Grøn supergruppe kræver totalomlægning af Naturstyrelsen

Naturstyrelsen skal stoppe sin landbrugs- og skovdrift. 

I stedet skal styrelsen fokusere alle sine kræfter på at forbedre biodiversiteten og naturens tilstand i Danmark.

Det er hovedbudskabet i et otte sider langt notat, som 13 toneangivende natur-organisationer i Det Grønne Kontaktudvalg har sendt til Naturstyrelsen. 

"Naturstyrelsen har drift på vores naturarealer, som er direkte skadeligt for vores natur og biodiversitet. Den forvalter områderne, efter at naturen skal udnyttes, fremfor at naturen skal beskyttes,” siger Stine Tuxen, biolog og talsmand i Verdens Skove. 

Notatet er et indspil til det servicetjek af Naturstyrelsen, der i marts blev igangsat af den daværende miljø- og fødevareminister, Jakob Ellemann-Jensen (V), efter længere tids debat om statens naturforvaltning. 

Her har de 13 organisationer, der ud over Verdens Skove blandt andet tæller Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden, formuleret en lang række konkrete anbefalinger til en ny retning for Naturstyrelsen.

Man ville ikke acceptere det, hvis det var på skadestuer rundt omkring i landet, at man fik en forskellig behandling, alt efter hvor man gik ind. Der forventer man, at der er de rette medicinske kompetencer alle steder. Sådan skal det naturligvis også være i Naturstyrelsen

Thor Hjarsen
Seniorbiolog i WWF Verdensnaturfonden

Dele af anbefalingerne kan ifølge udvalget udmiddelbart gennemføres, mens andre og mere langsigtede forslag kræver ændringer af de politiske og økonomiske rammer for Naturstyrelsen. 

Alle anbefalingerne lægger sig ifølge Rune Engelbreth Larsen, medlem af hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening, tæt op ad de videnskabelige anbefalinger til naturdrift. 

"Det er ret historisk, at så mange naturorganisationer er blevet enige om nogle ret detaljerede og ambitiøse retningslinjer for en fremtidig forvaltning, som flugter 100 procent med forskernes anbefalinger," siger han.

Ønske om flere biologer
Udvalget foreslår i notatet blandt andet, at alle Naturstyrelsens landbrugsarealer på sigt omlægges til natur, og at der indføres et stop for fældning af træer i statens skove.

Samtidig skal større sammenhængende naturområder rewildes ved at udsætte store græssere, ligesom bistader på statens åbne områder skal forbydes. 

Den omlægning af statens arealer kræver også en justering af Naturstyrelsens personalesammensætning. Der skal ansættes flere biologer, lyder det fra organisationerne. 

"De fagligheder, de har ansat, ved, hvordan man driver en skov. De ved ikke, hvordan man styrker biodiversiteten. De mangler kompetencen til at træffe de rigtige beslutninger i naturforvaltningen," siger Stine Tuxen. 

Det gælder også i de lokale afdelinger, hvor det biologiske vidensniveau ifølge Thor Hjarsen, seniorbiolog i WWF Verdensnaturfonden, er meget svingende.

"Man ville ikke acceptere det, hvis det var på skadestuer rundt omkring i landet, at man fik en forskellig behandling, alt efter hvor man gik ind. Der forventer man, at der er de rette medicinske kompetencer alle steder. Sådan skal det naturligvis også være i Naturstyrelsen både lokalt og centralt," siger han. 

"Økonomi er et issue"
Naturstyrelsens naturaktiviteter er delvist selvfinansierede af styrelsens egen udlejning af arealer til landbrug og salg af træflis og tømmer. Men den model skal lægges om, hvis det står til de grønne organisationer i udvalget. 

"Det kræver en fuldstændig omorganisering af deres økonomi. Vi kan ikke både bevare natur og tjene penge på naturressourcerne," siger Stine Tuxen fra Verdens Skove. 

Thor Hjarsen fra WWF Verdensnaturfonden bakker op.

"Der er for meget fokus på produktion, selv på de arealer, der er afsat til natur. Langt ind på naturarealerne tages der mere hensyn til produktion af kød og tømmer og indtægter fra tilskud end til naturen,” siger han. 

Hvis landbrugs- og skovdriftsaktiviteterne skal lægges på hylden, som Det Grønne Kontaktudvalg ønsker, skal finansieringen af Naturstyrelsens arbejde findes andetsteds.

Men præcis hvor mange penge udvalgets forslag vil koste, kommer notatet ikke nærmere ind på.

"Det må være op til Naturstyrelsen og endnu bedre uafhængige eksterne eksperter at lave denne økonomiske analyse, hvis man vil nå biodiversitetsmålsætningerne på statens arealer. Kan vi måske skabe mere natur for de samme penge? Det kan jeg kun forestille mig, at politikerne vil være interesserede i," siger Thor Hjarsen fra WWF Verdensnaturfonden.

Naturstyrelsen regner ifølge dette notat om styrelsens rammevilkår med samlede indtægter på 559 millioner kroner i 2019. Heraf skal 37 procent ifølge samme notat findes gennem salg af træ og træflis. 

Naturstyrelsen har ingen kommentarer til notatet, fordi servicetjekket endnu ikke er afsluttet, oplyser de.