Professor: Grøn omstilling skal tages mere alvorligt

KONFERENCE: Den grønne omstilling er ikke et 'nice to have', men et 'need to have', lyder det fra professor Katherine Richardson, der savner større alvor om bæredygtighed. Men skal man engagere lokalt, kommer man ikke langt med dommedagsscenarier, lyder det fra praktiker.

Den grønne omstilling er ikke noget, der kan vælges til, når lysten og pengene er til det. Den grønne omstilling er noget, man skal.

Det var budskabet fra natur- og klimaprofessor ved Københavns Universitet Katherine Richardson på konferencen Natur & Miljø i Kolding tirsdag.

”Det kan ikke fortsætte som i dag. Så derfor er den grønne omstilling ikke et 'nice to have'. Det er et 'need to have',” sagde hun.

Hun gav samtidig en dyster status for klodens tilstand, hvor mange ting fortsat går den forkerte vej. Her pegede hun blandt andet på udsigten til klimaforandringer, at der fortsat er pres på naturen, og at iltsvind i kystnære områder globalt set er et stigende problem.

”Og der er altså en årsagssammenhæng mellem menneskets efterspørgsel og jordens respons,” sagde hun.

Et centralt budskab fra professoren var, at der i høj grad er brug for miljøforvaltning på globalt niveau. Det handler i særdeleshed om, at der globalt er en manglende erkendelse af, at kloden ikke rummer uendelige ressourcer.

”Jorden har ingen navlestreng. Det betyder, at der er en begrænset mængde ressourcer. Det er egentlig meget banalt, men der er alligevel ikke én eneste international konvention, hvor vi erkender, at der er biofysiske grænser,” sagde Katherine Richardson.

For meget økonomi
Ifølge Richardson findes den manglende erkendelse af alvoren også i den danske offentlige forvaltning, hvor bæredygtighed kobles til buzz-words, der egentlig ikke tager udgangspunkt i problemets alvor. Udtryk som grøn vækst, grøn omstilling og grøn fremtid fører nemlig ofte til business as usual, hvor økonomien er i højsædet. Altså, at det grønne er fint, hvis man kan tjene penge på det. Eller at det ikke koster alt for meget.

Den tankegang ser hun gerne et opgør med:

”Det bør ikke være et spørgsmål, som vi beslutter ud fra, hvad det koster. Hvis vi altid beslutter, hvad vi vil gøre, ud fra hvad det koster, så ville vi næppe behandle kræft eller sætte de ældre på plejehjem,” sagde Katherine Richardson og fortsatte:

”Men vi skal selvfølgelig bruge økonomien til at finde den billigste måde at gøre det på. Men prisen er ikke en god grund til at vælge omstillingen fra.”

Det skal give mening lokalt
Mens Katherine Richardson anskuede den grønne omstilling fra helikopterperspektiv, så bragte Søren Hermansen, der er direktør i Samsø Energiakademi, for alvor den grønne omstilling helt ned på jorden igen. På den lille ø i Kattegat har Samsø Energiakademi i samarbejde med kommunen stået i spidsen for, at øens energiforsyning i dag er 100 procent vedvarende.

I processen har det været et vilkår, at borgerne kunne se idéen og var villige til at deltage, fortalte Søren Hermansen. Og derfor advarede han også imod Richardsons globale tilgang:

”Det er vigtigt, at vi kan udføre det, så det giver mening og jobs. Og på Samsø snakker vi om, hvordan tingene ser ud om ti år. Ikke om isbjørnen på Grønland, eller hvordan ozonlaget og indlandsisen har det. Vi snakker meget om, hvad der giver aktivitet, så vi bevarer livet på øen,” sagde Søren Hermansen.

Den brændende platform
Han tror således mere på, at den grønne omstilling skal ske gennem mange små fællesskaber, hvor den brændende platform kan være mange forskellige ting. Der behøver ikke store miljøkatastrofer til som eksplosionen på det japanske atomkraftværk i Fukushima, for at borgere kan engageres:

”Fukushima er en brændende platform, der vil noget. Men på Samsø var det nok, at et slagteri lukkede. Det betød, at vi tog sagen i egen hånd for at skabe noget, der giver lokal innovation og vækst. Og så må det godt koste lidt mere, bare det giver mening dér, hvor vi er,” sagde Søren Hermansen.

 

Forrige artikel Radioaktivt skifer-affald kan havne i Risø Radioaktivt skifer-affald kan havne i Risø Næste artikel Naturfonden har fået en direktør Naturfonden har fået en direktør
Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

DET SKER: Finanslov og Brexit er ikke til at komme udenom i en uge, som også byder på super-samråd om stop for nordsøolie, Dansk Fjernvarmes landsmøde, nyt lovforslag fra miljøministeren og konference om klimaneutral mejerisektor.