære.

For eksempel skulle Fyns største strandeng Monnet efter den oprindelige plan være blevet en losseplads, men den er nu sikret for nutidige og fremtidige generationer.

Madsebakke på Bornholm med 3000 år gamle helleristninger skulle have været sommerhusområde, men det endte netop ikke sådan, fordi Danmarks Naturfredningsforeningen foreslog fredningen.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler. Du kan kommentere indlægget i bunden. Vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten. Debatindlæg kan sendes til: [email protected].

Samlet set er det os, der foreslår 7 ud af 10 nye fredninger, og i 85 procent af tilfældene beslutter fredningsnævnene, at vores forslag skal gennemføres.

DF's foreslag vil føre til færre fredninger i fremtiden
Derfor kan det undre, at folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Københavns Storkreds, Lars Vestergaard, skriver i Altinget mandag, at det ”klinger hult”, når jeg siger, at partiets nye forslag er en trussel mod naturbeskyttelsen i Danmark.

Vi deler gerne retten til at foreslå fredninger med andre civilsamfundsorganisationer, som Dansk Folkeparti foreslår, men at kalde det samlede forslag for en demokratisering er simpelthen spin af værste skuffe.

Maria Reumert Gjerding
Præsident for Danmarks Naturfredningsforening

For det, Dansk Folkeparti vil med deres forslag, er at fratage os muligheden for selvstændigt at foreslå fredninger i fremtiden.

Det betyder, at nye fredningssager kun vil blive rejst, hvis stat eller kommune har en selvstændig interesse i en ny fredning.

Vi ved, på baggrund af firs års erfaring i fredningssystemet, at stat og kommune meget sjældent har en selvstændig interesse i at foreslå nye fredninger.

Dansk Folkepartis forslag vil derfor føre til markant færre fredninger i fremtiden, og det vil dermed effektivt udhule det stærkeste instrument til naturbeskyttelse, vi overhovedet har.

Hvis ikke Danmarks Naturfredningsforening havde haft mulighed for at foreslå en fredning selvstændigt, så ville der være sommerhuse på Skagens Gren, og fredningen på Brorfelde var ikke blevet gennemført, og sådan kan listen fortsættes.

Generationskontrakt
Fredninger er en slags generationskontrakt, der er med til at sikre nationale natur- og kulturværdier for os og vores efterfølgere.

Det var Thorvald Stauning som i 1937 gav civilsamfundsorganisationer mulighed for at rejse fredningssager ud fra den begrundelse, at der skulle sikres en part i fredningssystemet, som udelukkende varetog naturens interesse over for kommunerne og statens mere kortsigtede ofte økonomiske interesser.

Dengang var det fordi, der var et behov for at sikre naturen mod pres fra byggeri og landbrug, og for at sikre borgernes adgang til den frie og ubebyggede natur.

Det billede er ikke ændret – tværtimod. Naturen er presset som aldrig før.

Danmark er det land i EU med mindst beskyttet natur, og presset på naturen fra menneskelig aktivitet som industri og byggeri har aldrig været større.

Over 2000 arter af dyr og planter i den danske natur er truet med udryddelse – det gælder for eksempel spidsmusen, kirkeuglen, rødlig perlemorssommerfugl og enghumlebien.

Derfor er der om noget brug for, at vi ikke slækker på naturbeskyttelsen, som Dansk Folkeparti lægger op til.

Deler gerne retten
Vi har i Danmarks Naturfredningsforening en ret til at foreslå fredninger, og det gør vi efter nøje overvejelser omkring 4-5 gange om året. Altid efter grundig og forudgående dialog med lodsejere, politikere og borgere.

Her er det vigtigt at huske, at vi ingen indflydelse har på, hvorvidt fredningen skal gennemføres.

Det besluttes i lokale fredningsnævn, hvor både kommune og stat er direkte repræsenteret med en uvildig dommer for bordenden.

Vi deler gerne retten til at foreslå fredninger med andre civilsamfundsorganisationer, som Dansk Folkeparti foreslår, men at kalde det samlede forslag for en demokratisering er simpelthen spin af værste skuffe.

For kernen i forslaget er, at naturens stemme i fredningssystemet skal stækkes, fordi os, der entydigt står på naturens side, ikke længere selvstændigt skal kunne foreslå nye fredninger. Uanset hvor mange vi er.

Det vil de facto være et opgør med fredningsinstrumentet, og det vil betyde, at der stort set ikke længere vil blive rejst fredninger i Danmark.

Danskerne bakker op
Heldigvis bakker rigtig mange danskere op om Danmarks Naturfredningsforenings ret til at foreslå fredninger.

Ifølge en ny måling fra Kantar Gallup erklærer 73 procent sig enige eller overvejende enige i, at "det er vigtigt for beskyttelsen af vores natur, at en organisation som Danmarks Naturfredningsforening kan foreslå fredninger af natur- og kulturhistoriske værdier”.

Blandt Dansk Folkepartis vælgere er tallet 70 procent. Det vidner om, at bevidstheden om en stærk naturbeskyttelse er bredt repræsenteret i Folketinget, ligesom værdien af fredninger er almen kendt.

På regeringens nye liste over Danmarks smukkeste og rigeste natur er 10 ud af de 15 kanoniserede områder i den nye Naturkanon således fredede områder. For eksempel Suserup Skov, Skagen og Råbjerg Mile, Mandø og Vadehavet.

For alle parter bliver som regel glade for en fredning, selvom stat og kommune ofte er tilbageholdende, når det gælder om at rejse en fredningssag.

Derfor bliver det ofte os som naturens organisation, der står på mål for en fredning, indtil den er faldet på plads.

Jeg kan kun appellere til, at Folketingets partier bakker op om naturbeskyttelsen i Danmark, når Dansk Folkepartis beslutningsforslag bliver behandlet i Folketingsalen den 24. januar 2019.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Maria Reumert Gjerding

Præsident, Danmark Naturfredningsforening
cand.scient i miljøplanlægning og internationale udviklingsstudier (RUC 2006)

0:000:00