Green Cities: Styrk biodiversiteten med den lille natur

Af Agnete Fog
Formand for Green Cities og medlem af Allerød Byråd for De Radikale

Den 22. maj er det FN’s internationale dag for biodiversitet. 

Det er formentlig ikke en mærkedag, der kaster den store opmærksomhed af sig rundt omkring i landet. Men dagen rummer ikke desto mindre et vigtigt budskab. 

Biodiversiteten har nemlig fortsat ringe vilkår, også i Danmark. 

Den gode nyhed er, at kommunerne forholdsvist nemt kan forbedre den lille natur mange steder og dermed styrke biodiversiteten.

Agnete Fog
Formand for Green Cities og medlem af Allerød Byråd for De Radikale

Helt aktuelt viser en ny rapport fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, at det, vi kan kalde den lille natur, som levende hegn, vejkanter, vandløb og småskove, hører til den hårdest ramte del af den danske natur. 

Det er problematisk, da den lille og ubeskyttede natur udgør en vigtig brik for en lang række arters trivsel og overlevelse. 

Forbedringen er nem
I fagkredse er det alment kendt, at fragmentering af naturen er en af de største trusler mod biodiversiteten i Danmark. Fragmenteringen betyder, at de livsvigtige grønne forbindelser for dyr og planter bliver skåret over, og det er her, at den lille natur oplagt kan styrkes for at sikre en såkaldt grøn infrastruktur.

I Green Cities-kommunerne har vi i flere år haft fokus på denne del af naturarbejdet, og den gode nyhed er, at kommunerne forholdsvist nemt kan forbedre den lille natur mange steder og dermed styrke biodiversiteten. 

Men det kræver, at indsatsen nytænkes og udvides, så den rækker ud over den lovbundne indsats for den beskyttede natur. 

Et systematisk grundlag og en strategisk tilgang
Og hvordan kan kommunerne så konkret gribe arbejdet an? 

I Green Cities har vi for det første indarbejdet en ny terminologi i naturarbejdet ved at kalde den lille, ubeskyttede natur for C-natur og potentiel ny natur for D-natur. 

Det sker i forlængelse af de velkendte betegnelser A- og B-natur, som er den natur, der er beskyttet af EU-direktiver og national lovgivning. 

Det giver os et systematisk grundlag for en strategisk tilgang, hvor vi sikrer den grønne infrastruktur og implementerer C- og D-naturen, når vi planlægger nye byområder, laver lokalplanlægning og nye klimasikringstiltag. 

Et eksempel er Allerød Kommunes nye bynære klimasikringsbassiner, som er lavet med fokus på naturværdier og rekreative muligheder i form af C- og D-natur. 

Allerød arbejder desuden på en forankring af nye processer i VVM-screeninger og i lokalplanarbejdet for at fastholde værdierne i den lille natur, C-naturen, og udvikle potentialet for ny artsrig D-natur.

Del den vigtige viden
For det andet sørger vi for, at naturmedarbejderne arbejder tæt sammen med den tekniske drift for at dele viden om, hvordan vi kan styrke den lille natur og biodiversiteten, for eksempel med ændret drift af vejrabatter og rundkørsler. 

I Kolding Kommune bliver der lige nu lavet en grøn strategi, som blandt andet skal sikre dette tværfaglige, tætte samarbejde. 

I København bliver der arbejdet på at omlægge ubenyttede græsplæner til eng og overdrev for at skabe levesteder for vilde planter og dyr.  

Grib mulighederne
For det tredje inddrager vi borgerne ved at formidle mulighederne for at styrke biodiversiteten.

Det sker eksempelvis, når vi i samarbejde med vandforsyningsselskaberne laver kampagner for at sikre rent grundvand med giftfrie haver.

Mulighederne er altså mange. Vi skal blot gribe dem. 

Hvis vi tænker innovativt og kreativt, så kan den nye eller lille natur ovenikøbet samtidig give afkast i form af rekreativ værdi til vores borgere. 

Ved at sætte fokus på mulighederne, så behøver den lille natur ikke at være en konkurrent eller en hindring for udviklingen, men kan i mange tilfælde blive en del af den.