Kommentar af 
Karen Hækkerup

Hækkerup: Der er brug for mere målrettet naturpleje

KLUMME: I dag afgør Landdistriktsordningen, hvem der skal have penge til naturpleje. Den pulje er for lille og bør suppleres med en national naturindsats i det åbne land, skriver Karen Hækkerup, administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer.

Foto: colourbox
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I sidste uge skrev Steen Gade i Altinget om Naturmødet i Hirtshals, og roste Hjørring kommune for at sætte naturen på dagsordenen. Jeg var ikke selv med på Naturmødet, men jeg vil gerne tage tråden op. For jeg er enig i, at det er vigtigt at sætte fokus på naturen. 

Jeg er dog mere fortrøstningsfuld end Steen Gade, når det kommer til vores indsats for naturen og biodiversiteten. Ja, der er udfordringer, og ja vi er ikke i mål med vores forpligtelser om at standse tabet af biodiversitet. Men jeg hæfter mig ved, at der, blandt andet med Naturpakken, er sat en række relevante initiativer i gang, som kan gøre en forskel for naturen, og det er et godt udgangspunkt at arbejde videre fra. Men der er behov for at arbejde videre med opgaven, så vi kan sikre den rette balance mellem beskyttelse og benyttelse. 

Lysåben natur kræver yderligere indsats
Et af de områder, hvor jeg ser et behov for en yderligere indsats, er, når det gælder plejen af den lysåbne natur. 

Mange landmænd laver i dag værdifuld naturpleje, når kvæg, får eller heste afgræsser beskyttede naturarealer. Og vi oplever i disse år en stor interesse for at lave naturpleje.

Når vi kigger ind i de kommende års budget, så er der en bekymring for, om der også fremover er midler til alle dem, der gerne vil lave naturpleje

Karen Hækkerup
Administrerende direktør, Landbrug & Fødevarer

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har netop udsendt en nyhed om, at der igen i år har været en større søgning på tilskudsordningen til pleje af græs- og naturarealer end de afsatte midler.

Heldigvis kan de i år finde de ekstra penge, som er nødvendige for at imødekomme alle ansøgninger. Men når vi kigger ind i de kommende års budget, så er der en bekymring for, om der også fremover er midler til alle dem, der gerne vil lave naturpleje, og har investeret i dette forretningsområde.

Landdistriktsordningens budget understøtter pleje af cirka 90.000 hektar – Aarhus Universitet har tidligere vurderet, at der er cirka 350.000 hektar plejekrævende natur i Danmark. 

Samtidig udtrykker flere aktører frustration over, at den pleje, der gives tilskud til, ikke nødvendigvis understøtter den allermest sårbare og værdifulde natur.

Fordi tilskudsordningen er en del af landdistriktsprogrammet, skal ordningen leve op til de kontrolkrav, der stilles fra EU, og det begrænser mulighederne for at tilpasse plejen til det konkrete naturareal eller de specifikke arter, man gerne vil fremme og beskytte. Det kan for eksempel være ønsket om at tage særligt hensyn til ynglende fugle, sjældne orkidéer eller andre beskyttede arter på arealet.  

En vigtig del af en plejeindsats for den særligt værdifulde natur er også, at der er dialog mellem lodsejeren og naturfaglige medarbejdere i kommunen eller hos Naturstyrelsen, så der for eksempel med udgangspunkt i en plejeplan opnås klar fælles forståelse af, hvordan plejen skal tilrettelægges. En sådan facilitering og målrettet dialog findes ikke i landdistriktsprogrammets plejeordning i dag.

Jeg har tidligere udfordret præmissen om, hvorfor naturindsatsen i det åbne land skal finansieres af landdistriktsmidler, og dette opråb vil jeg gerne gentage. Jeg mener, vi skal se på mulighederne for et både og. 

Det gør man allerede i Sverige, hvor nationalt finansierede indsatsprogrammer målrettet særligt værdifulde arter eller naturtyper supplerer landdistriktsprogrammets mere generelle plejeordninger.

Når plejen finansieres med nationale midler, opnås en langt større fleksibilitet sammenlignet med ordninger under landdistriktsprogrammet. Det gør det muligt at tilrettelægge plejen, så den præcist understøtter de konkrete arter eller naturtypers behov. På andre naturarealer, hvor der ikke stilles ligeså specifikke krav til plejen, finansieres indsatsen af landdistriktsmidler, ligesom i Danmark. 

Denne model rummer oplagte perspektiver. For vi har naturarealer, hvor standard-pleje ikke er løsningen. Her er der behov for mere frie muligheder, og det kan vi kun få, hvis vi selv sætter penge af på finansloven til en supplerende og målrettet plejeindsats. Vi foreslår konkret, at der prioriteres 60 millioner kroner på finansloven i 2018-2020. 

Ved at prioritere midler til en national ordning og dermed løfte plejen af særligt værdifulde naturtyper ud af landdistriktsordningen - vil der samtidig blive frigjort midler til at pleje flere af de 350.000 hektar lysåbne naturarealer, som ellers er i risiko for at gro til.  

Det vil bidrage til at understøtte målet om at standse tabet af biodiversitet i det åbne land. En national ordning vil også give landmanden større investeringssikkerhed og tryghed for ikke at komme i klemme, selvom naturen udvikler sig vildere og højere end tilsagnsforpligtelserne normalt giver plads til. Endelig vil en mere målrettet pleje og facilitering medvirke til en bedre forståelse og endnu større ejerskab til naturen og plejen. 

Der skal derfor lyde en klar opfordring til regeringen om at prioritere midlerne til mere målrettet naturpleje. Det er nu, der bliver lavet udkast til finanslov – så det er nu, de nødvendige ressourcer skal afsættes.

...

Karen Hækkerup er adm. direktør i Landbrug & Fødevarer. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karen Hækkerup

Formand, Den Sociale Investeringsfond og Nordic Safe Cities
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2010)

0:000:00