Debat

Greenpeace til Dansk Akvakultur: EU har ikke givet grønt lys til havbrugsplaner

REPLIK: Det er ikke korrekt, når Dansk Akvakultur påstår, at EU-Kommissionen har givet grønt lys til Danmarks havbrugsplaner – for det har Kommissionen ikke, skriver Birgitte Lesanner fra Greenpeace. 

EU-Kommissionen har ikke givet grønt lys til danske havbrugsplaner, mener Greenpeace. 
EU-Kommissionen har ikke givet grønt lys til danske havbrugsplaner, mener Greenpeace. Foto: Colourbox
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Birgitte Lesanner
Chef for Greenpeace, Danmark

Ifølge eget udsagn her i Altinget 18. december går direktør for Dansk Akvakultur Brian Thomsen op i både miljø og andre erhvervs- og fritidsinteresser på havet end blot havbrug. Det glæder os. Det kunne næsten se ud som om, vi har fælles interesser.

Men tilsvarende bekymrer det os en hel del, at Brian Thomsen i sine argumenter for havbrug og L111 desværre ikke holder fast i de ellers gode interesser, men istedet igen henviser til, at EU-Kommissionen skulle have givet grønt lys til Danmarks havbrugsplaner. Det har EU-Kommissionen ikke.

EU-Kommissionen har per se godkendt selve lovteksten i L111, men som vi skrev i vores seneste indlæg her i Altinget 8. december, er det vigtigt at få med, at det på ingen måde betyder, at EU-Kommissionen har sat flueben ved havbrugsplanerne som sådan.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Som tidligere nævnt kan Kommissionen først tage stilling til, om havbrugsplanerne strider imod Danmarks forpligtelser i forhold til vandrammedirektivet og havstrategidirektivet, når der foreligger konkrete ansøgningsbehandlinger. Det er vigtigt at få på det rene.

Der er ikke noget "miljømæssigt råderum"
I den forlængelse må vi igen, uanset at “miljømæssigt råderum” optræder i den tidligere SR-regerings strategi, minde om, at EU-Kommissionen ikke anerkender begrebet “miljømæssigt råderum”. Det fremgår tydeligt i et svar fra Kommissionen til den danske EU-parlamentariker Margrete Auken (SF). Kommissionen siger i samme svar desuden, at begrebet heller ikke benyttes i HELCOM-regi.

Er det ikke bedre, at vi alle forholder os til Danmarks forpligtelser og deadlines nu i stedet for først at gøre det, når armen utvivlsomt alligevel tvinges rundt af EU meget snart?  

Birgitte Lesanner
Chef for Greenpeace, Danmark

Det er også vigtigt at få på det rene, at Danmark allerede uden yderligere opførelse af havbrug har en alvorlig udfordring med at leve op til begge direktivers krav om at opnå god miljøtilstand i fjorde og kyst- og havområder.

Danmark har allerede overskredet én deadline og fået EU på halsen tilbage i 2014. Og 2020-deadlinen for at opnå god miljøtilstand i vores havområder nærmer sig med hastige skridt, imens fjorde og kystområder egentlig skulle have opnået det inden 2015, omend med en mulighed for udskydelse til 2027, som den danske regering benytter sig af.

Det er et faktum, at der i dag ikke er et eneste kyst- eller havområde i hele Danmark, med undtagelse af de åbne ikke-kystnære dele af Skagerrak og de åbne ikke-kystnære dele af Nordsøen, der er i god miljøtilstand. Danmark slipper ikke af sted med at ignorere disse krav og deadlines, og på et eller andet tidspunkt falder hammeren, uanset hvor mange krumspring regeringen gør.

Uro i landbrugssektoren
Et godt eksempel på det er den uro, der lige nu finder sted i landbrugssektoren. EU-Kommissionen har længe været i intense diskussioner med de danske myndigheder om landbrugspakken. Ikke mindst på grund af øget gødskning og dermed forbundne problemer med negative påvirkninger af Natura 2000-områder og implementering af vandrammedirektivet.

Nu har regeringen meddelt landbruget, at forsforlofterne skærpes. For ekstra gødning betyder mere fosfor på markerne og i vandmiljøet, men da Danmark er bundet af EU-direktiver til at opnå god økologisk tilstand i en lang række søer, der lige nu ikke har det for godt, så må der handles.

Er det ikke bedre, at vi alle forholder os til Danmarks forpligtelser og deadlines nu i stedet for først at gøre det, når armen utvivlsomt alligevel tvinges rundt af EU meget snart?

Havbrug udleder enorme mængder fosfor og kvælstof, og hovedparten af udledningen sker i den varme sommerperiode, hvor algeopblomstring har optimale forhold. Blandt andet Djursland er yderst afhængig af livlig turisme, og turisterne kommer ikke for at bade i algesuppe og kigge på havbrug fra Nationalpark Mols Bjerge.

Desuden er et ringere havmiljø ikke godt for havet og dermed heller ikke for fiskeriet. Netop derfor har borgmestre, beboere, fiskere og organisationer på Djursland, hvor tre nye havbrug var på tale, alle udtalt stor bekymring.

De virker ikke til at være enige i Brian Thomsens vurdering af, at de 400 potentielle arbejdspladser i værdikæden og følgeindustrien ved opførelse af havbrug i Kattegat er en god ide. Det forstår vi sådan set godt, når Djurslands naturperler giver 2.500 mennesker fuldtidsarbejde inden for turisme og 1,25 milliarder kroner fra de i alt 1,7 millioner overnattende gæster årligt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Birgitte Lesanner

Chef for Greenpeace i Danmark
Journalist

0:000:00